Kompensation for nedsat pension var arbejdsmarkedsbidragspligtig og retsbeskyttet forventning ikke anerkendt

Sagen omhandler en fratrådt skoleleder, der i forbindelse med en fratrædelsesordning modtog en kompensation på 524.092 kr. fra sin tidligere arbejdsgiver, en kommune. Kompensationen skulle dække det tab, han led ved at få sin tjenestemandspension nedsat som følge af førtidspensionering. Kommunen indeholdt arbejdsmarkedsbidrag af beløbet.

Klageren mente, at kompensationen skulle være fritaget for arbejdsmarkedsbidrag, da den trådte i stedet for en pensionsydelse, som er bidragsfri. Desuden hævdede han at have opnået en retsbeskyttet forventning, da han efterfølgende havde modtaget en skriftlig meddelelse fra SKAT, der bekræftede, at beløbet var bidragsfrit.

SKAT og Skatteankenævnet fastholdt, at kompensationen var en "pensionslignende ydelse" med tilknytning til et tidligere ansættelsesforhold og derfor omfattet af bidragspligten i henhold til Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2, stk. 1. De afviste desuden, at der var skabt en retsbeskyttet forventning, da SKATs meddelelse var afgivet på et forkert grundlag og først efter, at klageren havde indgået fratrædelsesaftalen.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse og fandt, at den udbetalte kompensation var arbejdsmarkedsbidragspligtig, og at klageren ikke havde opnået en retsbeskyttet forventning om bidragsfrihed.

Arbejdsmarkedsbidragspligt

Landsskatteretten fastslog, at den modtagne kompensation for nedsat pension var omfattet af Arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1. Bestemmelsen omfatter ethvert vederlag, der kan henføres til personligt arbejde i et ansættelsesforhold, herunder efterløns- og pensionslignende ydelser, som har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold. Da kompensationen udsprang af klagerens tidligere stilling som skoleleder, blev den anset for en sådan pensionslignende ydelse og var derfor bidragspligtig.

Forventningsprincippet

Landsskatteretten afviste, at klageren kunne støtte ret på en forhåndstilkendegivelse fra SKAT. For at forventningsprincippet kan finde anvendelse, skal en række betingelser være opfyldt:

• Der skal foreligge en positiv, entydig og specifik tilkendegivelse uden forbehold.
• SKAT skal have haft kendskab til alle relevante oplysninger.
• Tilkendegivelsen skal have haft indflydelse på skatteyderens dispositioner, således at der vil opstå et tab, hvis den ikke følges.

Retten fandt, at disse betingelser ikke var opfyldt af følgende grunde:

1. Dispositionstidspunktet: Klageren indgik fratrædelsesaftalen den 18. november 2010, men der var ingen dokumentation for, at han havde spurgt SKAT til råds før denne dato. Den skriftlige tilkendegivelse fra SKAT er dateret 19. marts 2012, længe efter aftalen var indgået. Dermed kunne tilkendegivelsen ikke have påvirket hans beslutning.
2. Urigtige forudsætninger: SKATs tilkendegivelse var baseret på en fejlagtig antagelse om, at der var tale om en ophævelse af en pensionsordning, hvilket ikke var tilfældet. En tilkendegivelse baseret på forkerte forudsætninger er ikke bindende.

På denne baggrund stadfæstede Landsskatteretten den påklagede afgørelse.