Overførsler til bankkonto anset for delvis skattepligtig indkomst - manglende dokumentation for erhvervsmæssige udgifter og afslag på lempelse efter ligningslovens § 33 A

Sagen omhandlede, hvorvidt overførsler til klagerens bankkonto fra en russisk arbejdsgiver skulle anses for yderligere lønindkomst eller refusion af erhvervsmæssige udgifter. Sagen var en del af SKATs projekt Money Transfer, som identificerede betydelige overførsler til klagerens konto fra forskellige lande, herunder England, Rusland, Tyskland, Britiske Jomfruøer, Panama, Gibraltar, Cypern og Belize.

Klageren, en russisk statsborger med bopæl i Danmark, havde en beskeden selvangivet indkomst og et negativt privatforbrug i de omhandlede år. Han forklarede, at overførslerne dækkede erhvervsmæssige udgifter i Rusland og resten af verden, idet han havde omkring 300 rejsedage om året. Han fremlagde et brev fra sin arbejdsgiver, der bekræftede, at overførslerne dækkede forretningsudgifter, og at disse var godkendt. Klageren oplyste desuden, at der ikke var udarbejdet ansættelseskontrakt eller lønsedler i henhold til russisk praksis, og at hans løn enten var udbetalt kontant eller via bankoverførsel. Han kunne ikke forklare, hvorfor overførslerne kom fra så mange forskellige lande, men hans repræsentant henviste til russiske virksomheders praksis med at undgå store summer i russiske banker.

Skatteankenævnet havde anset beløb, der oversteg 72.000 kr. pr. år, for skattepligtig indkomst med henvisning til Statsskatteloven § 4 og manglende dokumentation for, at udgifterne var afholdt i arbejdsgiverens interesse, eller at de indsatte beløb dækkede de nævnte udgifter. Nævnet fandt det også usandsynligt, at klageren kunne leve for den oplyste månedsløn, henset til hans privatforbrug.

Klagerens repræsentant påstod principalt, at overførslerne var skattefrie refusioner af erhvervsmæssige udgifter i henhold til Ligningsloven § 9. Subsidiært blev det påstået, at indkomsten skulle lempes efter Ligningsloven § 33 A på grund af klagerens omfattende rejseaktivitet og ophold uden for Danmark. Mere subsidiært blev det anført, at der ikke var hjemmel til ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2005-2007 efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, da der ikke forelå grov uagtsomhed, idet skattefrie refusioner ikke skal selvangives. Klageren fremlagde omfattende bilagsmateriale, herunder kontoudtog og håndskrevne bilag, der angiveligt dokumenterede udgifter afholdt på arbejdsgiverens vegne.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at de indsatte valutabeløb på klagerens bankkonto i indkomstårene 2005-2010 ikke udelukkende kunne anses for refusion af udgifter afholdt på vegne af hans russiske arbejdsgivere. Det blev dog anset for sandsynliggjort, at klageren i et vist omfang havde afholdt udgifter for sine arbejdsgivere. På den baggrund blev SKATs forhøjelser af lønindkomsten for klageren nedsat skønsmæssigt til følgende beløb:

Ved den skønsmæssige nedsættelse blev der lagt vægt på:

• Klagerens meget beskedne løn henset til hans mange rejsedage.
• Klageren har i alle årene haft et negativt privatforbrug.
• Overførslerne er sket fra konti i en lang række lande.

Officialprincippet

For så vidt angår den sportstaske med bilag, der var forelagt for Skatteankestyrelsen, bemærkede Landsskatteretten, at bilagene indgik ved sagens behandling, og at et udsnit af disse var fremsendt til SKAT. Da der ikke var stillet spørgsmål ved, hvorvidt der var afholdt udgifter i overensstemmelse med de fremlagte udgiftsbilag, blev officialprincippet anset for opfyldt.

Lempelse efter Ligningsloven § 33 A

Klageren havde ikke dokumenteret sit rejsemønster tilstrækkeligt med henblik på en vurdering efter lempelsesreglen i Ligningsloven § 33 A. Landsskatteretten bemærkede, at den fremlagte opgørelse over klagerens ophold i Danmark i perioden 2005-2009 viste, at 42-dages-reglen ikke var opfyldt, idet der var adskillige perioder, hvor klageren havde opholdt sig mere end 42 dage inden for en 6-måneders-periode. Der blev henvist til Højesterets dom af 1. maj 2003 (SKM2003.209.HR), hvoraf fremgår, at lempelse efter Ligningsloven § 33 A, stk. 1 er betinget af, at ophold i Danmark har en varighed på højst 42 dage inden for enhver afsluttet 6-måneders-periode. På den baggrund var klageren ikke berettiget til lempelse efter bestemmelsen.

Ekstraordinær ansættelse

Klageren havde ikke selvangivet overførslerne fra udlandet, som i et vist omfang blev anset for skattepligtig indkomst. Dette blev tilregnet klageren som værende mindst groft uagtsomt, hvorfor betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 blev anset for opfyldt.

Landsskatteretten ændrede herefter SKATs afgørelse i overensstemmelse hermed.