Britisk statsborgers ophør af opholdsret i Danmark grundet utilstrækkelig tilknytning til arbejdsmarkedet

Klagerens personlige forhold og argumenter

Under opholdet i Danmark har klageren forsøgt at integrere sig gennem forskellige tiltag. Klageren har blandt andet bestået prøve i Dansk 1 og har i en periode været i ulønnet praktik som underviser. Derudover er klageren samlevende med en dansk statsborger og har fremlagt dokumentation for en igangværende medicinsk udredning af sygdom. Klageren har argumenteret for, at disse forhold samt hendes indsats for at finde arbejde bør tale for en fortsat opholdsret.

Udlændingenævnet stadfæstede Statsforvaltningens afgørelse om, at klagerens ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 3, stk. 2 var ophørt.

Vurdering af arbejdstagerstatus

Nævnet fandt, at klagerens oprindelige arbejdstagerstatus ophørte i august 2015 (med virkning fra december 2015). Begrundelsen var, at klageren ikke havde dokumenteret at have tilmeldt sig jobcentret som arbejdssøgende efter sit beskæftigelsesophør i december 2015, hvilket er en forudsætning for at bevare status som arbejdstager under uforskyldt ledighed.

Manglende reel og faktisk beskæftigelse

Vedrørende ansættelsen i maj og juni 2016 vurderede nævnet, at klageren ikke opnåede en ny status som arbejdstager. Nævnet lagde vægt på følgende:

• Begrænset varighed: Ansættelsen varede kun cirka syv uger.
• Begrænset omfang: Med et samlet timetal på 72,5 timer (svarende til 10,4 timer ugentligt) blev arbejdet anset for at være af så begrænset omfang, at det måtte betragtes som et rent marginalt supplement.

Da denne beskæftigelse ikke blev anset for reel og faktisk, kunne klageren heller ikke bevare status som arbejdstager efter juni 2016, selvom hun herefter tilmeldte sig jobcentret.

Proportionalitetsvurdering

Nævnet fandt endvidere, at ophør af opholdsretten ikke virkede særligt belastende jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 36 og udlændingelovens § 26, stk. 1. Nævnet vurderede, at:

• Fire års ophold med kun syv måneders lønnet arbejde ikke skabte en tilstrækkelig stærk tilknytning.
• Sprogprøver og samliv med en dansker ikke opvejede de manglende betingelser for ophold.
• Sygdomsudredning kan fortsættes i klagerens hjemland, Storbritannien.
• Ulønnet praktik ikke medfører rettigheder efter EU-rettens regler om fri bevægelighed for arbejdskraft.

Klageren anførte under sagens forløb flere punkter til støtte for, at opholdet i Danmark skulle fortsætte:

• At hun efter kommunens stop for udbetalinger i juli 2014 var overgået til at leve af sin egen opsparing samt økonomisk bistand fra venner.
• At hun havde planer om at indtræde på det danske arbejdsmarked inden for en periode på to år.
• At hun og hendes datter havde etableret et liv i Danmark, som burde beskyttes.

De juridiske spørgsmål i sagen centrerede sig om, hvorvidt modtagelsen af ydelserne i den specifikke periode medførte et bortfald af opholdsgrundlaget for en nordisk statsborger, og om klagerens tilknytning til Danmark var tilstrækkelig til at afværge en hjemsendelse.