Landsskatteretten stadfæster skønsmæssig forhøjelse af indkomst, beskatning af lejeindtægter og nægtelse af fradrag for vedligeholdelsesudgifter

Sagen omhandler en klage over SKATs afgørelse vedrørende klagerens indkomst for indkomståret 2012. SKAT havde foretaget en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten, beskattet klageren af lejeindtægter og nægtet fradrag for vedligeholdelsesudgifter.

Skønsmæssig forhøjelse

SKAT havde konstateret et negativt privatforbrug på 32.995 kr. for klageren baseret på selvangivne indkomster og kendte formueforhold. SKAT forhøjede derfor klagerens indkomst skønsmæssigt med 130.000 kr., idet de skønnede et positivt privatforbrug på 100.000 kr. Klageren anførte, at hendes økonomi var presset i 2012, og at hun havde levet af lån fra familien og almisser fra en tidligere kæreste. Klageren henviste til Den Juridiske Vejledning, afsnit A.B.5.3.3, og mente, at SKAT ikke havde hjemmel til den skønsmæssige forhøjelse, da der ikke var påvist mangler i bogføring eller regnskaber for en selvstændig virksomhed eller selskab. SKAT fastholdt, at et negativt privatforbrug ikke er muligt, og at klageren skulle dokumentere alternative indtægter eller lån for at ændre opgørelsen.

SKATs privatforbrugsopgørelse for 2012:

Lejeindtægter

SKAT anså klageren for skattepligtig af lejeindtægter på 90.000 kr. fra ejendommen på [adresse2]. SKAT mente, at klageren havde haft bolig på [adresse1] og senere på [adresse3], og at ejendommen på [adresse2] vederlagsfrit var stillet til rådighed for klagerens fader, moder og broder. Klagerens fader havde i tidligere år betalt ydelser på klagerens kreditforeningslån i ejendommen, hvilket SKAT anså for en skattepligtig formuefordel svarende til den objektive udlejningsværdi. Dette blev understøttet af politiets ransagningsrapport fra januar 2012, som indikerede, at klagerens fader boede på [adresse2], uanset CPR-registreringer.

Fradrag for vedligeholdelsesudgifter

Klageren havde fratrukket 7.125 kr. i vedligeholdelsesudgifter som håndværkerfradrag i henhold til Ligningsloven § 8v. Udgiften vedrørte udskiftning af vinduer på [adresse2] i september 2011. SKAT nægtede fradraget med den begrundelse, at ejendommen blev anset for en udlejningsejendom, hvorved udgiften ikke var omfattet af Ligningsloven § 8v, men af Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. SKAT anførte desuden, at udgiften ikke var dokumenteret betalt inden udgangen af 2012, som krævet for håndværkerfradraget. Klageren fastholdt, at der ikke var tale om en udlejningsejendom, og at udgiften var dokumenteret.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse i sin helhed, hvilket resulterede i følgende:

Skønsmæssig forhøjelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte SKATs opgørelse af et negativt privatforbrug. Det blev bemærket, at privatforbrugsopgørelsen ikke var påvirket af klagerens bopæl. Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtig, jf. Statsskatteloven § 4.

Lejeindtægter

Landsskatteretten stadfæstede beskatningen af lejeindtægter på 90.000 kr. Retten lagde til grund, at klagerens fader, moder og broder havde bopæl på ejendommen [adresse2], som var ejet af klageren. Særligt henset til oplysningerne fra politiets ransagning i januar 2012, ansås klagerens fader også at have bopæl på adressen. Da ejendommen vederlagsfrit var stillet til rådighed for familien, og klagerens fader havde betalt af på klagerens terminslån (ca. 90.000 kr. årligt), skulle klageren beskattes af den objektive udlejningsværdi, der blev fastsat til 90.000 kr., jf. Statsskatteloven § 4, litra b.

Fradrag for vedligeholdelsesudgifter

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afslag på fradrag for vedligeholdelsesudgifter. Retten henviste til Ligningsloven § 8v, stk. 2, som betinger fradraget af, at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse, og at udgiften er betalt inden den 31. december 2012. Retten fandt, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren havde haft bopæl på [adresse2] i efteråret 2012, og at udgiften ikke var dokumenteret betalt inden den 31. december 2012. Klageren opfyldte således ikke betingelserne for at få fradrag for udgiften i 2012.