Delvis momsfritagelse for psykologvirksomhed – Landsskatterettens afgørelse om sundhedsydelser og dokumentationskrav

Sagen omhandlede en psykologpraksis, der havde anset hele sin omsætning for momsfritaget i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 1. SKAT havde under en kontrol forhøjet virksomhedens momstilsvar for 2012 med 29.419 kr., da de ikke anså samtlige ydelser for momsfritagne. SKATs afgørelse var baseret på, at virksomheden ikke fyldestgørende havde dokumenteret, at ydelser, der ikke var tilskudsberettigede fra sygesikringen, var omfattet af momsfritagelsen. SKAT foretog et skøn og anså disse ydelser for momspligtige i henhold til Momsloven § 4, stk. 1.

Virksomheden, drevet af en autoriseret psykolog, modtog primært indtægter fra privatpersoner og kommuner. SKATs gennemgang viste, at for 40 klienter var der ikke tilstrækkelig dokumentation for momsfritaget behandling, da fakturaer enten manglede eller var uspecificerede (f.eks. benævnt som ”samtale” eller ”konsultation”). SKAT forhøjede salgsmomsen og justerede fradrag for købsmoms og lønsumsafgift som følge heraf.

Virksomhedens repræsentant nedlagde principalt påstand om, at SKATs afgørelse var ugyldig, og subsidiært, at SKATs skøn var forkert. Repræsentanten argumenterede for, at hovedparten af ydelserne var momsfritagne, og at manglende tilskud fra sygesikringen ofte skyldtes klientens alder og ikke ydelsens karakter. Det blev også anført, at bevisbyrden for momspligt i disse tilfælde burde påhvile SKAT, og at virksomheden var villig til at fremlægge yderligere dokumentation under hensyntagen til tavshedspligt.

Under sagens behandling ved Landsskatteretten fremlagde virksomheden yderligere dokumentation, herunder lægehenvisninger for 14 klienter, specifikke fakturaer, en anmodning om vurdering fra et jobcenter, et brev fra et forsikringsselskab og et brev fra en kommune. SKAT anerkendte efterfølgende, at flere af disse ydelser kunne anses for momsfritagne baseret på den nye dokumentation, men fastholdt momspligt for andre ydelser, hvor dokumentationen fortsat var mangelfuld.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om SKAT med rette havde forhøjet virksomhedens momstilsvar for perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 med i alt 29.419 kr. Sagen omhandlede momsfritagelse for psykologydelser i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 1, som implementerer momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra c.

Landsskatteretten bemærkede, at momsfritagelser skal fortolkes strengt, da de er undtagelser fra det almindelige princip om momspligt. For at en ydelse kan være momsfritaget, skal to betingelser være opfyldt: ydelsen skal være en lægeydelse, og den skal udføres af en person med de krævede faglige kvalifikationer. Landsskatteretten fandt, at indehaveren opfyldte kravet om faglige kvalifikationer som psykolog.

Vedrørende betingelsen om lægeydelser fastslog Landsskatteretten, med henvisning til EU-Domstolens praksis (sag C-384/98, D.-dommen, sag C-141/00, Kügler, og sag C-212/01, Unterpertinger), at begrebet ”behandling af personer” indebærer et terapeutisk formål, dvs. at forebygge, diagnosticere, behandle og så vidt muligt helbrede sygdomme eller sundhedsmæssige uregelmæssigheder. Ydelser uden et sådant terapeutisk formål er momspligtige. Det påhviler virksomheden at dokumentere, at de leverede ydelser er omfattet af momsfritagelsen.

Principal påstand om ugyldighed

Virksomhedens principale påstand om, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af manglende hjemmel for de momsmæssige korrektioner, blev ikke imødekommet. Landsskatteretten fandt, at korrektionerne var foretaget med korrekt hjemmel i Momsloven § 4, Momsloven § 13, Momsloven § 37 og Momsloven § 38.

Subsidiær påstand om forkert skøn

Virksomhedens subsidiære påstand om, at SKATs skøn over den momspligtige omsætning var forkert, blev delvist imødekommet baseret på yderligere fremlagt dokumentation:

• 14 klienter med lægehenvisninger: Landsskatteretten fandt, i overensstemmelse med SKATs supplerende udtalelse, at ydelserne til disse 14 klienter var momsfritagne i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 1. En lægehenvisning, jf. Sundhedsloven § 69 og den dagældende bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling, indikerer som udgangspunkt, at der er tale om behandling af en sygdom eller sundhedsmæssig anomali.
• Bilag 2 (faktura af 19. juni 2012): Fakturaen, der beskrev