Vejdirektoratet fastslår i en generel udtalelse, at Vejloven gælder for hele arealet af offentlige pladser og torve, som f.eks. Kultorvet, forudsat at arealet er matrikulært udskilt som et offentligt vejareal. Det er således den matrikulære status, og ikke den faktiske anvendelse eller indretning, der afgør, om vejloven finder anvendelse.

Definition af Offentlige Veje

Et areal betragtes som en offentlig vej, når det opfylder følgende kriterier:

• Det er en vej, gade, bro eller plads, der er åben for almindelig færdsel.
• Det administreres af staten eller en kommune som vejmyndighed, jf. Vejlovens § 3, stk. 1 og Privatvejslovens § 10.
• Arealet er udskilt i matriklen som et offentligt vejareal i henhold til Vejlovens § 61, stk. 1.

Når disse betingelser er opfyldt, gælder vejlovens regler for hele arealet fra "husmur til husmur", uanset om dele af arealet anvendes til rekreative formål, udeservering eller er udsmykket med f.eks. et springvand.

Færdselslovens Anvendelsesområde

Mens Vejloven fastlægger de administrative rammer for vejarealet, reguleres selve færdslen af Færdselsloven. Færdselsloven gælder for færdsel på enhver vej, der benyttes til almindelig færdsel, jf. Færdselslovens § 1. Loven definerer "vej" bredt til at omfatte bl.a. pladser, hvad enten de er offentlige eller private, jf. Færdselslovens § 2, stk. 1.

Særlige Forhold for Gågader og Udeservering

Udtalelsen præciserer også reglerne for særlig indretning og anvendelse af offentlige vejarealer:

• Gågader: Etablering af en gågade er en færdselsregulerende foranstaltning, som vejmyndigheden kan beslutte i medfør af Færdselslovens § 92, stk. 1 eller Vejlovens § 8, stk. 1. Dette ændrer ikke på, at arealet fortsat er omfattet af vejloven.
• Udeservering: Anvendelse af et offentligt vejareal til f.eks. udeservering kræver en særskilt tilladelse fra vejmyndigheden (kommunen) efter Vejlovens § 80, stk. 1.

Vejdirektoratet konkluderer, at der ikke findes "færdselszoner" i vejlovgivningens forstand, og at det afgørende for lovens anvendelse er den formelle status som offentligt vejareal.

Udtalelse vedr. gader og pladser

Du har ved e-mail af 24. september 2019 spurgt Vejdirektoratet om:

Offentlige pladser:

Det drejer sig om offentligt tilgængelige friarealer hvor folk færdes “på kryds og tværs ”-og for at “gøre illustrationen neutral ”-kan jeg nævne Kultorvet som et godt eksempel.

Her har vi færdsel i en eller anden form, fra Nørreport af Frederiksborggade og videre til Købmagergade... og i øvrigt fordelt ud til diverse sidegader.

Vi har også friarealer som tjener rekreative formål… og vi har områder hvor det rekreative element er “udeserverings-øer”.

SPØRGSMÅL:

Gælder vejloven for hele Kultorvet-(husmur til husmur) -eller

Gælder vejloven kun særlige “færdselszoner ”-eller

Gælder vejloven slet ikke på Kultorvet?

Arealerne på Kultorvet er ganske vist udlagt som “gågade”… men dels gælder vejloven vel også for “gågader”… og dels er der jo tilladt varekørsel i afgrænsede perioder.

Rammerne for Vejdirektoratets generelle udtalelser

Indledningsvis vil vi gerne oplyse, at Vejdirektoratet, der administrerer statsvejene, både afgiver generelle udtalelser om fortolkningen af bestemmelserne i vejlovgivningenVejloven og privatvejsloven. og en række

bestemmelser i færdselslovenLovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018 om færdselsloven, som senest ændret ved lov nr. 556 af 7. maj 2019., samt afgør konkrete klager over afgørelser truffet af kommunerne eller politiet efter disse bestemmelser.Vejdirektoratets opgaver og beføjelser er nærmere fastlagt i Transport- og Bygningsministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 8. februar 2016, som ændret ved bek. nr. 1636 af 15. december 2016, bek. nr. 1207 af 5. oktober 2018 og bek. nr. 1700 af 20. december 2018.

Vores udtalelser skal være af generel karakter og med respekt for begrænsningerne i vores kompetence som klagemyndighed. Vi kan derfor ikke udtale os på en sådan måde, at vores udtalelse fremstår som en forhåndsgodkendelse af et konkret projekt.

Vejlovgivningens definition af offentlige veje

VejlovenLov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., som ændret ved lov nr. 1895 af 29. december 2015, lov nr. 658 af 8. juni 2016 og ved § 4 i lov nr. 175 af 21. februar 2017. finder ifølge vejlovens § 2 anvendelse på offentlige veje og offentlige stier.

Ved offentlige veje forstås de veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel,

og som administreres af staten (Vejdirektoratet) eller kommunerne som vejmyndighed i henhold til lov om offentlige veje. Det fremgår af vejlovens § 3, stk. 1, nr. 2, og privatvejslovensLov om private fællesveje, lovbekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 175 af 21. februar 2017. § 10, nr. 1.

I henhold til vejlovens § 61, stk. 1, skal vejmyndigheden sørge for at udskille sine offentlige veje i matriklen som offentlige vejarealer.

Når et vejareal er udskilt i matriklen som offentligt vejareal, gælder vejlovens regler for hele arealet, uanset hvordan det fremstår i marken.

Færdselsloven

Færdselsloven gælder, hvor ikke andet er bestemt, for færdsel på vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Det fremgår af lovens § 1.

I færdselsloven er en vej defineret som en vej, gade, cykelsti, fortov, plads, bro, tunnel, passage, sti eller lignende, hvad enten den er offentlig eller privat. Det fremgår af færdselslovens § 2, stk. 1, nr. 28.

Vejdirektoratets udtalelse

Vejloven gælder for torve som Kultorvet forudsat, at der er tale om et offentligt vejareal. Det samme gør sig gældende for en gågade. Den almindelige færdsel på et vejareal reguleres efter færdselsloven.

Definitionen i vejloven er ikke til hinder for, at en del af et offentligt vejareal (torv) udsmykkes med et springvand eller vandkunst.

Ifølge Københavns Kommunes hjemmeside er hele Kultorvet offentligt vejareal.

Dit ordvalg ”færdselszoner” er ikke et, der benyttes i vejlovgivningen som sådan, men vi formoder, at du hermed mener vejarealer, som benyttes til almindelig (offentlig) færdsel af en eller flere færdselsarter.

Gågader er en særlig form for færdselsregulering besluttet efter færdselslovens § 92, stk. 1, eller vejlovens § 8, stk. 1.

Gågader afmærkes med oplysningstavlen E 49 Gågader. I afmærkningsbekendtgørelsensVejdirektoratets bekendtgørelse nr. 1632 af 20. december 2017 om vejafmærkning, som ændret ved bek. nr. 1055 af 17. august 2018 og bek. nr. 313 af 21. marts. 2019. § 23 findes de nærmere bestemmelser om betydningen af denne tavle. Som det fremgår heraf, kan vejmyndigheden med politiets samtykke bestemme og afmærke, at kørsel i bestemte perioder er tilladt, fx i forbindelse med varelevering og afhentning af renovation.

Du kan desuden læse mere om gågader i vejreglen håndbog ”Fodgængerområder”http://vejregler.lovportaler.dk/ShowDoc.aspx?t=%2fV1%2fNavigation%2fTillidsmandssystemer%2fVejregler%2fAnlaegsplanlaegning%2f&docId=vd-2016-0106-full,

Endelig skal det nævnes, at for at kunne benytte et vejareal til fx udeservering kræves der tilladelse fra vejmyndigheden (kommunen) efter vejlovens § 80, stk. 1.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig.

Vi forbeholder os ret til at offentliggøre denne udtalelse på vores hjemmeside i anonymiseret form under iagttagelse af bestemmelserne i databeskyttelsesforordningenEP og Rfor 2016/679/EU af 27. april 2016 – med virkning fra 25. maj 2018 http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016R0679&from=DA og databeskyttelseslovenLov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger..

Venlig hilsen

Karen Viggers

Fuldmægtig