Landsskatteretten: Beskatning af indkomst fra affiliate-virksomhed drevet i personligt regi

Sagen omhandler beskatning af indkomst fra en affiliate-virksomhed for indkomstårene 2007-2010. Klageren havde drevet virksomheden via et panamesisk selskab, [virksomhed1], og indtægterne var indsat på både klagerens private konto og selskabets schweiziske konti. SKAT og Skatteankenævnet forhøjede klagerens personlige indkomst og godkendte kun delvist fradrag for afholdte udgifter.

Klageren nedlagde principal påstand om nedsættelse af den skattepligtige indkomst, idet han gjorde gældende, at det panamesiske selskab var et selvstændigt skatteretligt subjekt, og at indtægterne derfor tilhørte selskabet. Subsidiært krævede klageren yderligere fradrag for afholdte udgifter, herunder et tab på investeringer i projektlejligheder i Dubai. Klageren bestred desuden sin fulde skattepligt til Danmark i en del af perioden 2007-2008 og anfægtede SKATs afgørelser på grund af forældelse og begrundelsesmangler i henhold til forvaltningsloven.

Klagerens argumenter

Klageren argumenterede for, at:

• Det panamesiske selskab var lovligt stiftet og skulle anerkendes skatteretligt som en selvstændig juridisk person, hvorfor indtægterne tilhørte selskabet og ikke klageren personligt.
• Hans fulde skattepligt til Danmark ophørte den 1. juni 2007 og genindtrådte først den 1. februar 2008, da han fraflyttede landet med permanent hensigt.
• Der skulle gives yderligere fradrag for en række erhvervsmæssige udgifter, herunder annonceudgifter til [x2], programmeringsudgifter til [x7] og andre driftsomkostninger, som var afholdt af selskabet eller som udlæg af klageren.
• Et tab på ca. 1,98 mio. kr. på investeringer i fire projektlejligheder i Dubai, foretaget af selskabet i 2008, skulle være fradragsberettiget, subsidiært hjemvises til SKAT for behandling i de relevante indkomstår (2012/2013).
• SKATs afgørelser for indkomstårene 2007-2009 var ugyldige på grund af overskridelse af den 6-måneders reaktionsfrist i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2, idet SKAT havde kundskab om forholdene allerede den 16. december 2010. Desuden var afgørelserne ugyldige på grund af manglende begrundelse for fristgennembrud og manglende henvisning til hjemmelsgrundlag i henhold til Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24.

SKATs og Skatteankenævnets synspunkter

SKAT og Skatteankenævnet fastholdt, at:

• Klageren havde handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive indtægterne, hvilket berettigede ekstraordinær genoptagelse, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.
• Det panamesiske selskab var en skattemæssig nullitet uden reelt indhold, da der ikke var bogføring eller regnskabsaflæggelse, og klageren frit kunne disponere over selskabets midler. Indtægterne var derfor klagerens personlige indkomst.
• Fradrag for udgifter var kun godkendt skønsmæssigt, da der manglede tilstrækkelig dokumentation for erhvervsmæssig tilknytning og modtagere af beløbene.
• 6-måneders fristen for ekstraordinær genoptagelse var overholdt, da SKAT først den 27. oktober 2011 fik tilstrækkelig kundskab om selskabsstiftelsen og klagerens virksomhed.
• Afgørelserne var ikke ugyldige på grund af begrundelsesmangler, da de faktiske forhold var beskrevet, og for 2008-2010 var ansættelserne inden for den ordinære frist.

Om virksomheden

Landsskatteretten fandt, at klagerens panamesiske selskab, [virksomhed1], ikke kunne anerkendes som et selvstændigt skattemæssigt retssubjekt. Dette skyldtes, at der ikke var aflagt årsregnskab for selskabet, klagerens og selskabets økonomi ikke var adskilt, og klageren forud for stiftelsen allerede havde drevet affiliate-virksomhed i personligt regi. Klagerens aktiviteter som affiliate blev derfor anset for selvstændig virksomhed drevet i personligt regi, jf. SKM2007.308.HR.

Skattepligt

Landsskatteretten kunne ikke tage stilling til spørgsmålet om klagerens skattepligt i perioden juni 2007 til februar 2008, da dette spørgsmål ikke var bestridt over for SKAT i første instans, jf. Skatteforvaltningsloven § 11, stk. 1.

Indsætninger

De samlede indsætninger på klagerens personlige konto og selskabets konti i Schweiz for indkomstårene 2007-2010 blev anset for skattepligtig personlig indkomst for klageren, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1. Dette skyldtes, at selskabet blev anset for en skattemæssig nullitet, og midlerne på kontiene var til klagerens fri disposition.

Fradrag

Opgørelsen af fradrag i forbindelse med affiliate-virksomheden for indkomstårene 2007-2010 blev hjemvist til fornyet behandling og afgørelse hos SKAT. Dette skyldtes, at der var fremlagt et omfattende nyt materiale i form af fakturaer og kontoudtog, herunder udgifter til programmering, som ikke tidligere var behandlet af SKAT eller Skatteankenævnet. Fradragsretten følger af Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Tab på lejligheder i Dubai

Landsskatteretten kunne ikke tage stilling til spørgsmålet om fradrag for tab på projektlejligheder i Dubai, da dette vedrørte indkomståret 2013, som ikke var omfattet af klagen.

Forældelse

Landsskatteretten fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse var opfyldt. Klageren havde udvist grov uagtsomhed ved ikke at selvangive betydelige skattepligtige indtægter over flere år, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5. Reaktionsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 blev anset for overholdt, da SKAT først fik tilstrækkelig kundskab om forholdene den 27. oktober 2011 (dato for møde med klageren), og forslag til ændring af ansættelsen blev udsendt i februar 2012. Bekendtgørelsen om den korte ligningsfrist (Bekendtgørelse om den korte ligningsfrist § 1, stk. 1) fandt ikke anvendelse, da betingelserne for ekstraordinær ansættelse var opfyldt, jf. Bekendtgørelse om den korte ligningsfrist § 3.

Begrundelsesmangler

Hverken SKATs eller Skatteankenævnets afgørelser blev anset for ugyldige på grund af begrundelsesmangler. For indkomståret 2007 blev SKATs manglende præcise henvisning til Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 anset for konkret uvæsentlig, da de faktiske forhold, der begrundede fravigelsen, var beskrevet, jf. SKM2004.474.VLR og SKM2012.12.ØLR. For indkomstårene 2008-2010 var ansættelsesændringerne foretaget inden for den ordinære frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, og klageren var ikke omfattet af den korte ligningsfrist, hvorfor manglende udtrykkelig hjemmelshenvisning ikke førte til ugyldighed. Kravene til begrundelse findes i Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24.