EMD: Udvisning af illegal indvandrer med familie i Norge blev ikke anset for at krænke EMRK artikel 8

Sagen omhandler en ghanesisk statsborger (Klageren), der indrejste til Norge og opholdt sig i landet illegalt i omkring otte år. Klagerens ophold var baseret på brug af falsk identitet og et falsk pas ved indrejse samt ved efterfølgende ansøgninger om opholdstilladelse. Han blev ikke straffet, men de norske myndigheder udstedte en administrativ udvisningsbeslutning og et indrejseforbud i fem år.

Familieliv og Tilknytning til Norge

Klageren var gift med en ghanesisk kvinde, som senere opnåede norsk statsborgerskab. De havde sammen et barn, som var født i Norge. Al Klagerens øvrige familie boede i Ghana, hvor parret også var blevet gift. Familielivet i Norge var således stiftet i en periode, hvor Klageren var fuldt bevidst om sit ulovlige opholdsgrundlag.

Klageren anførte over for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), at udvisningen udgjorde en krænkelse af hans ret til respekt for privat- og familieliv i henhold til EMRK artikel 8.

Norske Myndigheders Position

Norge hævdede, at Klagerens alvorlige og gentagne overtrædelser af immigrationsreglerne, herunder dokumentfalsk og anvendelse af falsk identitet, nødvendiggjorde udvisning af hensyn til opretholdelsen af lov og orden. Statens interesse i immigrationskontrol vejede ifølge de nationale myndigheder tungere end Klagerens ønske om at blive i landet, især da hans ophold aldrig havde været lovligt.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) fandt enstemmigt, at der ikke var sket en krænkelse af Klagerens ret til respekt for privat- og familieliv i henhold til EMRK artikel 8.

Domstolen lagde vægt på proportionalitetsvurderingen mellem statens ret til at kontrollere immigration og Klagerens ret til familieliv.

Begrundelsen for Afgørelsen

EMD bemærkede, at indgreb i familielivet er tilladt, når de er i overensstemmelse med loven og nødvendige i et demokratisk samfund for at opretholde den offentlige sikkerhed og forhindre kriminalitet. EMD fremhævede følgende centrale punkter:

• Familielivet i Norge blev etableret på et tidspunkt, hvor Klageren vidste, at hans ophold var ulovligt og baseret på bedrag. Han havde derfor ikke en berettiget forventning om at kunne blive i Norge.
• Klagerens brud på immigrationslovgivningen (brug af falsk identitet og pas) blev anset for at være af alvorlig karakter.
• Der var ingen alvorlige hindringer for, at Klagerens ægtefælle og barn kunne følge ham til Ghana for at udøve familielivet der. Selvom ægtefællen havde norsk statsborgerskab, var hun oprindeligt ghanesisk, og barnet ville have mulighed for at flytte med forældrene.