Vognmandsvirksomhed anset for hobbyvirksomhed - underskud ikke fradragsberettiget

Sagen omhandler, hvorvidt en vognmandsvirksomhed drevet af klageren i indkomstårene 2009, 2010 og 2011 kunne anses for erhvervsmæssig, og om klageren dermed var berettiget til fradrag for virksomhedens underskud. Klageren havde drevet virksomhed med udlejning af lastbiler og trailere siden 2006, men havde i de påklagede år betydelige underskud, samtidig med at han var studerende og havde lønindkomst fra sin fars selskab, som også var en primær kunde.

SKAT og Skatteankenævnet fandt, at virksomheden ikke var drevet med den fornødne intensitet og seriøsitet til at kunne anses for erhvervsmæssig. Der blev lagt vægt på den beskedne omsætning, de vedvarende underskud og manglen på udsigt til rentabilitet. Som konsekvens heraf blev fradrag for underskud nægtet, og klageren blev anset for at være ophørt med at drive erhvervsmæssig virksomhed ved udgangen af 2008. Dette medførte, at det opsparede overskud i virksomhedsordningen skulle beskattes i 2009.

Klageren argumenterede for, at virksomheden var erhvervsmæssig, idet han havde de nødvendige tilladelser og uddannelse, og at virksomheden tidligere havde givet overskud og forventedes at gøre det igen. Subsidiært mente han, at ophøret tidligst skete i april 2009, hvorfor beskatning af opsparet overskud skulle ske i 2010.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslår, at udgifter kun kan fradrages, hvis de er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. For at en virksomhed kan anses for erhvervsmæssig, skal den være etableret og drevet med udsigt til at opnå en rimelig fortjeneste. Dette er en samlet, konkret vurdering, hvor rentabilitet vejer tungt, jf. praksis fra Højesteret (TfS 1999, 863 og SKM2007.107.HR).

I de pågældende indkomstår (2009-2011) havde klagerens virksomhed konstante underskud, selv uden at medregne en driftsherreløn. Landsskatteretten bemærker, at indtægter fra bogføring ikke er relevante for vurderingen af udlejningsvirksomheden. Resultaterne for udlejningsvirksomheden alene var:

Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at virksomheden kunne blive rentabel. Der blev lagt vægt på følgende:

• Klagerens udlejningsaktiver var af beskedent omfang efter salget af den primære lastbil ultimo 2008.
• Der var ikke iværksat tiltag, der kunne gøre driften rentabel frem mod virksomhedens afmelding i 2013.

På denne baggrund konkluderede Landsskatteretten, at udlejningsvirksomheden ikke var erhvervsmæssigt drevet i 2009-2011. Klageren anses derfor for at have ophørt med at drive erhvervsmæssig virksomhed ved udgangen af 2008. Som følge heraf skal det opsparede overskud beskattes i indkomståret 2009, jf. Virksomhedsskatteloven § 15, stk. 1. Skatteankenævnets afgørelse blev derfor stadfæstet.