Manglende fradrag for virksomhedsunderskud grundet manglende erhvervsmæssig drift af landbrug
Dato
30. september 2019
Hoved Emner
Fradrag og afskrivninger
Eksterne links
Læs hele sagenUnder Emner
Erhvervsmæssig virksomhed, Underskudsfradrag, Deltidslandbrug, Rentabilitet, Virksomhedsordningen
Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for underskud fra sin virksomhed med produktion af malkekvæg for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Klageren, der også modtog folkepension, havde i 2006 omlagt sit konventionelle landbrug til produktion af malkekvæg på en ejendom på 5,34 hektar. SKAT havde ikke godkendt fradragene, da virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet.
Klageren havde opnået følgende resultater før afskrivninger i perioden 2006-2017:
År | Omsætning (kr.) | Resultat før afskrivninger (kr.) |
---|---|---|
2006 | 615.000 | -160.000 |
2007 | 98.000 | -76.000 |
2008 | 265.000 | -34.000 |
2009 | 124.000 | -98.590 |
2010 | 205.000 | -145.502 |
2011 | 192.000 | -153.000 |
2012 | 226.000 | -78.000 |
2013 | 94.347 | -62.488 |
2014 | 136.393 | -3.281 |
2015 | 35.186 | -37.688 |
2016 | 33.389 | -28.675 |
2017 | 14.878 | -58.468 |
Klageren modtog desuden hektarstøtte på ca. 11.000-14.000 kr. årligt, som indgik i omsætningen. Virksomheden havde også en stor beholdning af værdipapirer, der genererede betydelige netto renteindtægter i flere år.
Klagerens argumenter
Klagerens repræsentant argumenterede for, at virksomheden skulle anerkendes som erhvervsmæssig i henhold til den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug. Denne praksis kræver, at driften er teknisk og landbrugsfagligt korrekt, normal for ejendomstypen, seriøs og har udsigt til at give overskud. Det blev fremhævet, at underskud kan fratrækkes, hvis to af disse forudsætninger er opfyldt, og at der skal gives tid til opstart og hensyn til dårlige konjunkturer, som finanskrisen havde forårsaget i landbrugssektoren. Klageren havde reduceret besætningen som reaktion på krisen, og resultaterne var forbedret i 2012. Det blev også anført, at klagerens øvrige indtægter (folkepension) var normalt for deltidslandbrug, og at SKATs passivitet ikke burde forhindre fradrag.
SKATs argumenter
SKAT fastholdt, at virksomheden ikke var erhvervsmæssig, da den havde haft underskud siden 2006 og ikke havde udsigt til at blive overskudsgivende. SKAT mente, at finanskrisen ikke var en tilstrækkelig begrundelse for de vedvarende underskud, og at klagerens positive kapitalafkast ikke skulle indgå i vurderingen af landbrugsvirksomhedens rentabilitet. SKAT afviste også, at deres tidligere passivitet kunne binde dem til at anerkende virksomheden som erhvervsmæssig.
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten fandt, at klagerens landbrugsvirksomhed ikke kunne anses for erhvervsmæssigt drevet i indkomstårene 2010-2012. Dette medførte, at der ikke kunne godkendes fradrag for virksomhedsunderskud, og at virksomhedsordningen ikke kunne anvendes.
Begrundelse for afgørelsen
Landsskatteretten lagde vægt på den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, som fastslået i TfS 1994, 364. Ifølge denne praksis kan underskud fratrækkes, hvis driften er sædvanlig og forsvarlig ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok og tilsigter et rimeligt driftsresultat (omkring 0 kr. eller derover efter driftsmæssige afskrivninger, men før renter). Der er ikke krav om, at resultatet skal dække driftsherreløn eller forrentning af investeret kapital.
Landsskatteretten vurderede, at:
- Klagerens virksomhed havde været underskudsgivende før renter og afskrivninger i alle årene fra 2006 til 2017.
- Der var ikke udsigt til, at virksomheden ville kunne give et resultat på 0 kr. eller derover, selv efter en længere årrække.
- Der var ikke foretaget en rentabilitetsvurdering i forbindelse med omlægningen af virksomheden fra malkekvæg til produktion af malkekvæg.
- Virksomhedens intensitet var faldet væsentligt i de efterfølgende år, hvilket yderligere understøttede manglen på udsigt til et positivt resultat.
Kapitalafkast og SKATs passivitet
Klagerens positive afkast fra værdipapirer (renter og lignende) blev ikke anset for at have direkte sammenhæng med landbrugsvirksomheden. Dette afkast blev derfor betragtet som et formueafkast og skulle ikke indgå i bedømmelsen af landbrugsvirksomhedens rentabilitet.
SKATs passivitet, dvs. at SKAT ikke tidligere havde reageret på de selvangivne resultater, kunne ikke føre til, at klageren havde en retsbeskyttet forventning om ret til fradrag for virksomhedens underskud i de påklagede indkomstår. Der blev henvist til SKM2001.123.ØLR.
Konklusion
Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for underskud af klagerens virksomhed i de påklagede år, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Som en konsekvens heraf blev anvendelsen af virksomhedsordningen og kapitalafkastet heller ikke godkendt, jf. Virksomhedsskatteloven § 1, stk. 1.
Lignende afgørelser