Momspligt ved salg af havneareal med restaurationsbygning og bolværk - [Momsloven § 8](/ref/momsloven_§_8) og [Momsloven § 13](/ref/momsloven_§_13)

Sagen omhandler Landsskatterettens afgørelse vedrørende Skatterådets bindende svar til et selskab om momsbehandlingen af et samlet salg af 12.560 m² havneareal, inklusive bolværk og en restaurationsbygning. Selskabet, der er ejet af en kommune, havde anvendt dele af arealet til momspligtig udlejning og havnedrift. Salget var betinget af vedtagelse af en lokalplan, der muliggjorde opførelse af hotel, kontorer og butikker, og køber overtog eksisterende lejekontrakter.

Selskabet påklagede Skatterådets afgørelse på flere punkter, herunder spørgsmål om, hvorvidt salget udgjorde en momsfri virksomhedsoverdragelse, og om de enkelte matrikler var momsfritaget som salg af fast ejendom eller momspligtige som byggegrunde eller særskilt levering af bebyggede grunde.

Selskabets argumenter

Selskabet argumenterede principalt for, at salget var en momsfri virksomhedsoverdragelse i henhold til Momsloven § 8, stk. 1, 3. pkt.. De fremhævede, at køber umiddelbart fortsatte udlejningsaktiviteten, og at EU-domstolens praksis (bl.a. C-497/01, Zita Modes Sárl, C-444/10, Christel Schriever, og C-651/11, X) understøtter, at det afgørende er, om køber har til hensigt at drive virksomheden videre og ikke blot øjeblikkeligt at likvidere den. Selskabet mente, at købers langsigtede planer om nybyggeri ikke burde tilsidesætte den umiddelbare videreførelse af udlejningsaktiviteten.

Subsidiært argumenterede selskabet for, at salget var momsfritaget som salg af fast ejendom i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 9. De anførte, at:

• Matr.nr. [1]: Selvom bygningen ejes af tredjemand, er der ikke hjemmel i momssystemdirektivet til at momspligtiggøre særskilt levering af en bebygget grund.
• Matr.nr. [3]: Arealet var belagt med betonbelægningssten og asfalt, og måtte derfor anses for bebygget, ikke ubebygget, og dermed momsfritaget.
• Matr.nr. [2]: Restaurationsbygningen og bolværket var eksisterende bygninger, og der var intet entydigt krav om nedrivning i skødet. Købers hensigt om fremtidigt byggeri kunne ikke alene omdefinere en bebygget grund til en byggegrund, især da selskabet ikke var involveret i nedrivning. De henviste til EU-domstolens praksis (bl.a. C-461/08, Don Bosco og C-543/11, Woningstichting Maasdriel) og dansk praksis (bl.a. SKM2010.745.SR og SKM2012.416.SR), der understøtter, at salg af gamle bygninger med tilhørende jord er momsfritaget, medmindre der er klare tegn på, at formålet er salg af en byggegrund.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets bindende svar på spørgsmål 2-7 og ændrede Skatterådets bindende svar på spørgsmål 8 til ja.

Ad spørgsmål 3, 4 og 5 om virksomhedsoverdragelse

Landsskatteretten tiltrådte Skatterådets svar om, at salget af arealerne ikke kunne anses for en virksomhedsoverdragelse i henhold til Momsloven § 8, stk. 1. Retten henviste til, at begrebet ”hel eller delvis overdragelse af en samlet formuemasse” i Momssystemdirektivet artikel 19 og Momssystemdirektivet artikel 29 er et selvstændigt EU-retsligt begreb, der kræver, at erhververen har til hensigt at drive den overdragne forretning eller virksomhedsdel og ikke blot øjeblikkeligt at likvidere den. Landsskatteretten fandt, at køber ikke erhvervede de omhandlede arealer for at videreføre selskabets udlejningsvirksomhed, men med henblik på opførelse af hotel, kontorer og butikker m.v. Dette førte til stadfæstelse af Skatterådets afgørelse.

Ad spørgsmål 6, 7, 8 og 2 vedrørende salg af fast ejendom

Landsskatteretten vurderede salget af de tre matrikler selvstændigt i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 9 og Momsbekendtgørelsen § 59.

• Spørgsmål 6 (Matr.nr. [1]): Salget af matr.nr. [1] blev anset for særskilt levering af en bebygget grund, der havde været anvendt i selskabets momspligtige udlejningsvirksomhed (Momsloven § 51, stk. 1). Da bygningen på grunden var opført af en tredjemand, og der ikke samtidig skete levering af de opførte konstruktioner, var salget momspligtigt i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 9, litra b. Skatterådets svar blev stadfæstet.

• Spørgsmål 7 (Del af matr.nr. [3]): Den overdragne del af matr.nr. [3] blev anset for levering af en byggegrund, da det var et ubebygget areal i byzone, udlagt til formål der muliggør opførelse af bygninger. Da arealet havde været anvendt i selskabets momspligtige virksomhed, var salget momspligtigt i henhold til Momsloven § 13, stk. 1, nr. 9, litra b. Skatterådets svar blev stadfæstet.

• Spørgsmål 8 (Del af matr.nr. [2]): Landsskatteretten ændrede Skatterådets svar til ja, hvilket betyder, at salget af denne del af ejendommen var momsfritaget. Retten fandt, at der ikke var grundlag for at karakterisere det overdragne som ubebygget fast ejendom, da der var en restaurationsbygning og et bolværk på arealet. Det blev fremhævet, at selskabet ikke skulle forestå eller deltage i nedrivningsarbejdet, og at bygningens standard ikke var så ringe, at den kunne bortses fra. Købers hensigt om at nedrive og opføre nyt byggeri kunne ikke alene føre til, at den bebyggede ejendom skulle anses for en byggegrund, da definitionen af byggegrund i Momsbekendtgørelsen § 59, stk. 1 forudsætter et ubebygget areal. Der blev henvist til SKM2016.82.LSR.

• Spørgsmål 2 (Det samlede areal): Da salget af matr.nr. [1] og [3] var momspligtigt, stadfæstede Landsskatteretten Skatterådets svar om, at det samlede salg af 12.560 m² havneareal ikke var momsfritaget. Hver matrikel blev vurderet selvstændigt.