Landsskatteretten ophæver SKATs afgørelse om forhøjelse af momstilsvar grundet mangelfuld begrundelse

Sagen omhandlede SKATs forhøjelse af selskabet [finans1] GmbH's momstilsvar for perioden 1. juli 2007 til 30. juni 2010 med samlet 11.663.639 kr. SKAT anså selskabet for at have momsmæssigt hjemsted i Danmark, idet dets aktiviteter i høj grad blev anset for styret fra Danmark. SKATs begrundelse for dette omfattede manglende udgifter til kontorhold i Tyskland, ingen ansatte aflønnet i selskabet, og at regnskabsmateriale blev afhentet på en dansk adresse.

Selskabet nedlagde principal påstand om, at momsansættelsen var ugyldig. Hovedanbringendet var, at ændringerne var foretaget efter udløbet af den ordinære ligningsfrist, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1. Selskabet argumenterede, at SKATs agterskrivelse, dateret 17. december 2013, var afsendt efter fristen for momsperioderne 1. juli 2007 til og med 3. kvartal 2010, da angivelsesfristen for 3. kvartal 2010 udløb 10. november 2010, og dermed udløb 3-års fristen 10. november 2013.

Selskabets anbringender vedrørende ugyldighed

Selskabet gjorde gældende, at SKATs afgørelse var ugyldig af flere årsager:

• Manglende begrundelse: SKAT havde hverken i agterskrivelsen eller afgørelsen henvist til de retsregler, der hjemlede en ekstraordinær ansættelse (f.eks. Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3), eller angivet de hovedhensyn, der begrundede skønnet om grov uagtsomhed, jf. Forvaltningsloven § 24. Selskabet henviste til, at manglende begrundelse som udgangspunkt medfører ugyldighed, medmindre manglen er uvæsentlig eller uden betydning for klagers mulighed for at anfægte afgørelsen.
• Fristoverskridelse af 6-måneders fristen: Selskabet anførte, at SKAT havde overskredet 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2. Selskabet argumenterede, at SKAT senest den 2. maj 2013 havde modtaget de sidste oplysninger, der var relevante for vurderingen af selskabets momsmæssige hjemsted. SKATs agterskrivelse blev dog først udsendt den 17. december 2013, hvilket var mere end 6 måneder senere. SKATs påstand om, at et møde i november 2013 udskød fristen, blev afvist af selskabet, da dette møde udelukkende omhandlede spørgsmålet om registreringsafgift for to biler og ikke selskabets momsmæssige hjemsted.

SKAT tiltrådte under sagens behandling i Skatteankestyrelsen, at 6-måneders fristen i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 var overskredet, men var uenig i, at den manglende hjemmel var en så væsentlig mangel, at afgørelsen alene af den grund var ugyldig efter forvaltningsloven. Selskabet var enig i resultatet af Skattestyrelsens udtalelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skulle tage stilling til, om SKAT med rette havde forhøjet selskabets momstilsvar for perioden 1. juli 2007 til 30. juni 2010 med 11.663.639 kr.

Retten bemærkede, at angivelsesfristen for moms af leverancer i perioden fra 1. april 2010 til 30. juni 2010 udløb den 17. august 2010, og for tidligere perioder endnu tidligere, jf. Momsloven § 57, stk. 3. Da SKATs forslag til afgørelse først blev afsendt den 17. december 2013, var den ordinære 3-års frist for varsling af ændring af afgiftstilsvaret, jf. Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1, udløbet.

Landsskatteretten fremhævede, at en afgørelses begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, afgørelsen er truffet i henhold til, og hvis afgørelsen beror på et administrativt skøn, skal hovedhensynene for skønsudøvelsen angives, jf. Forvaltningsloven § 24, stk. 1.

SKAT havde i sit høringssvar oplyst, at betingelserne for en ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret efter Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 var opfyldt. Dette fremgik imidlertid ikke af SKATs forslag til afgørelse eller af selve afgørelsen. Hverken den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 1 eller hjemlen og grundlaget for den ekstraordinære fastsættelse i Skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3 var omtalt.

Landsskatteretten fandt, at tilsidesættelse af begrundelseskravet som udgangspunkt medfører, at afgørelsen anses for ugyldig og annulleres, da begrundelseskravet er en garantiforskrift. Retten vurderede, at det forhold, at SKAT ikke havde anført hjemmelen til ekstraordinær genoptagelse af tilsvarene, var en så væsentlig mangel, at afgørelsen alene som følge heraf måtte anses for ugyldig, med henvisning til TfS.2003.496.

Landsskatteretten konkluderede, at SKATs afgørelse af 13. januar 2014 led af en væsentlig mangel, der måtte antages at have haft betydning for selskabets vurdering af sine muligheder for at anfægte afgørelsen. Selskabets principale påstand blev derfor taget til følge, og SKATs afgørelse blev ophævet som ugyldig.