Afgørelser om vaccinationsskader: Infantil autisme og hørenedsættelse efter MFR-vaccination

To sager om erstatning for vaccinationsskader behandlet af Ankestyrelsen rejste spørgsmål om årsagssammenhæng mellem MFR-vaccination og alvorlige lidelser. I den ene sag søgte forældrene erstatning for en nu 6-årig piges infantile autisme, som de mente var en følge af en MFR-vaccination foretaget i april 1992. Pigen udviklede høj feber og neurologiske symptomer 10 dage efter vaccinationen, herunder motorisk usikkerhed, sproglig tilbagegang og manglende øjenkontakt. Arbejdsskadestyrelsen afslog anerkendelse, da der ikke var lægevidenskabelige holdepunkter for en sammenhæng mellem MFR-vaccination og autisme. Pigens advokat argumenterede for, at beviskravet om "rimelig sandsynlighed" i Lov om erstatning for vaccinationsskader § 1, stk. 1 var lavt. Retslægerådet udtalte, at pigen var normalt udviklet før vaccinationen, og at der ikke var sikre oplysninger i international litteratur om en sammenhæng mellem MFR-vaccination og autisme. Undersøgelser kunne ikke bekræfte hjernebetændelse, men udelukkede det heller ikke med sikkerhed.

I den anden sag drejede det sig om en nu 11-årig drengs dobbeltsidige hørenedsættelse, som forældrene mente skyldtes en MFR-vaccination fra januar 1987. Drengen udviklede feber, udslæt og hævelse af parotis (fåresyge) ca. 14 dage efter vaccinationen, og mistanke om hørenedsættelse opstod ni måneder senere. Arbejdsskadestyrelsen afslog sagen, dels fordi den ikke var anmeldt rettidigt inden for 1-årsfristen, dels fordi indre høreskader efter MFR-vaccination var sjældne og usikre. Drengens læge påpegede, at høreskade er en kendt bivirkning til fåresyge, og at tvivlen burde komme den vaccinerede til gode. Retslægerådet bekræftede, at hørenedsættelse efter naturlig fåresyge forekommer, men er sjældnere efter vaccination, dog kunne en sammenhæng i det konkrete tilfælde ikke udelukkes, selvom sandsynligheden var lille.

Ankestyrelsen traf forskellige afgørelser i de to sager, baseret på en konkret vurdering af beviskravet om "rimelig sandsynlighed" i Lov om erstatning for vaccinationsskader § 1, stk. 1.

Afgørelse i sag om infantil autisme

Ankestyrelsen fastholdt Arbejdsskadestyrelsens afslag på anerkendelse af infantil autisme som en vaccinationsskade. Begrundelsen var, at det ikke med rimelig sandsynlighed kunne godtgøres, at autismen var forårsaget af MFR-vaccinationen. Ankestyrelsen lagde vægt på:

• At der ikke var lægevidenskabeligt belæg for en årsagssammenhæng mellem MFR-vaccination og autisme.
• At de foretagne undersøgelser ikke med rimelig sandsynlighed godtgjorde, at pigen udviklede hjernebetændelse i tilslutning til vaccinationen, og at der ikke var kliniske tegn på hjernebetændelse under den febrile periode.
• At varige psykiske skader efter hjernebetændelse sjældent forekommer som infantil autisme.
• At ældre amerikanske undersøgelser fra 1973 ikke kunne overføres til det danske vaccinationsprogram fra 1987.

Afgørelse i sag om dobbeltsidig hørenedsættelse

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelse og anerkendte den dobbeltsidige hørenedsættelse som en vaccinationsskade. Ankestyrelsen dispenserede fra overskridelsen af anmeldelsesfristen, jf. Lov om erstatning for vaccinationsskader § 3. Ved vurderingen af årsagssammenhæng lagde Ankestyrelsen vægt på:

• At drengen hørte normalt før vaccinationen.
• At han ca. 14 dage efter vaccinationen udviklede typiske tegn på dobbeltsidig fåresyge (parotitis).
• At der efterfølgende blev konstateret nedsat hørelse på begge ører.

Ankestyrelsen vurderede, at selvom den statistiske sandsynlighed for lægelig årsagssammenhæng var lille, førte bevisreglen i lovens § 1, stk. 1, til, at der efter sygdomsforløbet i det konkrete tilfælde måtte antages at være rimelig sandsynlighed for årsagssammenhæng.

Sammenligning af afgørelser

Ankestyrelsens afgørelser illustrerer, hvordan beviskravet om "rimelig sandsynlighed" vurderes konkret i lyset af den lægelige viden og det individuelle sygdomsforløb.