Ligebehandlingsnævnets kompetence rækker ikke til sager om efterlønsordningens sociale sikring

Sagen omhandler en 64-årig mand, der rettede henvendelse til Ligebehandlingsnævnet med en klage over påstået aldersdiskrimination. Tvisten opstod i forbindelse med reglerne for skattefri udbetaling af indbetalte efterlønsbidrag ved udtræden af ordningen.

Sagens faktiske omstændigheder

Klageren havde på tidspunktet for sagens opståen fået udstedt et efterlønsbevis, men var endnu ikke gået på efterløn. I første halvår af 2022 var der indført en midlertidig ordning, hvor medlemmer af en a-kasse kunne få deres efterlønsbidrag udbetalt skattefrit. Betingelsen for den skattefrie udbetaling var dog, at personen ikke havde fået udstedt et efterlønsbevis inden for en bestemt skæringsdato.

Klageren anførte, at hans 59-årige ægtefælle, der endnu ikke havde modtaget et efterlønsbevis, kunne få sine bidrag udbetalt skattefrit, mens klageren selv ville blive beskattet ved en eventuel udbetaling.

Parternes argumenter og juridiske spørgsmål

Klageren gjorde gældende, at reglerne var udtryk for aldersdiskrimination. Han argumenterede for, at den eneste forskel på hans og ægtefællens juridiske og økonomiske stilling i forhold til efterlønsordningen var deres alder. Da alderen var den afgørende faktor for, om man havde modtaget et efterlønsbevis og dermed var berettiget til skattefrihed, mente klageren, at der var tale om forskelsbehandling.

Det centrale juridiske spørgsmål i sagen var ikke selve rimeligheden i reglerne, men hvorvidt klagen overhovedet faldt inden for det område, som Ligebehandlingsnævnet har mandat til at behandle, herunder om efterlønsordningen skal betragtes som et arbejdsvilkår eller en social sikringsordning.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at de ikke kunne behandle klagen, da sagen faldt uden for nævnets kompetenceområde.

Nævnets juridiske vurdering og begrundelse

Nævnet tog udgangspunkt i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, som forbyder forskelsbehandling på grund af alder i relation til bl.a. løn- og arbejdsvilkår. Nævnet bemærkede, at loven implementerer Rådets direktiv 2000/78 (beskæftigelsesdirektivet).

Ifølge direktivets artikel 3, stk. 3, omfatter det ikke udbetalinger fra offentlige ordninger eller lignende, herunder ordninger for social sikring og social beskyttelse. Nævnet vurderede i den forbindelse:

• Efterløn betragtes som en social sikringsordning.
• Sociale sikringsordninger falder uden for beskæftigelsesdirektivets anvendelsesområde.
• Som følge heraf falder sådanne ordninger også uden for .