Landsskatteretten stadfæster skønsmæssig forhøjelse af indkomst baseret på timesedler og manglende dokumentation

Sagen omhandlede klagerens indkomstforhøjelse for indkomstårene 2010, 2011 og 2012, som SKAT havde foretaget skønsmæssigt på baggrund af arbejdssedler/timesedler for kørsel for [virksomhed1] ApS. Klageren klagede over forhøjelsen og anførte, at han ikke var enig i antallet af kørte timer eller den skønsmæssigt ansatte timeløn.

SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med følgende beløb:

SKATs afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten for alle tre indkomstår.

Faktiske oplysninger

Klageren havde i de pågældende år modtaget løn fra flere virksomheder samt uddannelsesydelse, feriedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge fra sin a-kasse. En væsentlig del af sagen drejede sig om klagerens arbejde som chauffør for [virksomhed1] ApS, hvor der var en betydelig uoverensstemmelse mellem de indberettede løntimer og de timer, der fremgik af arbejdssedler/timesedler og førerkortudskrifter, som SKAT havde modtaget fra ØKO-Krim og politiet.

Ifølge de modtagne dokumenter havde klageren kørt:

• 2010: 1.180,25 timer
• 2011: 1.490,75 timer (hvoraf 281,50 timer var ulønnet praktik)
• 2012: 250,50 timer

[virksomhed1] ApS havde dog kun lønangivet henholdsvis 465,25 timer i 2010, 8,75 timer i 2011 og 23,25 timer i 2012. Klageren havde desuden oplyst til sin fagforening og a-kasse, at han gennemsnitligt arbejdede 4 timer om ugen, hvilket havde medført udbetaling af supplerende understøttelse. Klageren indgik senere et forlig med sin a-kasse om tilbagebetaling af dagpenge m.v. på 112.821 kr., da a-kassen lagde til grund, at han havde arbejdet et væsentligt højere antal timer end oplyst.

SKATs begrundelse

SKAT sammenholdt arbejdssedler/timesedler med klagerens førerkortudskrift og fandt sammenhæng mellem de registrerede timer. SKAT afviste klagerens forklaring om, at en anden person skulle have kørt i hans sted, da klageren ikke kunne oplyse identiteten på denne person eller på anden måde godtgøre sin påstand. SKAT fandt heller ikke grundlag for at antage, at der var svindlet med time-/arbejdssedlerne, da de var udfyldt ensartet for alle chauffører.

SKAT nedsatte den skønsmæssige timeløn fra 135 kr. til 120 kr. og beregnede den manglende skattepligtige indkomst som forskellen mellem de kørte timer (ekskl. ulønnet praktik) og de lønangivne timer, ganget med den skønsmæssige timeløn. Indkomsten blev anset for skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra c og skulle beskattes som personlig indkomst efter Personskatteloven § 3. Der skulle desuden betales arbejdsmarkedsbidrag i henhold til Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2. Indkomståret 2010 blev genoptaget efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Klagerens opfattelse

Klageren påstod, at SKATs forhøjelse skulle nedsættes. Han var uenig i antallet af kørte timer og den skønsmæssigt ansatte timeløn, idet han mente kun at have fået mellem 40-70 kr. i timen. Klageren hævdede, at han var blevet bedt om/truet til at skrive flere timer på timesedlerne, end han reelt havde kørt, og at der blev brugt "mafiametoder", hvor nogle fik hash eller benzinkort i stedet for løn. Han mente, at den skønsmæssige forhøjelse skulle nedsættes med de 112.821 kr., han skulle tilbagebetale til a-kassen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten bemærkede, at indkomst i form af løn er skattepligtig i henhold til Statsskatteloven § 4, stk. 1. Det var ubestridt, at klageren i indkomstårene 2010-2012 havde arbejdet flere timer for [virksomhed1] ApS, end selskabet havde indberettet. Det var heller ikke bestridt, at klageren selv havde udfyldt de kørsels- og timesedler, som SKAT havde lagt til grund for ansættelsen.

Under disse omstændigheder påhvilede det klageren at dokumentere eller sandsynliggøre, at han faktisk ikke havde kørt som chauffør det antal timer, som fremgik af timesedlerne. Landsskatteretten noterede, at det antal timer, SKAT havde beskattet klageren af i 2011, var lavere end det antal timer, som a-kassen havde lagt til grund for klagerens lønnede arbejde. For 2010 og 2012 havde a-kassen derimod lagt SKATs opgørelse over antallet af timer til grund ved opgørelsen af tilbagebetalingskravet.

Klagerens forklaring om, at han ikke havde kørt det antal timer, som fremgik af kørsels- og timesedlerne, blev ikke bestyrket af objektive kendsgerninger. Landsskatteretten lagde derfor SKATs opgørelse over kørte timer til grund.

Vedrørende den skønsmæssigt ansatte timeløn på 120 kr. fandt Landsskatteretten, at denne måtte antages at indeholde kompensation for forskudt arbejdstid, ferie og pension. Der var derfor ikke grundlag for at nedsætte skønnet.

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for alle tre indkomstår.