Gavebeskatning ved ejendomshandel mellem brødre efter arveafkald

Sagen omhandler, hvorvidt en klager skulle indkomstbeskattes af en gave modtaget fra sin bror i forbindelse med en ejendomshandel, der fandt sted som led i et privat skifte af deres fars bo. Klageren gav vederlagsfrit afkald på sin arv, hvorefter broderen blev enearving. Samtidig indgik brødrene en aftale om, at klageren skulle overtage boets ejendom. I boopgørelsen blev ejendommen værdiansat til 2.805.000 kr., men brødrene var internt enige om, at den reelle handelsværdi var 6.000.000 kr.

SKAT anså differencen mellem den reelle værdi og den betalte pris, fratrukket værdien af klagerens arvelod, for en skattepligtig gave fra broderen til klageren på 1.597.500 kr. Da sagen blev taget op efter den ordinære frist, påberåbte SKAT sig reglerne om ekstraordinær genoptagelse i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, med henvisning til at klageren, eller dennes rådgiver, havde handlet groft uagtsomt.

Klageren argumenterede for, at der ikke var tale om en gave, da arveafkaldet og ejendomsoverdragelsen var gensidigt betingede dispositioner med det formål at ligedele arven. Han mente desuden, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse ikke var opfyldt, da han ikke kunne identificeres med den fælles advokats handlinger, som han mente primært varetog broderens interesser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten behandlede først spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt.

Genoptagelsesfrister

Den ordinære frist for at ændre skatteansættelsen for 2007 udløb den 1. maj 2013. SKAT modtog kundskab om de relevante forhold den 22. juli 2013 og varslede en ændring den 10. oktober 2013, hvilket var inden for 6-månedersfristen i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.

SKATs endelige afgørelse faldt den 18. februar 2014, hvilket var efter udløbet af den normale 3-månedersfrist. Landsskatteretten fandt dog, at fristen var blevet forlænget. Klagerens repræsentant havde anmodet om et møde, som blev udskudt flere gange på grund af repræsentantens forhold. Dette blev anset for en implicit anmodning om fristforlængelse for at varetage klagerens interesser. Fristerne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 var derfor overholdt.

Grov uagtsomhed

For at anvende Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, kræves det, at klageren eller nogen på dennes vegne har handlet mindst groft uagtsomt. Landsskatteretten fandt, at klageren selv havde handlet mindst groft uagtsomt ved at:

• Medvirke til aftalerne om bodeling.
• Underskrive arveafkaldet.
• Godkende en boopgørelse, hvor ejendommen indgik til en værdi, han vidste var væsentligt lavere end den reelle handelsværdi.
• Deltage i en konstruktion med det formål at spare boafgift.

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var således opfyldt.

Gavebeskatning

Landsskatteretten fastslog, at klageren ved sit arveafkald den 26. februar 2007 ikke længere var arving i boet, hvilket gjorde hans bror til enearving. Overdragelsen af ejendommen til klageren måtte derfor reelt anses for at være sket fra broderen, selvom boet formelt stod som sælger på skødet.

Brødrene var enige om, at ejendommens værdi var 6.000.000 kr. Klagerens samlede betaling for ejendommen blev opgjort til 4.402.500 kr. Differencen på 1.597.500 kr. udgjorde en vederlagsfri formuefordel.

Denne fordel kunne ikke anses for:

• Arv: Klageren havde givet arveafkald.
• Vederlag for arveafkald: Både arveafkaldsblanketten og boopgørelsen angav udtrykkeligt, at afkaldet var givet uden vederlag.

Klageren havde derfor modtaget en gave fra sin bror. Da gaver mellem søskende ikke er omfattet af personkredsen i boafgiftslovens afsnit II, er gaven skattepligtig som personlig indkomst i henhold til Statsskatteloven § 4c.

Landsskatteretten stadfæstede på denne baggrund SKATs afgørelse.