Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Denne sag vedrører en far, der følte sig udsat for kønsdiskrimination af en offentlig myndighed i forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende hans barn. Klageren og barnets mor har fælles forældremyndighed og er samlevende.
Da barnets sag blev indbragt for den pågældende myndighed, angav faren sine kontaktoplysninger, herunder både e-mailadresse og telefonnummer. På trods af dette rettede myndigheden efterfølgende alle sine skriftlige henvendelser til barnets moders e-Boks. Faren oplevede derfor, at han blev forbigået som ligeværdig forælder i dialogen med myndigheden.
Klageren har gjort gældende, at myndighedens praksis med udelukkende at kontakte moderen udgør forskelsbehandling på grund af køn.
| Part | Argumentation |
|---|---|
| Klager | Mener at det er kønsdiskriminerende, at myndigheden ignorerede hans kontaktoplysninger og udelukkende skrev til moderen. |
| Indklagede | Anførte, at faren i et ansøgningsskema fra juni 2020 havde afgivet en fuldmagt, der indsatte moderen som partsrepræsentant i sagen. |
Myndigheden fastholdt, at henvendelserne til moderen udelukkende skyldtes hendes status som partsrepræsentant baseret på den afgivne fuldmagt. De juridiske spørgsmål i sagen kredser om, hvorvidt denne administrative praksis hviler på saglige kriterier, eller om den udgør direkte eller indirekte forskelsbehandling under Ligestillingsloven.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at der ikke forelå ulovlig forskelsbehandling i strid med Ligestillingsloven § 2.
Nævnet lagde i sin afgørelse vægt på, at myndigheden havde oplyst, at barnets mor var registreret som partsrepræsentant i sagen. Da klageren ikke havde anfægtet eksistensen af denne fuldmagt eller moderens status som repræsentant, valgte nævnet at lægge dette faktum til grund for sin vurdering.
Nævnet fandt herefter:
I overensstemmelse med reglerne om delt bevisbyrde i Ligestillingsloven § 2, stk. 4, blev det vurderet, at klageren ikke havde løftet sin del af bevisbyrden. Nævnet præciserede desuden, at de ikke har kompetence efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet til at tage stilling til selve gyldigheden af fuldmagter eller den tekniske udformning af digitale ansøgningssystemer. Klageren fik derfor ikke medhold i sin klage.

En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.


Sagen vedrører en klage fra en far over en kommunes praksis med at sende korrespondance vedrørende børns skoleindskrivning og institutionspladser. Klageren, der bor sammen med børnenes mor og har fælles forældremyndighed, anførte, at kommunen systematisk stiler væsentlige informationer til moderen, hvilket han betragter som en forskelsbehandling af fædre.
Indklagede kommune redegjorde for to forskellige systemer for kommunikation med forældre:
| Område |
|---|
Uddannelses- og Forskningsministeriet indkalder forslag til formand for og medlemmer af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR).
Politiklagemyndigheden finder det kritisabelt, at en betjent brugte peberspray mod en bilist, mens dennes 7-årige datter sad i bilen, da det udsatte barnet for fare.
| Procedure for adressering |
|---|
| Institutionsplads | Breve sendes til den person, der er registreret som "1. betaler". Dette er typisk den forælder, der har foretaget den digitale opskrivning. |
| Skoleindskrivning | Orienterings- og indskrivningsbreve sendes via CPR-nummer til én forælder. Ved fælles adresse og forældremyndighed sendes brevet automatisk til moderen. |
Klageren gjorde gældende, at denne praksis ikke er en enkeltstående fejl, men sker konsekvent for alle hans tre børn. Han ønsker, at forældre som udgangspunkt behandles lige, og at korrespondance ikke pr. automatik tilfalder moderen.
Kommunen anførte som forsvar, at de tekniske systemer i forbindelse med skoleindskrivning er begrænsede. Da posten sendes digitalt, kan den kun adresseres til ét CPR-nummer, og forvaltningen har valgt moderen som standardmodtager i tilfælde, hvor forældrene bor sammen. Kommunen påpegede desuden, at det ville medføre ekstra omkostninger og administrativt besvær at sende brevene til begge forældre, samt at begge forældre har adgang til de samme informationer via Skoleintra efter skolestart.
Det juridiske spørgsmål i sagen er, om denne systematiske prioritering af moderen som modtager af offentlig information udgør direkte eller indirekte forskelsbehandling i henhold til Ligestillingsloven.

Sagen omhandler en far til et adopteret barn, der følte sig udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse m...
Læs mere
Sagen omhandler en far, der føler sig forskelsbehandlet på grund af sit køn i forbindelse med administrationen af børne-...
Læs mere