Landsskatteretten stadfæster skønsmæssig forhøjelse af indkomst, beskatning af lejeindtægter og nægtelse af fradrag for vedligeholdelsesudgifter

Lejeindtægter

SKAT anså klageren for skattepligtig af lejeindtægter på 90.000 kr. fra ejendommen på [adresse2]. SKAT mente, at klageren havde haft bolig på [adresse1] og senere på [adresse3], og at ejendommen på [adresse2] vederlagsfrit var stillet til rådighed for klagerens fader, moder og broder. Klagerens fader havde i tidligere år betalt ydelser på klagerens kreditforeningslån i ejendommen, hvilket SKAT anså for en skattepligtig formuefordel svarende til den objektive udlejningsværdi. Dette blev understøttet af politiets ransagningsrapport fra januar 2012, som indikerede, at klagerens fader boede på [adresse2], uanset CPR-registreringer.

Fradrag for vedligeholdelsesudgifter

Klageren havde fratrukket 7.125 kr. i vedligeholdelsesudgifter som håndværkerfradrag i henhold til Ligningsloven § 8v. Udgiften vedrørte udskiftning af vinduer på [adresse2] i september 2011. SKAT nægtede fradraget med den begrundelse, at ejendommen blev anset for en udlejningsejendom, hvorved udgiften ikke var omfattet af Ligningsloven § 8v, men af Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. SKAT anførte desuden, at udgiften ikke var dokumenteret betalt inden udgangen af 2012, som krævet for håndværkerfradraget. Klageren fastholdt, at der ikke var tale om en udlejningsejendom, og at udgiften var dokumenteret.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse i sin helhed, hvilket resulterede i følgende:

Skønsmæssig forhøjelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs skønsmæssige forhøjelse af klagerens indkomst. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte SKATs opgørelse af et negativt privatforbrug. Det blev bemærket, at privatforbrugsopgørelsen ikke var påvirket af klagerens bopæl. Al indtægt er som udgangspunkt skattepligtig, jf. Statsskatteloven § 4.

Lejeindtægter

Landsskatteretten stadfæstede beskatningen af lejeindtægter på 90.000 kr. Retten lagde til grund, at klagerens fader, moder og broder havde bopæl på ejendommen [adresse2], som var ejet af klageren. Særligt henset til oplysningerne fra politiets ransagning i januar 2012, ansås klagerens fader også at have bopæl på adressen. Da ejendommen vederlagsfrit var stillet til rådighed for familien, og klagerens fader havde betalt af på klagerens terminslån (ca. 90.000 kr. årligt), skulle klageren beskattes af den objektive udlejningsværdi, der blev fastsat til 90.000 kr., jf. Statsskatteloven § 4, litra b.

Fradrag for vedligeholdelsesudgifter

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afslag på fradrag for vedligeholdelsesudgifter. Retten henviste til Ligningsloven § 8v, stk. 2, som betinger fradraget af, at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse, og at udgiften er betalt inden den 31. december 2012. Retten fandt, at det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren havde haft bopæl på [adresse2] i efteråret 2012, og at udgiften ikke var dokumenteret betalt inden den 31. december 2012. Klageren opfyldte således ikke betingelserne for at få fradrag for udgiften i 2012.

SKATs beregning af privatforbrug var som følger:

SKAT ændrede virksomhedens resultat således:

Klagerens argumenter

Klageren påstod, at forhøjelsen skulle nedsættes til 0 kr. Hovedargumenterne var:

• Oprindelse af beslaglagte midler: Klageren mente at have dokumenteret, at 100.000 kr. var tilbagebetaling af et lån fra en ven, og at de resterende 247.500 kr. var privat opsparing og penge medbragt fra Tyrkiet af ægtefællen. Klageren henviste til vekselbilag fra Tyrkiet og forklarede, at det var normalt at spare op kontant i Tyrkiet.
• Huslejeindtægter: Klageren anførte, at ejendommen på [adresse2] var udlejet, og at der var modtaget huslejeindtægter på 144.000 kr. fra eksterne lejere, som SKAT fejlagtigt havde overset. Dette skulle reducere den medregnede huslejeudgift i privatforbruget fra 240.000 kr. til 96.000 kr.
• Bogføringsmangler: Klageren erkendte, at der ikke var daglige kasseafstemninger, men forklarede, at dette skyldtes, at kontante penge straks blev lagt i lommen for at undgå tyveri, da der ikke var en fysisk kasse. Klageren afviste SKATs kritik af bilagsnumre som en læsefejl.
• Realistisk indkomst: Klageren bestred, at det var realistisk at have tjent 347.500 kr. sort på få måneder, da det ville kræve urealistisk mange arbejdstimer ud over den normale arbejdstid.
• Politiafhøring: Klageren forklarede, at udtalelsen om "sorte penge" til politiet var fremkommet under pres og chok efter en ransagning, og at politiet senere frafaldt de alvorligste sigtelser. Klageren mente, at politiets fund ikke beviste økonomisk kriminalitet. Klageren fremlagde en revideret privatforbrugsberegning, der viste et positivt privatforbrug på 182.943 kr. efter korrektioner for huslejeindtægter, låneafdrag og opsparing.