Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Underemner
Dokument
Relaterede love
KÆ blev den 10. oktober 2017 anholdt og sigtet for i forening med andre at have medvirket til grov skatte- og momssvig, hvilket er omfattet af Straffeloven § 289. I forbindelse med anholdelsen fandt politiet KÆ’s mobiltelefon, som man ønskede at ransage for beviser.
KÆ nægtede at oplyse pinkoden til telefonen og obstruerede efterfølgende politiets forsøg på at åbne telefonen ved brug af fingeraftryk. Politiet besluttede herefter at foretage ransagningen straks uden forudgående retskendelse ("på øjemedet").
Politiet anvendte magt til at tvinge KÆ's tommelfinger mod telefonens fingeraftrykslæser for at låse den op. KÆ hævdede, at han fik håndjern på og blev holdt nede af flere betjente, mens indgrebet blev gennemført.
KÆ nedlagde påstand om, at ransagningen skulle kendes ulovlig. Han anførte, at der manglede klar lovhjemmel til et sådant tvangsindgreb, og at anvendelsen af fingeraftryk ved magt skulle behandles som legemsbesigtigelse (retsplejelovens kapitel 72) og ikke blot som et accessorium til ransagningen (kapitel 73).
Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af ransagningen. De argumenterede for, at indgrebet var nødvendigt, og at betingelsen i Retsplejeloven § 796, stk. 3 var opfyldt, idet der var risiko for datatab eller fjernsletning, hvis retskendelse skulle afventes. De fastholdt, at magtanvendelsen var et accessorium til selve ransagningen af en aflåst genstand, jf. Retsplejeloven § 794, stk. 1.
Højesteret stadfæstede Landsrettens kendelse og godkendte ransagningen af KÆ’s mobiltelefon.
Højesteret fastslog, at formålet med tvangsindgrebet var at skaffe sig adgang til data på KÆ's mobiltelefon, og det var derfor en ransagning omfattet af retsplejelovens kapitel 73. Retten fandt, at den kortvarige magtanvendelse, der var nødvendig for at anbringe KÆ's tommelfinger på telefonen, var et accessorium til selve ransagningen af en aflåst genstand, jf. Retsplejeloven § 793, stk. 1, nr. 1.
Højesteret afviste, at indgrebet skulle bedømmes efter reglerne om legemsbesigtigelse (kapitel 72), da formålet ikke var at tilvejebringe og fastholde oplysninger om KÆ’s fingeraftryk, men alene midlertidigt at anvende det som en teknisk nøgle.
Politiet havde begået formelle fejl ved ikke at vejlede KÆ om adgangen til at få ransagningens lovlighed indbragt for retten, jf. Retsplejeloven § 798, stk. 2, og ved at nægte ham adgang til et vidne. Højesteret konkluderede dog, at disse formelle fejl under omstændighederne ikke kunne føre til, at ransagningen blev kendt ulovlig.
Politiklagemyndigheden finder det kritisabelt, at en betjent brugte peberspray mod en bilist, mens dennes 7-årige datter sad i bilen, da det udsatte barnet for fare.
Justitsministeriet
Datatilsynet
Sagen omhandler godkendelse af en ransagning af en mobiltelefon, der tilhørte KÆ, som var sigtet for grov narkotikakriminalitet efter Straffeloven § 191, stk. 2, jf. stk. 1. Ved anholdelsen den 29. august 2017 beslaglagde politiet KÆ’s mobiltelefon, men han nægtede at oplyse koden eller åbne den med fingeraftryk. Politiet besluttede herefter at anvende magt (ved at pålægge håndjern og anbringe KÆ's tommelfinger på telefonens fingeraftrykslæser) for at låse telefonen op og forhindre sletning af data.
KÆ gjorde gældende, at politiets handling udgjorde et ulovligt tvangsindgreb, da det kombinerede en ransagning med et legemsindgreb, hvilket savnede klar hjemmel i . Han argumenterede for, at den tvangsmæssige anvendelse af biometriske data som "nøgle" kræver særskilt lovhjemmel, og at indgrebet ikke blot kunne betragtes som et accessorium til ransagningen. Desuden bestredes det, at øjemedet ville forspildes, hvis retskendelse skulle afventes.
Justitsministeren sender i dag et nyt lovforslag i høring, som har til formål at sætte yderligere ind over for butikstyveri, hæleri, indbruds- og cykeltyveri. Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. februar 2025.
Datatilsynet har truffet afgørelse i en sag vedrørende Helsingør Kommunes behandling af ulovligt tilvejebragte oplysninger.
Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse af godkendelsen. Anklagemyndigheden anførte, at indgrebet alene var en ransagning i henhold til Retsplejeloven § 794, stk. 1 og at den kortvarige magtanvendelse for at låse telefonen op var et lovligt accessorium til ransagningen, sidestillet med at fratage en mistænkt nøglen til boligen med magt. Det blev fremhævet, at der var akut risiko for datatab eller fjernsletning, hvilket opfyldte betingelsen for ransagning på øjemedet, jf. Retsplejeloven § 796, stk. 3.
Byretten og Landsretten godkendte begge ransagningen. Byretten sammenlignede indgrebet med legemsbesigtigelse i form af fingeraftryk, jf. Retsplejeloven § 792, stk. 1, nr. 1, men fandt, at betingelserne for ransagning i Kapitel 73 og legemsindgreb i Kapitel 72 var opfyldt. Landsretten stadfæstede byrettens kendelse og lagde vægt på risikoen for datatab.
Dette lovforslag fra Justitsministeriet introducerer en række ændringer i pasloven og retsplejeloven med det formål at s...
Læs mereLovforslaget har til formål at samle og systematisere reglerne for udlændinge uden lovligt ophold i Danmark i en ny, sel...
Læs mereLandsrettens kendelse om stadfæstelse af ransagningskendelse
