Landsskatterettens afgørelse om momstilsvar for taletidskort og provisioner

Sagen omhandler en enkeltmandsvirksomheds momstilsvar for perioden 1. januar 2013 til 30. juni 2013. SKAT havde forhøjet virksomhedens momstilsvar med samlet 296.017 kr., hvilket Landsskatteretten stadfæstede. Virksomheden handlede med taletidskort og modtog provision fra leverandører, samtidig med at den betalte provision til sine egne kunder for formidlingsydelser.

SKATs afgørelse byggede på to hovedpunkter:

1. Forhøjelse af momstilsvar ifm. momsafstemning

SKAT konstaterede, at virksomheden havde byttet om på salgs- og købsmoms i forbindelse med bogføring og angivelse af den momspligtige provision. Virksomheden havde angivet den modtagne provision fra leverandører som købsmoms og den betalte provision til kunder som salgsmoms. SKAT korrigerede dette, så den modtagne provision blev opkrævet som salgsmoms (259.914 kr.), og den betalte provision til kunder samt diverse udgifter blev fradraget som købsmoms (223.811 kr. + 1.901 kr.). Dette medførte en efterangivelse på 72.206 kr. i momstilsvar. SKAT henviste til Momsloven § 56 og Momsloven § 57, stk. 1.

2. Nedsættelse af købsmoms vedrørende provision ifm. salg af taletidskort

SKAT godkendte ikke virksomhedens fradrag for moms af provision (223.811 kr.), som virksomhedens kunder havde modtaget. Begrundelsen var, at virksomheden ikke havde opfyldt kravene til afregningsbilag i henhold til Momsloven § 52a, stk. 3 og Momsbekendtgørelsen § 47, stk. 1 og 4. Specifikt manglede der:

• Skriftlige aftaler med kunderne om afregningsbilag.
• Angivelse af "selvfakturering" eller "self-billing" på de udstedte fakturaer.
• En fastlagt procedure for godkendelse af hver enkelt faktura af den afgiftspligtige person.

Virksomheden argumenterede for, at den havde handlet i god tro, at mundtlige aftaler var bindende, og at kunderne var bekendt med, at momsen kun vedrørte provisionstillægget. Virksomheden beklagede, hvis fakturaerne ikke tydeligt nok havde informeret kunderne om deres pligt til selv at indberette salgsmoms. Virksomheden afviste SKATs krav og mente, at deres regnskabsmateriale var korrekt indsendt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af virksomhedens momstilsvar med samlet 296.017 kr. for perioden 1. januar 2013 til 30. juni 2013.

Retten fandt, at virksomheden ikke havde angivet størrelsen af udgående og indgående afgift korrekt i henhold til den dagældende Momsloven § 57, stk. 1. Dette skyldtes, at virksomheden havde byttet om på salgs- og købsmoms i forbindelse med den momspligtige provision ved køb/salg af taletidskort. Beløbet angivet som købsmoms dækkede reelt over salgsmoms, og omvendt. SKATs ændring af de beløbsmæssige angivelser af salgs- og købsmoms blev derfor anset for korrekt.

Vedrørende fradrag for købsmoms på 223.811 kr. for provision til kunderne, fandt Landsskatteretten, at virksomheden var omfattet af reglerne for afregningsbilag, da den fakturerede på vegne af kunderne, jf. den dagældende Momsloven § 52a, stk. 3. Retten fandt ikke, at virksomheden havde dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37, stk. 1 var opfyldt. Dette blev begrundet med:

• Fakturaerne angav ikke "selvfakturering" eller "self-billing", som krævet i den dagældende Momsbekendtgørelsen § 47, stk. 1.
• Virksomheden havde ikke fremlagt forud indgåede skriftlige aftaler mellem virksomheden og kunderne, som krævet i den dagældende Momsloven § 52a, stk. 3, jf. den dagældende Momsbekendtgørelsen § 47, stk. 4.

Landsskatteretten henviste desuden til EU-Domstolens sag C-268/83, Rompelman, præmis 24, der fastslår, at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte. På baggrund heraf blev SKATs afgørelse om ikke at godkende fradraget for købsmoms på 223.811 kr. stadfæstet.