Momsfritagelse for synsprøver ved brillesalg - Landsskatterettens afgørelse

Sagen omhandler et anpartsselskab i optikerbranchen, der klagede over SKATs afgørelse om ikke at imødekomme en anmodning om nedsættelse af selskabets momstilsvar for perioden 1. juli 2010 til 30. juni 2011. SKAT havde anset levering af synsprøver for sket vederlagsfrit, hvilket selskabet bestred.

Selskabet havde indtil 1. juli 2011 afregnet moms af synsprøver, da de blev anset for en del af den samlede pris for briller eller kontaktlinser og ikke var særskilt prisfastsat på fakturaen. Efter SKATs styresignal SKM2011.181.SKAT, der præciserede, at synsprøver er momsfrie ydelser, ændrede selskabet sin faktureringspraksis.

SKATs argumentation

SKAT fastholdt, at synsprøverne var leveret vederlagsfrit. De henviste til SKM2011.181.SKAT, der fastslår, at synsprøver er momsfritagne ydelser i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 1, og udgør selvstændige hovedydelser. Dog mente SKAT, at hvis en synsprøve leveres gratis for at fremme salget af briller, udgør den en vederlagsfri tilgift. Med henvisning til styresignalerne SKM2010.636.SKAT og SKM2010.637.SKAT samt C-48/97 Kuwait Petroleum, lagde SKAT vægt på, at faktureringen er en væsentlig faktor for at vurdere, om der er betalt vederlag set fra kundens synsvinkel. Da synsprøverne ikke var deklareret særskilt på fakturaerne, konkluderede SKAT, at der ikke var opkrævet betaling herfor, og dermed var der heller ikke opkrævet moms.

SKAT henviste også til Momsbekendtgørelsen § 61, stk. 1, nr. 5 og 7, der kræver, at fakturaer skal indeholde oplysninger om mængden og arten af ydelser samt afgiftsgrundlaget og pris pr. enhed. Manglende specificering bekræftede ifølge SKAT, at kunden ikke havde betalt vederlag for synsprøven.

Selskabets argumentation

Selskabet nedlagde påstand om, at momstilsvaret skulle nedsættes, da levering af en synsprøve altid udgør et selvstændigt, momsfrit produkt. De anførte, at:

• Styresignalet SKM2011.181.SKAT var en præcisering af praksis med tilbagevirkende kraft, hvilket betød, at synsprøver altid havde været momsfrie.
• Før præciseringen var det branchekutyme at anse synsprøver som momspligtige biydelser, og prisen var inkluderet i den samlede pris for briller. At synsprøven ikke var særskilt prisfastsat, ændrede ikke ved, at der var sket salg af en synsprøve, og at betalingen var en del af den samlede pris.
• En synsprøve kan ikke sidestilles med en vederlagsfri tilgift, da den ikke kan fravælges ved køb af briller og er medicinsk nødvendig for at fastsætte korrekt styrke og sikre optimalt syn.
• Selskabet havde udgifter til uddannet personale og udstyr, hvilket bekræftede synsprøvens selvstændige værdi.

Subsidiært anførte selskabet, at de havde ret til at ændre tidligere udstedte fakturaer ved at udstede kreditnotaer i henhold til Momsloven § 52a, stk. 7 og nye korrekte fakturaer. Da salget udelukkende var sket til privatkunder, som ikke kunne fratrække momsen, var der ingen risiko for statens tab, og en berigtigelse af hver enkelt faktura over for kunderne burde ikke være et krav, jf. SKM2012.131.LSR og C-456/07 Stadeco.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at der i henhold til Momsloven § 4, stk. 1 skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag. Momsloven § 13, stk. 1, nr. 1 fritager hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder anden egentlig sundhedspleje, for afgift. Denne bestemmelse implementerer blandt andet momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra c.

Retten henviste til EU-domstolens praksis, herunder sag C-353/85 Kommissionen mod Det Forenede Kongerige og Nordirland, der fastslår, at salg af goder ikke er omfattet af fritagelsen, medmindre de er i mindre omfang og uløseligt forbundet med tjenesteydelsen. Optikeres salg af briller er som udgangspunkt momspligtigt.

Landsskatteretten anerkendte, at Skatterådet i SKM2010.138.SR havde fundet, at synsprøver solgt som en selvstændig ydelse var omfattet af momsfritagelsen. SKATs styresignaler SKM2011.102.SKAT og SKM2011.181.SKAT præciserede yderligere, at en synsprøve udgør et mål i sig selv for kunden og ikke kan anses for en biydelse til levering af briller eller kontaktlinser.

Med henvisning til EU-domstolens praksis om enkeltstående eller flere leverancer (bl.a. sag C-349/96 Card Protection Plan Limited, sag C-41/04 Levob Verzekeringen BV, og sag C-111/05 Aktiebolaget NN), hvor en transaktion skal vurderes ud fra samtlige konkrete omstændigheder, fandt Landsskatteretten, at en levering ikke kunstigt må opdeles. Det afgørende er, om ydelsen udgør et mål i sig selv eller et middel til at udnytte hovedleverancen.

Selvom synsprøven ikke var særskilt faktureret, var den afgørende for at fastsætte den korrekte glasstyrke og dermed for at kunden opnåede det optimale synsmæssige resultat. Synsprøven fremstod derfor som en integreret del af den samlede leverance af en brille.

Ud fra en samlet, konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at det var godtgjort, at selskabet i de omhandlede perioder havde leveret selvstændige ydelser mod vederlag i form af synsprøver, som var omfattet af Momsloven § 13, stk. 1, nr. 1. Retten henviste desuden til sin egen afgørelse i SKM 2016.0118 LSR.

Sagen blev hjemvist til SKAT i 1. instans for at foretage den nærmere talmæssige opgørelse af selskabets momstilsvar og for at træffe afgørelse om og i hvilket omfang, der kan ske tilbagebetaling (berigtigelse) af den moms, der var opkrævet og angivet af selskabet vedrørende synsprøverne.