Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en 67-årig kvindelig statsborger fra Honduras, der ansøgte om opholdstilladelse i Danmark som medfølgende familiemedlem. Ansøgerens voksne datter havde i januar 2018 fået meddelt opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter beløbsordningen.
Ansøgeren er pensioneret lærer og har ifølge oplysningerne i sagen altid levet sammen med sin datter. Dette samliv fortsatte også under datterens tidligere ophold i Mexico. Datteren anførte, at ansøgeren udgør en afgørende emotionel støtte for både hende og hendes børn. Da datteren i sit arbejde har lange arbejdsdage og rejser betydeligt, blev det fremhævet, at ansøgeren er en nøgleperson i forhold til pasningen af datterens barn på 13 år.
Datteren, som er ansøgerens eneste familiemedlem i første led, har oplyst, at hun bærer det fulde økonomiske ansvar for sin mor. Dette inkluderer dækning af udgifter til:
Det blev desuden gjort gældende, at ansøgeren ikke har andre familiemedlemmer i hjemlandet, som kan tage vare på hende. Som et yderligere retligt argument blev det anført, at datteren som migrantarbejder er omfattet af FN’s Konvention om Vandrende Arbejdstageres Rettigheder, hvilket ifølge datteren gav ansøgeren et retskrav på at bo sammen med hende i Danmark.
Det centrale spørgsmål i sagen var, om ansøgeren kunne anses for at være omfattet af persongruppen for medfølgende familiemedlemmer til en person med erhvervsbetinget opholdstilladelse, eller om der forelå sådanne særlige hensyn, at en tilladelse undtagelsesvis kunne gives.
Udlændingenævnet stadfæstede afgørelsen fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration om afslag på opholdstilladelse. Nævnet vurderede, at ansøgeren ikke opfyldte betingelserne i Udlændingeloven § 9m, stk. 1.
Udlændingenævnet lagde vægt på, at ansøgeren ikke tilhører den persongruppe, der efter fast praksis kan meddeles opholdstilladelse som medfølgende familie. Nævnet fandt ikke, at de anførte forhold udgjorde tilstrækkeligt særlige hensyn:
Vedrørende henvisningen til FN’s Konvention om Vandrende Arbejdstageres Rettigheder konstaterede Udlændingenævnet, at dette ikke kunne føre til et andet resultat, da Danmark ikke har tiltrådt denne konvention og derfor ikke er bundet af den i denne sammenhæng.

Flygtningenævnet har efter kritik fra FN omstødt sin afgørelse og givet opholdstilladelse til en indisk kvinde, der frygtede æresrelateret vold.

Denne sag vedrører en ansøgning om opholdstilladelse fra en makedonsk statsborger født i 1936, der ønskede at blive forenet med sin datter i Danmark. Datteren, der er sagens reference, indrejste i Danmark i 1986 og opnåede tidsubegrænset opholdstilladelse i 1988. Hun har siden stiftet egen familie i Danmark med ægtefælle og tre børn.
Ansøgeren havde gennem en lang årrække levet i Makedonien med sin ægtefælle, som bistod hende indtil sin død. Det var først i september 2014 – 28 år efter datterens indrejse i Danmark – at der blev ansøgt om familiesammenføring.
Sagen indeholder flere centrale elementer, som blev fremhævet i ansøgningen:
Udlændingenævnet præciserer praksis, så der foretages en vurdering efter Chavez-Vilchez-dommen i alle relevante sager om opholdstilladelse til tredjelandsforældre til danske børn.
Udlændingenævnet har afgjort, at personer med midlertidig beskyttelsesstatus som udgangspunkt først kan opnå familiesammenføring efter ét år.
Det juridiske spørgsmål i sagen var, hvorvidt der forelå en så stærk tilknytning mellem den voksne datter og moderen, at et afslag på opholdstilladelse ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser vedrørende retten til familieliv.

Denne sag vedrører en ansøgning om opholdstilladelse fra en somalisk kvinde, der søger om familiesammenføring med sin vo...
Læs mere
Denne sag vedrører en russisk statsborger, som søgte om opholdstilladelse i Danmark med henblik på familiesammenføring m...
Læs mereÆndring af reglerne for ophold for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, studerende og praktikanter