Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Relaterede love
Sagen omhandler en borger, der følte sig udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, da han blev indkaldt til et fysisk møde i kommunens rehabiliteringsteam under COVID-19-pandemien i august 2020. Borgeren lider af en række kroniske lidelser og var på daværende tidspunkt i immunhæmmende behandling, hvilket gjorde ham særligt sårbar over for smitte.
Klager er diagnosticeret med flere lidelser, herunder:
På grund af sin immunhæmmende medicin var klager stærkt bekymret for smittefare. Han anmodede derfor kommunen om at udskyde det obligatoriske møde i rehabiliteringsteamet, som var en del af hans ressourceforløb. Kommunen afviste anmodningen og oplyste, at udeblivelse uden rimelig grund ville medføre økonomiske konsekvenser i form af fradrag i kontanthjælp eller bortfald af sygedagpenge.
Da mødet blev afholdt den 3. august 2020, oplevede klager følgende forhold, som han mente var utilfredsstillende:
Klager anførte, at det fysiske og psykiske pres under mødet medførte en forværring af hans inflammatoriske sygdomme, herunder hævede led og opblussen af sår. Han gjorde gældende, at kommunen var bekendt med hans behov, men valgte at tilsidesætte dem ved ikke at udskyde mødet eller sikre de nødvendige forholdsregler.
Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at indklagede kommune ikke har handlet i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap § 2.
Nævnet lagde vægt på, at klagen i substansen handlede om, hvorvidt kommunen havde pligt til at foretage tilpasninger – enten ved at udsætte mødet eller ved at iværksætte ekstraordinære sikkerhedsforanstaltninger som følge af klagers handicap.
I vurderingen fremhævede nævnet følgende punkter:
Da lovgivningen ikke pålagde kommunen en specifik pligt til at tilpasse deres ydelser eller mødeformer specifikt til klagers individuelle handicapbehov i denne kontekst, fandt nævnet ikke grundlag for at fastslå, at der var sket ulovlig forskelsbehandling. Afgørelsen blev truffet i overensstemmelse med Bekendtgørelse af lov om Ligebehandlingsnævnet § 1.
Patientens funktionsnedsættelser som følge af KOL og afhængighedssyndrom var ikke nedsat i en sådan grad, at han ikke kunne få behandling hos en privat tandlæge. Patienten formåede selv at tage kontakt ved behov og tog toget til klinikken uden ledsager.
Ældreministeriet
Sagen omhandler en ph.d.-stipendiat ved et dansk universitet, der blev afskediget efter et længere sygdomsforløb. Klager, der har indisk baggrund, blev ansat i 2013, men indgav i starten af 2014 klager over diskrimination i forbindelse med lønindplacering samt over mobning og et negativt arbejdsmiljø forårsaget af hans vejleder. Kort efter sygemeldte klager sig med symptomer på svær depression og angst.
Under sygeforløbet blev der udarbejdet flere lægelige vurderinger, der beskrev klagers tilstand som værende præget af koncentrationsbesvær, panikanfald og nedsat energi. Da klager i september 2014 ønskede at genoptage arbejdet, foreslog hans læge en gradvis tilbagevenden over en periode på seks måneder.
Det Centrale Handicapråd og Komponent afholder igen temadage for de nye handicapråd i 2026 - en dag i Øst, en dag i Vest. Temadagene er henvendt til medlemmer af kommunale handicapråd og evt. sekretariatsansatte.
Regeringen præsenterer en ny værdighedsreform, der skal sikre bedre hjælp, færre krav og et værdigt liv til de ca. 12.000 mest udsatte borgere i Danmark.
| Periode | Arbejdstimer pr. uge |
|---|---|
| September 2014 | 5 timer |
| Oktober 2014 | 10 timer |
| November - December 2014 | 15 timer |
| Januar 2015 | 20 timer |
| April 2015 | Fuldtid |
Universitetet vurderede, at det ikke var realistisk for klager at færdiggøre ph.d.-projektet inden for den resterende ansættelsesperiode, som udløb i november 2016. Begrundelsen var, at klagers oprindelige projekt var gået i stå, de etiske tilladelser var udløbet, og der skulle findes en helt ny vejledergruppe.
Klager mente derimod, at han var beskyttet af Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 1, da hans sygdom udgjorde et handicap. Han argumenterede for, at universitetet havde en tilpasningsforpligtelse og burde have strakt sig længere for at muliggøre projektets gennemførelse. Han rejste desuden spørgsmål om, hvorvidt hans etniske baggrund og race spillede en rolle i universitetets håndtering af sagen.
Sagen omhandler en kvindelig kontormedarbejder, der er ansat i et fleksjob i en kommune på grund af diagnosen fibromyalg...
Læs mereEn socialpædagog blev i 2012 ansat i en kommune på en institution for udviklingshæmmede. Forud for denne ansættelse havd...
Læs mereForslag til Ældrelov
