Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en britisk statsborger, der indrejste i Danmark i juni 2015 og oprindeligt opnåede ret til ophold som EU-statsborger. Spørgsmålet i sagen er, om personen har bevaret sin status som arbejdstager efter ophør af flere kortvarige ansættelsesforhold, eller om betingelserne for fortsat opholdsret er bortfaldet som følge af manglende reel og faktisk beskæftigelse.
Klageren var i beskæftigelse frem til december 2015, hvorefter ansættelsen ophørte. I den efterfølgende periode fra januar 2016 til april 2016 var der ikke registreret nogen indkomst for klageren, og der forelå ikke dokumentation for tilmelding til et jobcenter som arbejdssøgende umiddelbart efter ansættelsesstoppet.
I maj 2016 påbegyndte klageren en ny ansættelse, som dog var af meget begrænset varighed. Oversigten over klagerens aktiviteter i Danmark fremgår herunder:
| Periode | Status | Beskæftigelsesomfang |
|---|---|---|
| Juni 2015 - Dec 2015 | Beskæftiget | Lønnet arbejde |
| Jan 2016 - April 2016 | Ledig | Ingen registreret indkomst |
| Maj 2016 - Juni 2016 | Beskæftiget |
| 7 uger (gennemsnit 10,4 t/uge) |
| Juni 2016 - Maj 2018 | Ledig | Modtager af kontanthjælp |
Under opholdet i Danmark har klageren forsøgt at integrere sig gennem forskellige tiltag. Klageren har blandt andet bestået prøve i Dansk 1 og har i en periode været i ulønnet praktik som underviser. Derudover er klageren samlevende med en dansk statsborger og har fremlagt dokumentation for en igangværende medicinsk udredning af sygdom. Klageren har argumenteret for, at disse forhold samt hendes indsats for at finde arbejde bør tale for en fortsat opholdsret.
Udlændingenævnet stadfæstede Statsforvaltningens afgørelse om, at klagerens ret til ophold efter EU-opholdsbekendtgørelsen § 3, stk. 2 var ophørt.
Nævnet fandt, at klagerens oprindelige arbejdstagerstatus ophørte i august 2015 (med virkning fra december 2015). Begrundelsen var, at klageren ikke havde dokumenteret at have tilmeldt sig jobcentret som arbejdssøgende efter sit beskæftigelsesophør i december 2015, hvilket er en forudsætning for at bevare status som arbejdstager under uforskyldt ledighed.
Vedrørende ansættelsen i maj og juni 2016 vurderede nævnet, at klageren ikke opnåede en ny status som arbejdstager. Nævnet lagde vægt på følgende:
Da denne beskæftigelse ikke blev anset for reel og faktisk, kunne klageren heller ikke bevare status som arbejdstager efter juni 2016, selvom hun herefter tilmeldte sig jobcentret.
Nævnet fandt endvidere, at ophør af opholdsretten ikke virkede særligt belastende jf. EU-opholdsbekendtgørelsen § 36 og udlændingelovens § 26, stk. 1. Nævnet vurderede, at:

Regeringen gjorde det i foråret muligt for herboende britiske statsborgere at ansøge om fortsat opholdsret i Danmark, selvom de ikke nåede at sende deres ansøgning i første omgang. Fristen udløber ved udgangen af 2023.


Sagen omhandler en islandsk statsborger, som i november 2012 indrejste i Danmark sammen med sit mindreårige barn. Baggrunden for indrejsen var klagerens daværende ægtefælle, der ønskede at søge beskæftigelse i landet.
I januar 2014 foretog klagerens bopælskommune en indberetning til Udlændingestyrelsen. Kommunen oplyste her, at klageren havde modtaget ydelser til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik uafbrudt siden ankomsten i november 2012. Kommunens vurdering var, at der var tale om et vedvarende behov for hjælp, som forventedes at strække sig ud over et halvt år.
Børn født i udlandet af surrogatmødre og børn født under korte ophold i udlandet er nogle af dem, der ligesom internationalt adopterede bliver undtaget fra opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet. Det er aftalepartierne bag det skærpede beskæftigelseskrav og arbejdspligten blevet enige om.
Britiske statsborgere, der boede i Danmark før Brexit, skal ansøge om nyt opholdsdokument inden udgangen af 2023 for at sikre deres fortsatte rettigheder.
Klageren anførte under sagens forløb flere punkter til støtte for, at opholdet i Danmark skulle fortsætte:
De juridiske spørgsmål i sagen centrerede sig om, hvorvidt modtagelsen af ydelserne i den specifikke periode medførte et bortfald af opholdsgrundlaget for en nordisk statsborger, og om klagerens tilknytning til Danmark var tilstrækkelig til at afværge en hjemsendelse.

Sagen omhandler en islandsk statsborger, der indrejste i Danmark i august 2012. I september 2014 indberettede bopælskomm...
Læs mere
Sagen omhandler en jordansk statsborgers ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark og spørgsmålet om, hvor...
Læs mere