Landsskatteretten: Nægtet fradrag for underskud af landbrugsvirksomhed grundet manglende erhvervsmæssig karakter

Sagen omhandlede en klagers anmodning om fradrag for underskud fra en virksomhed, der oprindeligt var et landbrug, men som over tid havde ændret driftsform. SKAT havde nægtet fradrag for underskud på henholdsvis 73.792 kr. (2010), 51.451 kr. (2011) og 56.520 kr. (2012), med henvisning til at virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssigt drevet.

Klager overtog ejendommen i 1989 og drev oprindeligt et planteavlsbrug på op til 60 ha. Over årene blev jordarealer frasolgt, og i 2011 ophørte klager med forpagtning af yderligere jord, så kun ejendommens 4,5 ha jord blev dyrket. Fra 2009 påbegyndte klager udlejning af driftsbygninger til opbevaring af motorcykler og campingvogne. Ejendommens benyttelseskode ændredes i 2005 fra landbrugsejendom til bebølsesejendom. Virksomheden havde akkumuleret et underskud på over 1 mio. kr. i perioden 1989-2012.

Klagers argumenter

Klager gjorde gældende, at landbruget fortsat blev drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig henseende, og at der derfor skulle indrømmes fradrag for underskud i medfør af Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. Klager henviste til den særlige ligningspraksis for deltidslandbrug, som kræver, at driften er sædvanlig og forsvarlig ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok, og at den tilsigter et rimeligt driftsresultat. Klager fremhævede, at for landbrug er det tilstrækkeligt med udsigt til et nulresultat før renteudgifter og driftsherreløn.

Klager anførte, at:

• Klager havde over 30 års erfaring med planteavl og havde løbende konsulteret landbrugskonsulenter for at sikre forsvarlig drift.
• Virksomheden havde gennemgået væsentlige omlægninger, herunder frasalg af jord og ophør af forpagtning, hvilket havde reduceret omkostningerne betydeligt. Disse omlægninger skulle tages i betragtning ved vurderingen af rentabilitet, og virksomheden burde betragtes som værende i en omstillingsfase eller som nystartet.
• Budgetter for 2014 og 2015 viste forventede positive resultater efter driftsmæssige afskrivninger, hvilket indikerede fremtidig rentabilitet. Klager argumenterede, at udsigten til et positivt resultat var afgørende, ikke de akkumulerede underskud.
• Udlejning af driftsbygninger og landbrugsdriften skulle ses som én integreret virksomhed, da driftsbygningerne blev anvendt til begge formål, og der ikke var foretaget regnskabsmæssig opdeling.
• Klagerens fuldtidsbeskæftigelse ved siden af landbruget var uden betydning for vurderingen af den erhvervsmæssige karakter, med henvisning til TfS 1994.364.H.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse og nægtede fradrag for underskud i klagers virksomhed for indkomstårene 2010, 2011 og 2012.

Retten lagde vægt på følgende:

• Ændret driftsform: Virksomheden havde ændret driftsform fra en traditionel landbrugsvirksomhed til primært at bestå i udlejning af driftsbygninger. Den resterende landbrugsdrift blev anset for minimal og varetaget af tredjemand.
• Separate virksomheder: Landbruget og udlejningsvirksomheden blev ikke anset for at have en tilstrækkelig forretningsmæssig sammenhæng til at kunne betragtes som én virksomhed. Vurderingen af landbrugets erhvervsmæssige karakter skulle derfor foretages separat fra udlejningsvirksomheden.
• Manglende rentabilitet: Landbruget havde givet underskud i en længere årrække og havde kun vist positive resultater i de seneste år som følge af en minimeret landbrugsdrift. Retten fandt, at landbruget ikke var rentabelt i de påklagede indkomstår. Selvom klagers repræsentants opgjorte driftsøkonomiske afskrivninger blev lagt til grund, ville landbruget fortsat have underskud i 2013, selv hvis landbruget og udlejningsvirksomheden blev anset for én virksomhed.
• Betydning af teknisk-landbrugsfaglig målestok: Retten fandt ikke, at det kunne tillægges afgørende betydning, hvorvidt landbruget, bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok, kunne betegnes som sædvanlig og forsvarlig, idet landbruget ikke var rentabelt i de påklagede indkomstår.

På baggrund heraf fandt retten, at klagers landbrug ikke var erhvervsmæssigt i skatteretlig henseende i de påklagede indkomstår. Klager kunne derfor ikke foretage fradrag for underskud efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Da klagers ejendom siden 2005 havde været vurderet som en bebølsesejendom (benyttelseskode 01), kunne klager desuden kun foretage fradrag for renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter i henhold til Ligningsloven § 15j, stk. 1. Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kunne ikke fradrages.