Landsskatteretten: Fradrag for renteudgifter efter skilsmisse - solidarisk hæftelse og bodelingsoverenskomst

Sagen omhandler en klagers ret til fradrag for renteudgifter for indkomstårene 2008 og 2009 efter en skilsmisse og indgåelse af en bodelingsoverenskomst. Klageren og hendes tidligere ægtefælle havde fælles lån, hvor renteudgifterne oprindeligt blev indberettet med 50% til hver. Ifølge bodelingsoverenskomsten af 11. juli 2008 skulle den tidligere ægtefælle overtage den fælles gæld som enedebitor, betinget af bankens skriftlige bekræftelse. Denne bekræftelse blev dog aldrig modtaget af SKAT, og klageren oplyste, at hun ikke havde betalt renteudgifter.

SKAT havde tidligere imødekommet den tidligere ægtefælles anmodning om at fratrække 100% af renteudgifterne. Klageren gjorde gældende, at hun fortsat hæftede solidarisk over for banken og derfor var berettiget til fradrag for renteudgifterne i henhold til Kildeskatteloven § 24a. Hun anførte desuden, at SKATs afgørelse var ugyldig på grund af flere procedurefejl, herunder manglende partshøring i den tidligere ægtefælles sag, tilsidesættelse af forvaltningsretlige principper som lighedsgrundsætningen og forbuddet mod magtfordrejning, samt at den korte ligningsfrist burde have fundet anvendelse. Klageren henviste til, at hun ikke var blevet orienteret om ændringen af den tidligere ægtefælles skatteansættelse, hvilket havde direkte betydning for hendes egen skatteansættelse, og at dette udgjorde en tilsidesættelse af Forvaltningsloven § 19, stk. 1 og Skatteforvaltningsloven § 20.

Landsskatterettens begrundelse

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke var berettiget til fradrag for renteudgifter udover det af skatteankenævnet godkendte beløb. Retten lagde vægt på, at bodelingsoverenskomsten af 11. juli 2008 fastslog, at klagerens tidligere ægtefælle overtog ejendommene og gælden som enedebitor. Selvom banken ikke havde fritaget klageren for gældsforpligtelsen, og hun dermed fortsat var solidarisk hæftende debitor, fandt retten, at klageren i det indbyrdes forhold til sin tidligere ægtefælle var fritaget for gældsforpligtelsen. Dette blev understøttet af, at klageren ikke havde betalt hverken gæld eller renteudgifter, og at den tidligere ægtefælle ifølge tingbogsoplysninger havde overtaget ejendommen med virkning fra 11. juli 2008.

Ligningsfrist og ekstraordinær ansættelse

Vedrørende påstanden om ugyldighed som følge af manglende iagttagelse af den korte ligningsfrist, fandt retten, at der var tale om en ekstraordinær ansættelse i medfør af Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 1. Dette skyldtes, at SKATs afgørelse i klagerens tidligere ægtefælles skattesag medførte en ændring i det offentligretlige grundlag for klagerens ansættelse. Derfor fandt den korte ligningsfrist i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 ikke anvendelse, jf. bekendtgørelsens § 3.

Forventningsprincip og partshøring

• Forventningsprincip: Retten fandt, at klageren ikke kunne antage at have opnået en retsbeskyttet forventning baseret på SKATs mundtlige tilkendegivelse, da mundtlige tilkendegivelser sædvanligvis ikke tillægges vægt.
• Manglende møde med skatteankenævnet: Klageren havde ikke anmodet om et møde efter udsendelse af forslag til afgørelse med sagsfremstilling. Retten fandt derfor, at SKAT var berettiget til at anse klagerens tidligere fremsatte begæring om møde for bortfaldet, og der forelå ingen ugyldighed på dette grundlag.
• Manglende partshøring i tidligere ægtefælles sag: Retten fastslog, at spørgsmålet om manglende partshøring i klagerens tidligere ægtefælles skattesag ikke henhørte under behandlingen af klagerens egen sag, og der forelå derfor ingen ugyldighed i klagerens sag som følge heraf.
• Aktindsigt og inhabilitet: Retten fandt, at SKAT havde opfyldt klagerens begæring om aktindsigt, og at klageren dermed måtte anses for at have været i stand til at varetage sine interesser. Vedrørende indsigelsen om inhabilitet bemærkede retten, at sådanne forhold henhørte under SKAT, og at der ikke forelå inhabilitet.

Den påklagede afgørelse blev derfor stadfæstet.