Afskrivning af kornsilo – Bygning eller inventar? – Landsskatterettens afgørelse

Sagen omhandler en klagers skatteansættelse for indkomstårene 2011 og 2012, specifikt vedrørende afskrivning af en nyopført kornsilo på en landbrugsejendom. Den centrale uenighed mellem klageren og SKAT var, hvorvidt siloen skulle klassificeres som et driftsmiddel (inventar) med en afskrivningssats på 25 % eller som en bygningsbestanddel/installation med en afskrivningssats på 8 %.

Den samlede investering i kornsiloen udgjorde 611.214 kr. Klageren havde oprindeligt selvangivet en stor del (488.036 kr.) som inventar, mens fundamentet (119.595 kr. + 3.700 kr.) blev anset for bygning. SKAT foreslog i første omgang at anse hele investeringen som en bygning. Efter dialog accepterede klageren en delvis omklassificering, men fastholdt, at 277.792 kr. skulle være inventar. SKATs endelige afgørelse fordelte investeringen med 416.007 kr. som bygningsbestanddel/installation og 195.207 kr. som driftsmidler.

Klagerens påstande og SKATs afgørelse kan opsummeres som følger:

Klagerens argumenter

Klageren fastholdt principielt, at hele siloen, med undtagelse af fundament og byggesagsgebyr, skulle betragtes som inventar. Argumenterne herfor var:

• Vestre Landsretsdom af 20. april 2012 (TfL2012.219V): En dom, hvor to siloer ikke blev anset for omfattet af tilbehørspantet i Tinglysningsloven § 38, da de var flytbare og til brug for landbrugsvirksomheden, ikke bygningen.
• Siloens flytbarhed: Leverandøren (virksomhed1) oplyste, at siloer af denne type indimellem flyttes, og at de tilbyder leasingløsninger, hvilket indikerer, at siloen er et driftsmiddel.
• BBR-registrering: Siloen er anført som et teknisk anlæg i BBR, ikke en bygning.

Subsidiært påstod klageren, at en korngrav til 36.985 kr. skulle anses for inventar, da den var etableret i stål, placeret i et hul i jorden, men let kunne løftes ud og flyttes, og ikke var nagelfast eller tilsluttet faste installationer.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om klassificering og afskrivning af kornsiloen. Retten lagde vægt på, at kornsiloen ud fra en samlet bedømmelse skulle afskrives som en bygning i henhold til Afskrivningsloven § 14 og Afskrivningsloven § 17. Begrundelsen herfor var:

• Siloens størrelse.
• At siloen er fastgjort på et støbt fundament.
• At siloen er fritstående og ikke direkte tilknyttet andre driftsbygninger eller produktionsanlæg.

Det blev anset for, at siloen var beregnet til forbliven på stedet, og det kunne ikke tillægges afgørende vægt, at den ifølge leverandøren kunne flyttes.

Klagerens henvisning til Vestre Landsrets kendelse af 20. april 2012 (TfL2012.219V), hvor to kornsiloer ikke var omfattet af tilbehørspantet i Tinglysningsloven § 38, kunne ikke føre til et andet resultat. Landsskatteretten fastslog, at det ikke er et krav efter afskrivningslovens regler, at en bygning er omfattet af ejendommens pant.

Landsskatteretten fandt endvidere, at SKAT med rette havde anset de omtvistede dele af etableringen af siloen (292.830 kr.) for at skulle afskrives som bygning. Dette omfattede stålsiloen med tilhørende el-tavle, en andel af montageudgiften, el-installation og stikkontakt på siloen. Stålgraven blev også anset for en bygningsbestanddel, da den var nedgravet og beregnet til forbliven på stedet.