Manglende fradrag for underskud af translatørvirksomhed grundet manglende erhvervsmæssig drift

Sagen omhandlede klagerens ret til fradrag for underskud i sin personligt drevne dansk/franske translatørvirksomhed for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Virksomheden, der blev startet i 1985, oplevede et markant fald i forespørgsler de seneste 5-6 år op til sagens behandling, primært grundet engelsk sprogs fremgang. Klageren havde ikke hævet løn fra virksomheden i årene 2008-2014, men modtog pension.

Virksomhedens økonomiske resultater

En oversigt over virksomhedens skattemæssige resultater og klagerens øvrige indkomster i perioden 2007-2012 viste følgende:

Driftsresultatet for indkomstårene 2010-2012 var karakteriseret ved meget lav omsætning og betydelige omkostninger:

SKATs afgørelse og begrundelse

SKAT godkendte ikke fradrag for underskuddene, da virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig. SKAT lagde vægt på:

• Den meget begrænsede omsætning (kun 700 kr. i alt over de seneste tre år).
• At de relativt store udgifter ikke stod mål med indtægterne.
• At der ikke var tale om forbigående underskud.
• At virksomheden med den valgte driftsform ikke kunne anses for at drives med overskud for øje.

SKAT fremhævede, at selvom virksomheden teknisk-fagligt var drevet professionelt, var den ikke erhvervsmæssigt forsvarligt drevet med henblik på et rimeligt driftsresultat. SKAT henviste til, at fradrag for underskud kun er muligt for erhvervsmæssige virksomheder, jf. Statsskatteloven § 4.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at fradragene skulle godkendes. Klagerens repræsentant argumenterede for, at SKATs afgørelse var forkert, især fordi den ikke tog hensyn til:

• At klageren havde drevet professionel translatørvirksomhed i størstedelen af sin karriere og løbende havde haft kundekontakt med forventning om forbedret økonomi.
• At antallet af underskudsår i klagerens virksomhed havde været begrænset (fem sammenhængende underskudsår fra 2008-2012).
• At praksis, som SKAT selv henviste til, typisk kun nægtede fradrag for det senest afsluttede indkomstår, eller krævede en længere periode med underskud (f.eks. 12 år i en refereret LSR-afgørelse) for at nægte fradrag for flere år. Klageren mente, at en nægtelse af fradrag for tre år var en urimelig stramning, der ikke gav tilstrækkelig frist til at lukke virksomheden ned.
• At der ikke var lovkrav om budgetter, og at klageren havde en forventning om, at økonomien ville rette sig baseret på kundekontakt.
• At tidligere overskudsår (2003, 2004, 2007) burde indgå i vurderingen, da virksomheden havde samme karakter før og efter en sygdomsperiode i 2004.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at klagerens translatørvirksomhed ikke var erhvervsmæssig i indkomstårene 2010-2012, og at underskud derfor ikke kunne fradrages.

Retten henviste til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a, der tillader fradrag for udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, samt Statsskatteloven § 6, stk. 2, der udelukker private udgifter. For ikke-erhvervsmæssige virksomheder kan underskud ikke fradrages i anden indkomst.

Bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssig, foretages ud fra en samlet konkret vurdering, hvor det især vægtes, om virksomheden er etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste (systematisk indkomsterhvervelse). Dette er i overensstemmelse med Højesterets domme, herunder TfS 1999, 863 og SKM 2007.107.HR. En virksomhed skal over en længere periode give overskud eller have udsigt til det, med plads til forrentning af kapital og en rimelig driftsherreløn. Der lægges også vægt på en tilstrækkelig høj intensitet i driften, jf. Vestre Landsrets dom TfS 2000, 16.VLR.

Landsskatterettens konkrete vurdering

• Underskud og rentabilitet: Klageren havde regnskabsmæssige underskud i virksomheden i indkomstårene 2008-2012, hvilket ikke levnede plads til en rimelig driftsherreløn. Klageren havde ikke godtgjort, at der i indkomstårene 2010-2012 var udsigt til, at virksomheden ville blive rentabel inden for en kortere årrække og give en fortjeneste med plads til en rimelig driftsherreløn.
• Omsætning: Virksomheden havde en meget beskeden omsætning på 0 kr. i 2010, 700 kr. i 2011 og 0 kr. i 2012.
• Tidligere overskud: Tidligere overskudsår (2003, 2004 og 2007) kunne ikke indgå i vurderingen, da virksomheden på disse tidspunkter havde en anden karakter med højere aktivitet og større omsætning.

Samlet set fandt Landsskatteretten, at klagerens virksomhed ikke kunne anses for erhvervsmæssig i indkomstårene 2010-2012, da der ikke var udsigt til en rentabel drift, og da virksomheden ikke havde været drevet med den økonomiske intensitet, som kræves.