Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Sted
Emner
Eksterne links
Parter
Dommer
EU-medlemsstater, Belgien, Europa-Kommissionen, Nederlandene, EU’s institutioner og organer
Generaladvokat
Safjan
Denne sag vedrører fortolkningen af Tilbagesendelsesdirektivet (Direktiv 2008/115/EF) i forbindelse med uledsagede mindreårige tredjelandsstatsborgere (UAMs) og kravet om at beskytte barnets tarv (Chartrets artikel 24).
Sagen udspringer af en tvist i Nederlandene, hvor TQ, en uledsaget mindreårig fra Guinea, som led af alvorlige psykiske problemer efter at være blevet offer for menneskehandel, fik afslag på asyl. De nederlandske myndigheder udstedte en tilbagesendelsesafgørelse, men undlod i praksis at udsende ham, da de forventede at vente, til han fyldte 18 år.
Den nederlandske lovgivning skabte en aldersbaseret sondring i sager om UAMs: Mindreårige under 15 år fik opholdstilladelse, hvis der ikke kunne findes passende modtagelsesforhold i hjemlandet. For mindreårige på 15 år eller derover blev denne undersøgelse af passende modtagelsesforhold først foretaget, når udsendelsen skulle gennemføres – hvilket i praksis betød, at de levede i en tilstand af ulovligt, men tolereret, ophold med en hængende tilbagesendelsesafgørelse.
Rechtbank Den Haag forelagde Domstolen spørgsmål om, hvorvidt EU-retten tillader denne sondring, og om forpligtelsen til at sikre passende modtagelsesforhold i oprindelseslandet indtræder allerede inden vedtagelsen af tilbagesendelsesafgørelsen, samt om det er lovligt blot at udsætte udsendelsen, indtil den mindreårige er fyldt 18 år.
Domstolen fastslog, at princippet om barnets tarv (Chartrets artikel 24, stk. 2) kræver, at medlemsstaten foretager en generel og udførlig vurdering af den uledsagede mindreåriges situation og sikrer passende modtagelsesforhold i tilbagesendelseslandet, inden der træffes en afgørelse om tilbagesendelse.
Domstolen besvarede de præjudicielle spørgsmål således:
| Spørgsmål | Domstolens Fortolkning | Juridisk Grundlag |
|---|---|---|
| Skal passende modtagelsesforhold sikres før afgørelse om tilbagesendelse? |
| Ja. Dette krav skal opfyldes for at undgå, at den mindreårige placeres i en situation med stor usikkerhed, hvilket strider mod barnets tarv på alle procedurernes trin. |
| Direktiv 2008/115 Art. 5(a) & Chartret Art. 24(2) |
| Er aldersbaseret sondring (f.eks. 15 år) lovlig for at undlade undersøgelse? | Nej. Alder er kun ét element i den konkrete vurdering. En automatisk sondring baseret på alder alene er vilkårlig og uforenelig med barnets tarv. | Direktiv 2008/115 Art. 6(1) & Art. 5(a) |
| Er det lovligt at vente med udsendelse, til UAM er 18 år? | Nej. Hvis betingelsen om passende modtagelse er opfyldt, skal udsendelsesafgørelsen fuldbyrdes hurtigst muligt i overensstemmelse med direktivets effektivitetskrav. | Direktiv 2008/115 Art. 8(1) |
Domstolen understregede, at hvis en afgørelse om tilbagesendelse træffes, uden at der er sikret passende modtagelse i hjemlandet, fører dette til, at den mindreårige forbliver i en uafklaret og usikker retlig status. Denne usikkerhed vedrørende skolegang, tilknytning til værtsfamilie og fremtid er i strid med kravet om beskyttelse af barnets tarv på alle tidspunkter i proceduren (præmis 53-54). Hvis passende modtagelsesforhold ikke findes, kan den mindreårige slet ikke være genstand for en afgørelse om tilbagesendelse.
FlygtningenævnetFlygtningenævnet har afgjort, at en familie med et mindreårigt barn kun kan overføres til Polen, hvis der foreligger garantier for asylbehandling og ordentlige forhold.
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Udlændinge- og Integrationsministeriet
Sagen omhandler en præjudiciel anmodning fra en nederlandsk ret vedrørende fortolkningen af direktiv 2008/115/EF (Tilbagesendelsesdirektivet), særligt artikel 5 (non-refoulement), i lyset af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (Chartret), især artikel 4, 19, stk. 2, og 47.
Sagen udspringer af en tvist mellem fire tredjelandsstatsborgere (K, L, M og N) og den nederlandske statssekretær for retlige anliggender og sikkerhed. Tredjelandsstatsborgerne fik i 2012 afslag på asyl, hvilket resulterede i en afgørelse om tilbagesendelse, hvis fuldbyrdelse dog var udsat i forbindelse med efterfølgende ansøgninger om opholdstilladelse i henhold til national ret (baseret på langvarigt ophold).
Da deres seneste ansøgning om national opholdstilladelse blev endeligt afvist i 2020, blev deres ophold konstateret ulovligt, og den tidligere tilbagesendelsesafgørelse blev erklæret fuldbyrdelsesparat. Den administrative myndighed undlod dog at foretage en opdateret vurdering af risikoen for refoulement, selvom ansøgerne anførte nye omstændigheder, herunder deres »vestliggørelse« efter mange års ophold i Nederlandene, som potentielt udsatte dem for forfølgelse ved tilbagevenden til oprindelseslandet.
Mandag d. 8. december skal Rasmus Stoklund lede det sidste og afgørende rådsmøde for indre anliggender i EU. Danske mærkesager er på dagsordenen.
En ny kvalitativ undersøgelse belyser baggrunden for og konsekvenserne af genopdragelsesrejser og ufrivillige udlandsophold blandt etniske minoritetsfamilier.
De centrale spørgsmål, som Domstolen skulle besvare, var, om:
Domstolen behandlede en sag om Moussa Abdida, en nigersk statsborger, hvis socialhjælp blev stoppet af Centre public d’a...
Læs mereSagen omhandler Khaled Boudjlida, en algerisk statsborger med ulovligt ophold i Frankrig, og Préfet des Pyrénées-Atlanti...
Læs mereLov om ændring af reglerne for bortfald af opholdstilladelse ved genopdragelsesrejser og adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus
