Afgørelser om tilskadekomst for frivillige i hjemmeværnet: Færden til/fra tjeneste vs. deltagelse i idrætsforening

Sagerne omhandler spørgsmålet om, hvorvidt frivillige i hjemmeværnet er dækket af erstatningsloven under færden til og fra tjeneste samt under deltagelse i civile aktiviteter. I to af sagerne var der tale om skader opstået under transport i forbindelse med hjemmeværnstjeneste. I den første sag faldt en frivillig på trappen til sin bopæl på vej til en øvelse, iført uniform og med udstyr. I den anden sag kom en frivillig til skade i et færdselsuheld på vej hjem fra en skydeøvelse. I begge tilfælde havde Arbejdsskadestyrelsen afvist anerkendelse med den begrundelse, at skaden ikke skete under selve tjenesten, men under færden til eller fra.

Den tredje sag vedrørte en frivillig, der kom til skade under en "faldskærmsweekend" arrangeret af en idrætsforening, der havde tilknytning til hjemmeværnet. Arbejdsskadestyrelsen afviste også denne sag, da de anså aktiviteten for at være civil og ikke en del af hjemmeværnstjenesten. Borgeren argumenterede for god tro, da han bar uniform, en befalingsmand var til stede, og foreningen modtog støtte fra hjemmeværnet. Hjemmeværnsregionen bekræftede dog, at idrætsforeningen var en civil organisation, og at faldskærmsspring ikke var en del af hjemmeværnets opgaver.

Ankestyrelsen traf forskellige afgørelser i sagerne, baseret på en vurdering af, om hændelsen med rimelighed kunne sættes i forbindelse med tjenesten i hjemmeværnet og de forhold, hvorunder tjenesten foregik.

Ankestyrelsens afgørelser

Ankestyrelsen ændrede Arbejdsskadestyrelsens afgørelser i de to første sager. Her blev det lagt vægt på, at frivilligt hjemmeværnspersonel fortsat er forsikringsdækket ved færden mellem bopæl og tjenestested, da denne færden kan henføres til udførelsen af pligter forbundet med tjenesten. Dette skyldes blandt andet, at frivillige opbevarer uniform, udrustning, våben og ammunition på bopælen, som medføres til øvelser.

I den tredje sag tiltrådte Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens afgørelse. Det blev vurderet, at faldskærmsspringet var en civil aktivitet i en idrætsforening, der ikke var kommandomæssigt underlagt hjemmeværnet. Selvom der var en vis tilknytning til hjemmeværnet (f.eks. brug af uniform og støtte), kunne aktiviteten ikke med rimelighed sættes i forbindelse med tjenesten, da faldskærmsuddannelse ikke lå i hjemmeværnets regi, og dets opgaver ikke krævede sådanne færdigheder. Borgerens gode tro kunne ikke ændre ved denne vurdering.