Afslag på genoptagelse: Ændring af fortovsbelægning anset for faktisk forvaltningsvirksomhed

En borger klagede over Viborg Kommunes afslag på at genoptage en sag fra 2003. Sagen omhandlede den daværende Fjends Kommunes beslutning om at ændre belægningen på fortovet på den offentlige vej Egebjergvej ud for borgerens ejendom. Ændringen fra almindelige fortovsfliser til stærkere sf-sten skete for at imødekomme tung trafik fra en naboejendom, som via et retsforlig havde opnået færdselsret over et hjørne af borgerens grund.

Sagens kerne: Faktisk forvaltningsvirksomhed vs. afgørelse

Det centrale juridiske spørgsmål var, om kommunens ændring af fortovsbelægningen skulle betragtes som en forvaltningsretlig afgørelse, der krævede partshøring af borgeren, eller om det var en del af kommunens almindelige drift og vedligeholdelse, såkaldt "faktisk forvaltningsvirksomhed".

Klagerens argumenter

Borgeren anførte følgende punkter:

• At kommunen reelt havde anlagt en vej på en del af borgerens grund uden tilladelse.
• At borgeren ikke var blevet partshørt, før arbejdet blev udført.
• At arbejdet blev udført for at tilgodese naboens behov og ikke af hensyn til den offentlige vej.

Vejdirektoratets vurdering og afgørelse

Vejdirektoratet fandt, at kommunens handling var lovlig og afviste klagen. Begrundelsen var baseret på følgende vurderinger:

• Arbejde på offentligt areal: Ændringen af belægningen blev udelukkende udført på det offentlige vejareal (fortovet) og ikke på borgerens private ejendom.
• Faktisk forvaltningsvirksomhed: At udskifte en belægning til en mere holdbar type for at modstå den forventede trafikbelastning er en del af vejmyndighedens almindelige vedligeholdelsespligt. Dette betragtes som faktisk forvaltningsvirksomhed i henhold til Vejlovens § 8 og er ikke en formel afgørelse.
• Partshøring ikke påkrævet: Da der ikke var tale om en forvaltningsretlig afgørelse, var der ingen pligt til partshøring efter Forvaltningslovens § 19. Vejdirektoratet bemærkede desuden, at selv hvis det var en afgørelse om udvidelse af en vejadgang efter Vejlovens § 49, stk. 1, var borgeren allerede bekendt med alle sagens væsentlige oplysninger, herunder naboens færdselsret, hvorfor en partshøring ikke ville have ændret udfaldet.

Vejdirektoratet konkluderede, at den oprindelige handling fra Fjends Kommune i 2003 var lovlig, og at Viborg Kommune derfor havde handlet korrekt ved at afvise at genoptage sagen.

Vejdirektoratet opretholder Viborg Kommunes afgørelse.