Momsfritagelse for synsprøver ved salg af briller - Landsskatterettens afgørelse

Sagen omhandlede en enkeltmandsvirksomhed inden for optikerbranchen, der anmodede SKAT om nedsættelse af momstilsvaret med 145.526 kr. for perioden 1. april 2010 til 30. juni 2011. Anmodningen skyldtes, at virksomheden efter udstedelsen af SKATs styresignal SKM2011.181.SKAT blev opmærksom på, at synsprøver er momsfrie ydelser, selvom de hidtil var blevet afregnet med moms som en del af den samlede pris for briller eller kontaktlinser.

SKATs afgørelse

SKAT afviste anmodningen med den begrundelse, at synsprøverne var leveret vederlagsfrit som en tilgift for at fremme salget af briller. SKAT henviste til, at synsprøverne ikke var særskilt deklareret på fakturaerne, og at fakturaen er kundens dokumentation for, hvad der er betalt for. Ifølge SKAT skulle en synsprøve, som en selvstændig hovedydelse, have fremgået af fakturaen, hvis der var betalt vederlag for den, jf. Momsbekendtgørelsen § 61, stk. 1, nr. 5 og 7. SKAT mente, at virksomheden ikke havde løftet bevisbyrden for, at der var leveret selvstændige momsfrie ydelser mod vederlag.

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden nedlagde påstand om, at momstilsvaret skulle nedsættes, idet levering af en synsprøve altid udgør et selvstændigt, momsfri produkt, der ikke mister sin karakter af en nødvendig ydelse, selvom den er inkluderet i en samlet pris for en brille. Virksomheden argumenterede for, at styresignalet SKM2011.181.SKAT var en præcisering af praksis, hvilket betød, at ydelserne altid havde været momsfrie. Virksomheden anførte, at det ikke var kutyme i branchen at specificere prisen på synsprøver særskilt på fakturaen før præciseringen, da de blev anset for momspligtige biydelser. Det blev fremhævet, at en synsprøve ikke kan fravælges ved køb af briller, og at den altid har haft en selvstændig værdi, der var en integreret del af den samlede brillepris. Virksomheden henviste til SKM2010.636.SKAT og SKM2010.637.SKAT for at underbygge, at en ydelse ikke er vederlagsfri, hvis der kan påvises en sammenhæng mellem ydelsen og prisen for den primære vare.

Subsidiært påstod virksomheden, at den havde ret til at ændre i de tidligere udstedte fakturaer ved at udstede kreditnotaer i henhold til Momsloven § 52a, stk. 7 og efterfølgende nye, korrekte fakturaer. Virksomheden henviste til Den juridiske vejledning afsnit D.A.11.1.4.3.1 og SKM2012.131.LSR, der understøtter muligheden for berigtigelse af fakturaer, især når der ikke er risiko for tab for staten, da salget udelukkende var til privatkunder, som ikke kunne fratrække momsen. SKAT fastholdt dog, at ændring af fakturering kun var mulig efter Momsloven § 52a, stk. 7 og Momsloven § 27, stk. 3-4, og at fristerne i Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2 var overskredet. SKAT bemærkede også, at Skatteforvaltningsloven § 34c om overvæltning skulle vurderes i en udbetalingssituation.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at det var godtgjort, at virksomheden i den omhandlede periode havde leveret selvstændige ydelser i form af synsprøver mod vederlag, og at disse ydelser var omfattet af momsfritagelsen i Momsloven § 13, stk. 1, nr. 1. Dette var tilfældet, selvom synsprøverne ikke var særskilt faktureret, men fremstod som en del af en samlet leverance af briller mv.

Retten henviste til Momsloven § 4, stk. 1 om afgiftspligtige leverancer og Momsloven § 13, stk. 1, nr. 1 om momsfritagelse for sundhedspleje. Der blev også henvist til Momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra c og EU-domstolens praksis, herunder sag 353/85 (Kommissionen mod Det Forenede Kongerige og Nordirland), sag C-349/96 (Card Protection Plan Limited), sag C-41/04 Levob Verzekeringen BV, og sag C-111/05 Aktiebolaget NN, som alle omhandler vurderingen af, om der foreligger én eller flere selvstændige leverancer.

Landsskatteretten lagde vægt på, at en synsprøve er afgørende for at opnå det optimale synsmæssige resultat med en brille, og at den derfor udgør et mål i sig selv for kunden. Selvom de fremlagte fakturaer ikke særskilt specificerede synsprøven, blev den anset for at være en integreret del af den samlede leverance, for hvilken der var betalt vederlag.

Sagen blev hjemvist til SKAT i 1. instans for at foretage den nærmere talmæssige opgørelse af momstilsvaret og træffe afgørelse om, i hvilket omfang der kunne ske tilbagebetaling (berigtigelse) af den moms, der var opkrævet og angivet af virksomheden vedrørende synsprøverne.