Klage over tilstandsrapport vedrørende manglende anmærkninger om kritisk taghældning, fugtproblemer og diverse bygningsfejl

Skønsmanden vurderede desuden, at flere andre mindre forhold, såsom løst puds og nedsunkne altanbrædder, var korrekt beskrevet i rapporten.

Skønsmanden konkluderede, at den bygningssagkyndige havde begået en række fejl og forsømmelser ved udarbejdelsen af tilstandsrapporten. Flere alvorlige forhold med betydelig risiko for skader var ikke blevet bemærket eller var blevet undervurderet.

Særligt kritisable undladelser

Den mest alvorlige forsømmelse var den manglende anmærkning om tagets hældning, som med 9,9 grader var væsentligt under producentens minimumskrav på 14 grader. Dette udgjorde en alvorlig risiko for fugtindtrængning og medførte, at garantien på tagmaterialerne bortfaldt. Skønsmanden vurderede, at dette forhold burde have fået karakteren UN (Undersøges Nærmere) eller K3.

Derudover blev den mangelfulde fastgørelse af tagpladerne og de revnede plader anset for en K3-skade. Ligeledes blev åbne fuger ved sålbænke og et gulvafløb med risiko for fugtindtrængning vurderet som K3-skader, der burde have været anført.

Øvrige fejl og forsømmelser

Skønsmanden fandt yderligere, at en række andre forhold burde have været beskrevet med karakteren K2, herunder risiko for fugt i træbeklædning og ved lavt placerede vinduer, utætte fuger, et utæt tagnedløb samt fejl ved el-installationer. Mindre forhold som mangelfuld isolering og en indvendig revne blev vurderet til K1. Skønsmandens erklæring fastslog dermed, at tilstandsrapporten var mangelfuld på flere kritiske punkter.

Sagens omstændigheder:

• Ejendommen er opført i 1997, og klageren overtog den 1. december 2010 på baggrund af en tilstandsrapport fra 2010.
• Tilstandsrapporten beskrev mindre afskalninger på tagstenene (K1) og revnedannelser i rygningskittet, men anførte, at der ikke var utætheder.
• I januar 2015 konstaterede klageren vandindtrængning, og en tømrer bemærkede mere omfattende skader på taget.
• En skønserklæring fra 2016 konkluderede, at den bygningssagkyndige burde have givet taget karakteren K3 i stedet for K1.
• Disciplinær- og Klagenævnet for Beskikkede Bygningssagkyndige afviste klagen over den bygningssagkyndige på grund af passivitet fra klagerens side.

Parternes påstande og argumenter:

• Klageren krævede, at selskabet anerkendte dækning for skaden på taget og dækkede udgifterne til klagen over den bygningssagkyndige.
• Klageren anførte, at forældelsesfristen først skulle regnes fra det tidspunkt, hvor han indså, at tilstandsrapporten var forkert, og at forældelsen var afbrudt ved selskabets anerkendelse af skaden samt ved indbringelsen for Disciplinær- og Klagenævnet.
• Selskabet afviste dækning med henvisning til, at forholdet var korrekt beskrevet i tilstandsrapporten, og at klagerens krav var forældet. Selskabet anførte, at klageren havde haft kendskab til problemerne siden overtagelsen af ejendommen i 2010.
• Selskabet henviste til, at klageren over for Disciplinær- og Klagenævnet havde tilkendegivet, at det havde regnet ind siden 2010, og at han havde konstateret skjolder på loftet.
• Selskabet gjorde gældende, at klageren ikke havde opfyldt sin tabsbegrænsningspligt ved først at anmelde forholdet 5 år efter overtagelsen.