Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen drejer sig om en klage over en kommunes beslutning vedrørende befordring af en dreng født i 2009. Barnet er diagnosticeret med en gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUA), som medfører betydelig sansesensitivitet og et udtalt behov for stabilitet og forudsigelighed. På grund af sit handicap er han ikke i stand til at benytte offentlige transportmidler eller håndtere skift i hverdagen. Kommunen bevilgede i september 2022 taxatransport mellem barnets dagbehandlingstilbud og hans bopælsadresse hos faren i overensstemmelse med reglerne i folkeskoleloven. Barnets mor indbragte sagen for nævnet, da hun mente, at begrænsningen af transporten til kun at omfatte folkeregisteradressen udgjorde indirekte forskelsbehandling. Da barnet indgår i en 7/7-deleordning mellem forældrene, påpegede klager, at transport fra begge hjem var afgørende for at minimere stress og sikre barnets trivsel og ro i hverdagen. Sagens kerne var således, om kommunens afgørelse om kun at yde befordring til den ene adresse var i strid med forbuddet mod forskelsbehandling.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at klagen ikke kunne behandles. Nævnet lagde i sin begrundelse vægt på, at deres kompetence i henhold til Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2 ikke omfatter det materielle indhold af afgørelser truffet af offentlige forvaltningsmyndigheder. Nævnet vurderede, at klagen i realiteten drejede sig om anvendelse og fortolkning af regler i anden lovgivning (folkeskoleloven) snarere end et spørgsmål om forskelsbehandling. Afgørelsen blev truffet som en formandsafgørelse efter Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 6, stk. 3. Da sagen vedrørte det materielle indhold af en kommunal afgørelse, faldt den uden for nævnets kompetenceområde jf. Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1, stk. 1.
Seks procent af børn og unge med autisme bliver anbragt uden for hjemmet, mens det samme kun gælder én procent af andre børn og unge. Ny undersøgelse kaster for første gang lys på, hvad der går forud for anbringelserne, og peger på fire faktorer til en bedre praksis på området.

Sagen omhandler en pige, som klager adopterede fra Indien i 2004. Pigen stammede fra en isoleret stammefamilie og var ved ankomsten til Danmark cirka syv år gammel. På grund af hendes baggrund som analfabet og en opvækst uden for det moderne samfund var hun præget af massiv kulturel og sproglig deprivation.
Efter ankomsten opstod der en længerevarende konflikt mellem klager og kommunen om datterens skolegang. Kommunen vurderede løbende, at pigen havde behov for vidtgående specialundervisning på en specifik specialskole. Klager var derimod af den opfattelse, at datterens udfordringer udelukkende skyldtes hendes unikke baggrund og ikke en medfødt kognitiv begrænsning. Hun ønskede derfor alternative tilbud som friskoler eller specialklasser på almindelige folkeskoler.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Når kommunen får en ansøgning om omsorgstandpleje, kan kommunen på baggrund af oplysningerne i ansøgningen være forpligtet til at vejlede ansøgeren om andre relevante tandplejetilbud som fx specialtandpleje.
Over en årrække var pigen tilknyttet forskellige tilbud:
Tvisten centrerede sig i høj grad om validiteten af de anvendte testmetoder. Kommunen benyttede standardiserede tests (WISC III), som indikerede et meget lavt kognitivt niveau. Klager anførte, at disse tests var diskriminerende og uegnede til et barn med datterens etniske og kulturelle baggrund. Hun fremlagde alternative vurderinger fra blandt andet professor Reuven Feuerstein i Jerusalem, der vurderede pigen som velbegavet, men ekstremt kulturelt depriveret.
| Vurderingstype | Konklusion | Anbefalet indsats |
|---|---|---|
| Kommunens PPR (WISC III) | Meget svagt begavet/retarderet | Vidtgående specialskole |
| Feuerstein Instituttet | Velbegavet men kulturelt depriveret | Mediering og almindelig specialklasse |
| Neuropsykologisk undersøgelse | Bekræfter deprivationsskader | Særligt tilrettelagte rammer |
Klager gjorde gældende, at kommunen udviste manglende vilje til at inddrage datterens specielle etniske baggrund i de pædagogiske beslutninger og i stedet valgte den billigste eller nemmeste løsning for forvaltningen.

Denne sag omhandler et forældrepar med anden etnisk baggrund end dansk, der klagede over deres 5-årige søns skoleplaceri...
Læs mereDette lovforslag skaber en midlertidig juridisk ramme, der giver kommunalbestyrelser mulighed for at oprette og drive sæ...
Læs mere