Ugyldig skatteansættelse grundet overskredet frist og manglende bestemmende indflydelse

Sagen omhandler SKATs forhøjelse af klagerens personlige indkomst for indkomståret 2012 med 261.721 kr., som SKAT anså for yderligere løn eller et ulovligt anpartshaverlån fra selskabet [virksomhed1] ApS, hvor klageren var direktør.

Baggrund for sagen

Selskabet [virksomhed1] ApS blev stiftet i 2008, og klageren blev direktør samme år. Selskabet var ejet af [virksomhed2] A/S (50,4 %) og klageren personligt (49,6 %). En anpartshaveroverenskomst regulerede forholdet mellem parterne. I forbindelse med selskabets konkursbehandling i 2013 konstaterede kurator, at der i september 2012 var hævet 261.721 kr. fra selskabets konto, som via en mellemkonto endte på klagerens private konto. Kurator orienterede SKAT og politiet om, at der potentielt var tale om et ulovligt anpartshaverlån eller maskeret udbytte.

SKATs oprindelige afgørelse

SKAT forhøjede klagerens skattepligtige indkomst med det hævede beløb. SKAT begrundede afgørelsen med, at hævningen ansås for skattepligtig løn til klageren, da han var direktør i selskabet, og der ikke var fremlagt dokumentation for, at beløbet relaterede sig til selskabets drift. SKAT henviste til Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 3.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om nedsættelse af indkomsten til 0 kr. med følgende argumenter:

• Klageren havde ikke bestemmende indflydelse i selskabet, da han kun ejede 49,6 % af anparterne og stemmerettighederne. Der var derfor ikke hjemmel til at beskatte beløbet som et ulovligt aktionærlån efter Ligningsloven § 16e i forbindelse med Ligningsloven § 2, stk. 2.
• Beløbet på 261.721 kr. tilhørte selskabets anden ejer, [virksomhed2] A/S, og blev kun overført til klagerens private konto, fordi selskabets bank ikke ville overføre beløbet direkte til [virksomhed2] A/S. Klageren overførte umiddelbart herefter beløbet til [virksomhed2] A/S, og havde således ikke haft fri dispositionsret over midlerne.
• SKATs forslag til ændring af skatteansættelsen, dateret den 27. maj 2016, var udsendt efter den ordinære ligningsfrist den 1. maj 2016, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1. SKATs begrundelse for at overholde fristen var, at forholdet var omfattet af Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5 vedrørende kontrollerede transaktioner. Da klageren ikke havde bestemmende indflydelse, var der ikke tale om en kontrolleret transaktion, og den forlængede frist fandt derfor ikke anvendelse. Dette gjorde SKATs forslag ugyldigt.
• SKAT modtog kontroloplysningen fra kurator den 9. april 2015, hvilket betød, at SKAT havde mulighed for at overholde den ordinære ligningsfrist. Der var derfor heller ikke lovhjemmel til at foretage ændringen i medfør af reaktionsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.

SKATs efterfølgende udtalelse

SKAT udtalte efterfølgende til Skatteankestyrelsen, at de ikke længere mente, at beskatningen kunne ske med henvisning til Ligningsloven § 16e, da klageren kun ejede og havde stemmerettigheder på 49 % af selskabet. Skattestyrelsen bekræftede desuden, at forslaget var ugyldigt, da begrundelsen for fristoverskridelsen var forkert.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at en ansættelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat skal varsles senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, 1. pkt..

For skattepligtige omfattet af reglerne om kontrollerede transaktioner, udløber fristen først i det sjette år efter indkomstårets udløb, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5.

Det følger af Ligningsloven § 16e, stk. 1, at lån fra et selskab til en fysisk person behandles som hævninger uden tilbagebetalingspligt, hvis der er en forbindelse omfattet af Ligningsloven § 2. Bestemmende indflydelse defineres i Ligningsloven § 2, stk. 2 som direkte eller indirekte ejerskab af mere end 50 % af kapitalen eller rådighed over mere end 50 % af stemmerne. Bestemmelsen i Ligningsloven § 16e har virkning for lån ydet fra og med den 14. august 2012.

Landsskatteretten fandt, at:

• Klageren ejede 49,6 % af anparterne og stemmerettighederne i selskabet, og havde dermed ikke bestemmende indflydelse i selskabet, jf. Ligningsloven § 2, stk. 1.
• De lån, som klageren optog i selskabet i 2012, var derfor ikke omfattet af Ligningsloven § 16e.
• Klageren var ikke omfattet af den forlængede frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 5, da han ikke havde bestemmende indflydelse.
• Fristen for at udsende varsel om ændring af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2012 udløb den 1. maj 2016.
• SKATs forslag til afgørelse, dateret den 27. maj 2016, var udsendt efter fristens udløb i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, 1. pkt..

SKATs forslag til afgørelse og den efterfølgende afgørelse var derfor ugyldige. SKATs forhøjelse blev nedsat til 0 kr.