Fængsel for organiseret menneskesmugling af syriske flygtninge under særligt skærpende omstændigheder

Tiltalte T var tiltalt for overtrædelse af Straffeloven § 125 a, subsidiært Udlændingeloven § 59, stk. 8, nr. 1, for at have bistået ni syriske statsborgere (seks voksne og tre børn) med ulovlig indrejse i Danmark. Forholdet fandt sted den 25. september 2014, hvor T kørte de syriske statsborgere fra Milano til en banegård i Danmark som del af en menneskesmugling af systematisk og organiseret karakter.

Tiltaltes forklaring og rolle

T erkendte sig skyldig i den mildere bestemmelse i Udlændingeloven, men nægtede overtrædelse af Straffeloven § 125 a. Han forklarede, at han blev involveret i turen af to mænd, X1 og X2, på et herberg i Milano og betragtede X1 som sin arbejdsgiver. T havde brug for pengene og forventede at modtage 500 euro samt en andel af passagerernes betaling.

Passagererne betalte 600 euro pr. voksen for turen, hvoraf halvdelen blev betalt i Italien til bagmændene. T modtog 1.300 euro kontant ved ankomsten til Danmark, men dette beløb var reduceret, da udgifter til reparation af bilen (efter T havde tanket forkert brændstof) var fratrukket.

Anklagemyndighedens og forsvarets påstande

Anklagemyndigheden påstod T straffet med fængsel i henhold til Straffeloven § 125 a og krævede udvisning af Danmark med indrejseforbud, jf. Udlændingeloven § 49, stk. 1. Anklagemyndigheden krævede endvidere konfiskation af 1.200 euro, jf. Straffeloven § 75, stk. 1.

T påstod for Landsretten, at forholdet skulle henføres til Udlændingeloven § 59, stk. 8, nr. 1 og ønskede strafformildelse. T argumenterede med, at han kun havde kørt én tur, og at andre havde bestemt antallet af passagerer.

Vestre Landsret stadfæstede byrettens dom og fastholdt dommen på fængsel i 8 måneder samt udvisning af Danmark.

Vestre Landsrets begrundelse

Landsretten tiltrådte, at T for vindings skyld havde deltaget i menneskesmugling af organiseret karakter. Retten fandt, at overtrædelsen af den nu-gældende Udlændingeloven § 59, stk. 8, nr. 1 var sket under særligt skærpende omstændigheder.

Dette begrundede Landsretten i, at T mod vederlag påtog sig transporten af ni personer for ukendte bagmænd, som han betragtede som sin arbejdsgiver. Der blev lagt vægt på, at T var bekendt med, at turen var led i en mere systematisk og organiseret menneskesmugling, uanset at han kun var tiltalt for et enkelt tilfælde.