Landsskatteretten stadfæster skønsmæssig indkomstforhøjelse baseret på negativt privatforbrug

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende SKATs forhøjelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Forhøjelserne skyldtes, at klagerens selvangivne indkomst resulterede i et usandsynligt lavt, negativt privatforbrug, hvilket førte til en skønsmæssig ansættelse af yderligere indtægter.

Klageren drev et pizzeria, først under virksomheden [virksomhed1] I/S (2008-2010) og derefter under forskellige navne for [virksomhed2] (fra 2008 og frem). Pizzeriaet blev solgt i sommeren 2010 for 400.000 kr. Klageren selvangav et underskud på 78.956 kr. i 2010.

SKATs begrundelse for forhøjelse

SKAT tilsidesatte klagerens saldobalance for 2010, da den ikke blev anset for retvisende. Dette blev begrundet med:

• Kasseboners grand total viste væsentligt højere omsætning end saldobalancen.
• Der var indgået væsentligt flere indtægter på klagerens bankkonti end oplyst som omsætning.
• Salgssummen på 400.000 kr. for virksomheden var ikke skattemæssigt opgjort, og indtægten var ikke indsat på kontoen på afdragstidspunkterne.
• Klageren oplyste, at kun dankortsalg var bogført og indsat i banken, mens kontantsalg blev opbevaret privat og kun indsat ved behov for at dække udgifter.

SKAT foretog en skønsmæssig ansættelse af indkomsten baseret på en privatforbrugsopgørelse. Da der ikke var modtaget en privatforbrugsopgørelse for husstanden, og kun begrænsede oplysninger for samleveren, blev opgørelsen primært baseret på klagerens oplysninger. SKAT beregnede et negativt privatforbrug for klageren på -635.789 kr. i 2010, -35.263 kr. i 2011 og -115.250 kr. i 2012. SKAT vurderede, at et acceptabelt privatforbrug for en husstand med to voksne og to børn som minimum skulle fastsættes til 370.000 kr. baseret på Danmarks Statistiks opgørelser.

SKAT anså hele salgssummen på 400.000 kr. for virksomheden som skattepligtig indkomst, da der ikke var specificeret aktiver eller foretaget en avanceopgørelse. SKAT godkendte kun fradrag for udgifter, der fremgik af den indsendte saldobalance.

SKATs justerede forhøjelser

Efter en korrektion for husleje og centerforeningsbidrag, som fejlagtigt var medregnet som private udgifter, blev de endelige forhøjelser fastsat som følger:

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at forhøjelserne skulle nedsættes til 0 kr. Han forklarede, at han ikke havde tjent de påståede penge, men i stedet havde midler fra en dom fra 2001 og fra hasard- og pokerspil (ca. 125.000 kr. over de tre år). Han oplyste desuden, at han og hans samlever ikke havde fælles økonomi, og at hans del af privatforbruget derfor kun burde udgøre halvdelen af det af SKAT anvendte grundlag. For 2011 og 2012 fastholdt han, at firmaet aldrig var kommet op at stå, og at han derfor ikke havde tjent de påståede indtægter. Han fremlagde også dokumentation for et lån på 1.134.271,97 kr. fra 2008.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst for indkomstårene 2010, 2011 og 2012. Afgørelsen blev truffet på baggrund af, at klagerens selvangivne privatforbrug var usandsynligt lavt, hvilket berettigede en skønsmæssig ansættelse af indkomsten.

Landsskatteretten henviste til, at al indkomst som udgangspunkt er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, og at skatteydere har pligt til at selvangive og dokumentere deres indtægts- og formueforhold jf. Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 6 og Skattekontrolloven § 6 B. Praksis for forhøjelse af indkomst ved usandsynligt lavt privatforbrug er tiltrådt af Højesteret i domme af 21. juni 1967 (Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635) og 5. februar 2002 (SKM2002.70.HR).

Privatforbrugsopgørelser

De udarbejdede privatforbrugsopgørelser for indkomstårene 2010, 2011 og 2012 udviste negative beregnede privatforbrug på henholdsvis -448.394 kr., -35.263 kr. og -115.250 kr. Dette indikerede, at klageren måtte have haft ikke-oplyste indtægter, som derfor skulle ansættes skønsmæssigt. Klageren havde ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at han rådede over en formue, der kunne dække det negative privatforbrug.

Salg af virksomhed

For indkomståret 2010, hvor klageren solgte sin virksomhed, var en salgssum på 400.000 kr. dokumenteret. Denne sum er skattepligtig i henhold til Afskrivningsloven § 9, stk. 1. Da SKAT ikke havde oplysninger om saldo primo på driftsmidler og inventar, indgik salgssummen umiddelbart i skønnet.

Fælles økonomi og Danmarks Statistik

Klagerens argument om, at han ikke havde fælles økonomi med sin samlever, og at hans del af husstandens privatforbrug derfor kun udgjorde 50% af det af SKAT anvendte grundlag på 370.000 kr., blev afvist. Landsskatteretten fastholdt, at privatforbrugsberegningen med rette var foretaget for hele husstanden, jf. praksis i blandt andet Landsskatterettens afgørelse med journal nr. 12-0256727. Det gennemsnitlige privatforbrug på 370.000 kr. var baseret på Danmarks Statistiks oplysninger for en husstand med to voksne og to børn, og klageren havde ikke fremlagt dokumentation for at fravige dette gennemsnit.

Tidligere lån og indtægter

Klagerens indsendte dokumentation for en provenuudbetaling af et lån på 1.134.271,97 kr. fra 2008 blev ikke anset som dækkende for privatforbruget i de omhandlede indkomstår, da det ikke var dokumenteret, at beløbet var anvendt til privatforbrug i perioden 2010-2012. Hvis beløbet var indsat på en bankkonto, ville det allerede indgå i den opgjorte formue i privatforbrugsopgørelsen.

Landsskatteretten fandt, at skattemyndighedernes skøn over klagerens indtægter bragte hans privatforbrug op på linje med et gennemsnitligt beregnet privatforbrug, og der var derfor ikke grundlag for at ændre skattemyndighedernes skøn over klagerens indkomst.