Manglende fradrag for underskud og renteudgifter i K/S - manglende ejendomsret til tysk ejendom

Sagen omhandler en klagers skatteansættelse for indkomstårene 2007-2011, hvor SKAT har forhøjet indkomsten vedrørende ikke-godkendte fradrag for underskud, driftsresultat og renteudgifter fra deltagelse i K/S [virksomhed1] (tidligere K/S [virksomhed3]). Klageren havde selvangivet fradrag for underskud, renter og skattemæssige afskrivninger relateret til en investering i en tysk ejendom via et tysk kommanditselskab, "[virksomhed7] KG".

SKATs afgørelse var baseret på, at K/S [virksomhed1] aldrig blev registreret som medejer af det tyske kommanditselskab og dermed ikke af ejendommen i Tyskland, da den fulde købesum ikke blev betalt. SKAT argumenterede, at der derfor ikke var tale om erhvervsmæssig virksomhed, og at fradragene ikke kunne godkendes. SKAT godkendte dog fradrag for renteudgifter på pantebreve vedrørende lån til danske kreditorer.

Klageren påstod, at han skulle stilles, som om han i 2007 købte andele i en investeringsejendom, som han tilbagesolgte i 2009. Klageren anførte, at handlen var opfattet som gennemført af både køber og sælger, hvilket blev underbygget af pantsætninger på ejendommen og optagelse i selskabets årsrapporter. Klageren gjorde desuden gældende, at SKATs ændringer for 2007 og 2008 var forældede, da den ordinære frist var udløbet, og at der ikke forelå grov uagtsomhed fra klagerens side, da tvivl om ejerskabet først opstod i 2010.

Faktiske omstændigheder

• Investering: K/S [virksomhed1] tilbød investorer at deltage i en tysk ejendomsinvestering. Klageren tegnede en ejerandel på 5 % i K/S [virksomhed3] (senere K/S [virksomhed1]).
• Købsaftale: Den 18. december 2007 indgik K/S [virksomhed3] en notarialforretning om køb af 94 % af kommanditkapitalen i "[virksomhed7] KG", der ejede ejendommen. Købsprisen var 9.510.000 euro, delvist finansieret ved gældsovertagelse og kontant betaling.
• Misligholdelse: Den fulde kontante købesum blev ikke betalt. I 2009 solgte den tyske sælger investeringsejendommen til anden side.
• Lån og kaution: K/S [virksomhed1] optog lån på 12.840.000 kr. hos danske långivere, som kommanditisterne kautionerede for. Kautionisterne havde ingen regresret i sikkerheder.
• Retssager: Byretten og Østre Landsret stadfæstede långivernes krav mod kommanditisterne og K/S [virksomhed3], idet de fandt, at K/S [virksomhed3] selv bar risikoen for, at ejerskabet ikke blev fuldt opnået.
• Revisionsforbehold: Årsrapporterne for K/S [virksomhed1] (2007-2010) indeholdt revisionsforbehold vedrørende den tyske drift og ejerskabet af ejendommen.
• Kundskabstidspunkt: Klageren og de øvrige kommanditister oplyste, at de først i juli 2010 blev klar over problemer med ejerskabet til ejendommen, hvilket blev diskuteret på et investormøde i september 2010.
• Genoptagelsesanmodning: I april 2013 anmodede klageren om genoptagelse af skatteansættelsen for 2009, idet ejendommen skulle anses for afstået i 2009 med et betydeligt tab.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse for alle indkomstår (2007-2011 inklusiv).

Realiteten

Landsskatteretten lagde til grund, at K/S [virksomhed3] (senere K/S [virksomhed1]) aldrig blev ejer af 94 % af det tyske kommanditselskab, "[virksomhed7] KG", og dermed ikke af den tyske investeringsejendom. Dette skyldtes, at den fulde købesum ikke blev betalt, og at der ikke var godtgjort en ophævelse af overdragelsesaftalen eller en overtagelse af hæftelsen over for tyske långivere.

Landsskatteretten henviste til, at retten til skattemæssige afskrivninger, jf. Afskrivningsloven § 1 og Afskrivningsloven § 16, samt fradrag for driftsresultat, herunder renteudgifter, jf. Ligningsloven § 5, forudsætter reel ejendomsret og økonomisk risiko. Da K/S [virksomhed1] ikke opnåede ejendomsret, var klageren ikke berettiget til at foretage skattemæssige afskrivninger eller fratrække driftsunderskud og renter.

Formaliteten

Vedrørende spørgsmålet om forældelse og ekstraordinær genoptagelse, fandt Landsskatteretten, at betingelserne i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 var opfyldt. Retten lagde til grund, at klageren og de befuldmægtigede først i juli 2010 fik kendskab til problemer med ejerskabet til den tyske ejendom. Dog fandt retten, at oplysningen fra [person1] på investormødet den 14. september 2010 om, at kommanditisterne ejede ejendommen, var et falsum, som SKAT først fik kendskab til i maj 2013.

Landsskatteretten vurderede, at kommanditisterne groft uagtsomt bevirkede, at SKAT foretog ansættelsen af indkomsten i 2007 og 2008 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette skyldtes, at kommanditisterne undlod at rette henvendelse til SKAT, selv efter at årsrapporten for 2010 og skattebilaget for 2010 indeholdt revisionsforbehold og usikkerhed om ejerforholdet. Dette retfærdiggjorde SKATs ekstraordinære ændring af skatteansættelsen for de omhandlede år.