Manglende nedslag i spilleafgift grundet manglende dokumentation og reklameværdi

Sagen omhandler SKATs efteropkrævning af spilleafgift på i alt 236.362 kr. for perioden 1. januar 2012 til 30. september 2013. Selskabet, der driver automatudlejningsvirksomhed og har tilladelse til drift og opstilling af spilleautomater, havde angivet nedslag i spilleafgiften som følge af udlodning af midler til velgørende formål, primært til [klub1] og [klub2]. SKAT godkendte ikke disse nedslag, da de mente, at selskabet ikke havde overholdt betingelserne for udlodning.

SKATs begrundelse

SKATs afgørelse var baseret på to hovedpunkter:

• Manglende dokumentation: Selskabet havde ikke løbende haft korrekt underskrevne kvitteringer fra de modtagende foreninger, der dokumenterede modtagelsen af udlodningsmidlerne, jf. Bekendtgørelse om afgift af spil § 5. Selvom kvitteringerne blev indsendt og underskrevet efter sagens påbegyndelse, var de ikke til stede i regnskabsmaterialet på det relevante tidspunkt.
• Modydelse og reklameværdi: SKAT konstaterede, at [klub2] havde reklameret for spillestedet [virksomhed1] som hovedsponsor på deres hjemmeside, og [klub1] havde reklameret for [virksomhed1] som en af ”øvrige sponsorer”. Dette blev anset for at være i strid med Bekendtgørelse om afgift af spil § 7, som forbyder modydelser og udnyttelse af udlodningen i markedsføringsøjemed. SKAT mente, at det ikke var af betydning, om selskabet var uvidende om reklamen, eller om det fremstod som om [virksomhed1] var den egentlige betaler af udlodningerne.

SKAT opgjorde de angivne nedslag i afgiften til:

Selskabets opfattelse

Selskabet påstod, at de kunne opnå nedslag i afgiften. De anførte, at:

• De havde overført beløbene via bankoverførsel, og at kravet om underskrevne kvitteringer var et levn fra kontantbetalinger. De havde efterfølgende indhentet underskrifter, og beløbene var korrekt modtaget af foreningerne.
• Der ikke var sket unddragelse eller forsøg herpå.
• Sponsoratet med [klub1]s professionelle afdeling var en separat aftale med [virksomhed1] og havde ingen sammenhæng med udlodningen til [klub1]s amatørafdeling.
• Reklamen på [klub2]s hjemmeside skyldtes en kommunikationsbrist i foreningen, som selskabet ikke var opmærksom på og fjernede øjeblikkeligt. De mente, at reklamen ikke havde givet selskabet en væsentlig reklamemæssig værdi på grund af hjemmesidens begrænsede besøgstal.
• Teksten ”udlodning fra [virksomhed1]” på udlodningsbilagene skyldtes, at beløbet var baseret på spilleomsætningen i netop den spillehal, og ikke at [virksomhed1] var udlodderen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten henviste til Spilleafgiftsloven § 13, stk. 1 og Spilleafgiftsloven § 13, stk. 5, samt Bekendtgørelse om afgift af spil § 4, stk. 1, Bekendtgørelse om afgift af spil § 4, stk. 2, Bekendtgørelse om afgift af spil § 5, stk. 1, Bekendtgørelse om afgift af spil § 5, stk. 2, Bekendtgørelse om afgift af spil § 5, stk. 3, Bekendtgørelse om afgift af spil § 6 og Bekendtgørelse om afgift af spil § 7, som fastsætter betingelserne for nedslag i spilleafgiften ved udlodning til velgørende formål.

Landsskatteretten fandt, at selskabet ikke havde overholdt kravet i Bekendtgørelse om afgift af spil § 5 om, at kvitteringer for modtagelse af udloddede midler skal være underskrevet. Disse kvitteringer var først indhentet og underskrevet i forbindelse med sagens behandling hos SKAT, og ikke oprindeligt en del af regnskabsmaterialet.

Vedrørende kravet om, at tilladelsesindehaveren ikke må modtage modydelser eller udnytte udlodningen i markedsføringsøjemed, jf. Bekendtgørelse om afgift af spil § 7, vurderede Landsskatteretten:

• For [klub2]: Selskabet havde indirekte modtaget reklameværdi, da [virksomhed1] (spillestedet) blev reklameret for på foreningens hjemmeside. Dette var i strid med bekendtgørelsens § 7, da selskabet ikke i tilstrækkelig grad havde sikret sig mod dette.
• For [klub1]: Landsskatteretten fandt ikke, at selskabet havde opnået en reklamemæssig værdi ved udlodningen til [klub1]s amatørafdeling. Den fremlagte sponsoraftale mellem [virksomhed1] og [klub1]s professionelle afdeling blev anset for at være en separat aftale, der ikke relaterede sig til selskabet eller den amatørafdeling, der modtog udlodningen. Sponsoratet var et fast beløb, mens udlodningen var afhængig af bruttospilleindtægten. Selskabet blev heller ikke anset for at have betinget sig modydelser fra foreningen i forbindelse med udlodningen.

Da kravet om underskrevne kvitteringer ikke var opfyldt, og da selskabet havde modtaget reklameværdi ved udlodningen til [klub2], stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse om efteropkrævning af spilleafgift på 236.362 kr. for perioden 1. januar 2012 til 30. september 2013. Afgiften blev opkrævet i henhold til Opkrævningsloven § 5, stk. 1.