Landsskatteretten: Renteindtægt fra udlån til eget selskab – Markedsrente

Sagen omhandlede forrentningen af et mellemværende mellem en hovedanpartshaver og hendes selskab, [virksomhed1] ApS, for indkomståret 2012. Klageren var eneanpartshaver og direktør i selskabet, som hun havde stiftet i 1990. Klageren havde udlånt penge til selskabet, og disse lån var stigende fra 2011 til 2012, hvilket SKAT betragtede som anfordringslån. Klageren havde selvangivet en renteindtægt på 163.665 kr., svarende til en forrentning på ca. 3 % p.a. af de udlånte beløb.

SKATs afgørelse

SKAT forhøjede klagerens renteindtægt fra udlån til [virksomhed1] ApS med 228.087 kr., så den samlede kapitalindkomst blev 391.752 kr. SKAT begrundede forhøjelsen med, at forrentning af gældsforhold mellem selskab og hovedanpartshaver skal ske på markedsvilkår i henhold til Ligningsloven § 2, Statsskatteloven § 4 og Personskatteloven § 4. SKAT mente, at en markedsrente for et anfordringslån/kassekredit i et pengeinstitut ville ligge i spændet 7 %-10 % p.a., især da selskabets egenkapitalgrad angiveligt var faldende. SKAT anvendte en rentefod på 7 % p.a. i sin beregning.

SKATs beregning af den yderligere renteindtægt var som følger:

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at klagerens personlige indkomst skulle nedsættes med 1.000 kr. Klageren anførte, at lånet var et anfordringslån forrentet med 3 % p.a., hvilket var den rente, klageren maksimalt kunne opnå ved udlån til en uafhængig tredjemand. Klageren bestred SKATs opfattelse af, at lånet skulle forrentes med den sats, som selskabet kunne have lånt penge for i banken. Klageren argumenterede, at det relevante spørgsmål var, om klageren havde udlånt beløbet til sit eget selskab til samme rente, som klageren ville have kunnet få, såfremt beløbet var udlånt til en uafhængig tredjemand. Klageren fremhævede, at hun ikke havde mulighed for at opnå 7-10 % i rente ved udlån til tredjemand.

SKAT afviste klagen som værende ukonkret og anførte subsidiært, at klageren ikke havde dokumenteret, at selskabet kunne låne i banken til mindre end 7 %. SKAT fastholdt, at låneforholdet skulle bedømmes fra selskabets side, da hovedanpartshaveren bestemte over selskabet.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at renteindtægter er skattepligtige i henhold til Statsskatteloven § 4, litra e. Da klageren var eneanpartshaver i [virksomhed1] ApS, udøvede hun bestemmende indflydelse over selskabet, hvilket gjorde transaktionen med udlån af penge og modtagelse af renter til en kontrolleret transaktion i henhold til Ligningsloven § 2, stk. 1 og 2.

Det blev fastslået, at markedsrenten for selskabets optagelse af et tilsvarende lån på tilsvarende vilkår skulle danne grundlag for ansættelsen af klagerens renteindtægter. Klageren havde selvangivet en renteindtægt på 163.665 kr., hvilket svarede til en rente på ca. 3 % p.a. på de omhandlede lån.

Landsskatteretten vurderede, at SKAT ikke havde tilstrækkeligt godtgjort, at markedsrenten i det konkrete tilfælde var 7 % p.a. Dette skyldtes flere faktorer:

• SKAT havde hverken fremlagt eller henvist til konkrete oplysninger, der dokumenterede en rentesats på 7 % fra et pengeinstitut i årene 2011-2012.
• SKAT havde fejlagtigt lagt til grund, at [virksomhed1] ApS’ egenkapitalgrad var faldende fra regnskabsåret 2010/2011 til 2011/2012, da den faktisk var stigende (fra 10,4 % til 11,5 %).
• Selskabet havde reelt ingen bankgæld i de pågældende år, hvilket betød, at der manglede et sammenligningsgrundlag for SKATs vurdering.
• Diskontoen var lav i den relevante periode.

På baggrund af ovenstående fandt Landsskatteretten ikke grundlag for at forhøje klagerens renteindtægter. SKATs afgørelse blev derfor ændret, så forhøjelsen af klagerens kapitalindkomst på 228.087 kr. blev nedsat til 0 kr.