Command Palette

Search for a command to run...

Landsskatteretten: Modelvirksomhed – Honorarmodtager eller Selvstændig Erhvervsdrivende?

Dato

7. april 2015

Hoved Emner

Indkomstarter

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Honorarmodtager, Selvstændig erhvervsvirksomhed, Lønmodtager, Nettoindkomstprincip, Fradrag, Modelvirksomhed, Rejseudgifter

Sagen omhandlede kvalifikationen af indkomst fra modelvirksomhed i indkomståret 2007 og den deraf følgende fradragsret for afholdte udgifter. Klageren havde drevet modelvirksomhed i Danmark og udlandet, og havde selvangivet både A- og B-indkomst. Klageren havde fratrukket betydelige udgifter, herunder rejse-, kost- og logiudgifter samt udgifter til præsentationsmateriale og visa.

Skatteankenævnet havde anset klageren for honorarmodtager, hverken lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende. Nævnet begrundede dette med, at klageren ikke var ansat af modelbureauet, selv afholdt udgifter, ikke modtog feriepenge og kunne stoppe når som helst. Samtidig fandt nævnet ikke, at klageren drev selvstændig virksomhed med rentabel drift for øje, idet klageren var garanteret honorar via en "tabskasse", aftaler i udlandet var formidlet via bureau, og der var et stort underskud i forhold til indtægterne. Nævnet anvendte et nettoindkomstprincip, hvor udgifter kun kunne fratrækkes i det enkelte honorar, hvilket medførte, at honorarindkomsten fra udlandet blev nedsat til 0 kr., mens den danske honorarindkomst blev ansat til 37.939 kr. Fradrag for hudpleje/kosmetik og revisorrådgivning blev nægtet.

Klagerens repræsentant fastholdt, at klageren var selvstændig erhvervsdrivende og havde ret til fradrag for alle dokumenterede udgifter for året, subsidiært efter et nettoindkomstprincip opgjort for hele året. Repræsentanten argumenterede for, at klageren opfyldte kravene til selvstændig virksomhed, herunder ved at afholde egne udgifter og påtage sig økonomisk risiko ved at rejse til castings uden garanteret arbejde. Det blev fremhævet, at modelbureauet i velkomstskrivelsen selv angav modeller som selvstændige, og at tilbageholdelse af A-skat var en serviceordning. Klageren henviste til Statsskatteloven § 4 og Statsskatteloven § 6 for fradrag af driftsomkostninger for et helt år, i modsætning til Ligningsloven § 9, der gælder for lønmodtagere. Specifikke fradrag for visa/opholdstilladelse, præsentationsmateriale, hotelomkostninger i Frankrig og yderligere telefonudgifter i USA blev krævet godkendt, da de var nødvendige for indkomsterhvervelsen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten tilsluttede sig Skatteankenævnets vurdering og begrundelse for, at klageren ikke kunne anses som selvstændigt erhvervsdrivende eller lønmodtager i skatteretlig forstand, men som honorarmodtager med ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Dette er i overensstemmelse med kriterierne i cirkulære nr. 129 af 4.7.1994 om "selvstændig virksomhed".

Landsskatteretten vurderede dog, at der ikke var grundlag for at opdele vederlaget for modelarbejde udført i udlandet og i Danmark. De samlede vederlag fra modelvirksomheden i 2007 skulle behandles samlet, og de afholdte udgifter, der var knyttet til modelvirksomheden, kunne fradrages i det samlede vederlag, i det omfang udgifterne kunne rummes i indtægterne herfra. Dette afveg fra Skatteankenævnets kildebegrænsede fradragsret for honorarindkomst.

Udover de af SKAT godkendte fradrag på 38.540 kr. godkendte Landsskatteretten yderligere fradrag for:

  • Udgifter til visa/arbejdstilladelse ved modelarbejde i USA.
  • Udgifter til præsentationsmateriale til modelbureau.
  • Halvdelen af hoteludgiften afholdt i castingperioden i Frankrig (11. februar 2007 til 25. februar 2007).

Med hensyn til telefonudgifter fra USA blev der ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at hele det fratrukne beløb var relateret til modelvirksomheden, hvorfor der ikke var fradragsret for hele beløbet.

Da de samlede godkendte fradragsberettigede beløb oversteg klagerens honorarindkomst for indkomståret 2007, nedsattes den skattepligtige indkomst herefter til 0 kr.

Lignende afgørelser