Manglende fradrag for underskud: Ikke-erhvervsmæssig udlejningsvirksomhed

Sagen omhandlede, hvorvidt interessentskabet (I/S) [virksomhed1] kunne anses for at drive erhvervsmæssig virksomhed i indkomstårene 2010-2011, hvilket havde betydning for fradrag for underskud og anvendelse af virksomhedsordningen. Virksomheden, der oprindeligt var etableret med henblik på udstykning og salg af en landbrugsejendom, havde solgt størstedelen af arealet med betydelige avancer. Et resterende ubebygget areal på ca. 1 hektar viste sig vanskeligt at sælge og blev derfor udlejet for 1.500 kr. årligt.

Driften af det udlejede areal resulterede i underskud i årene 2008-2011, da ejendomsskatten alene oversteg lejeindtægten. SKAT forhøjede klagerens indkomst med ikke-godkendt fradrag for underskud, idet virksomheden ikke blev anset for erhvervsmæssig i henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a. SKAT argumenterede, at virksomheden ikke havde den fornødne intensitet og seriøsitet, og at den ikke var eller kunne blive rentabel. SKAT skelnede mellem drift og formuepleje og fastholdt, at den løbende drift var af underordnet karakter i forhold til potentielle indtjeningsmuligheder fra salg, og at aktiviteten derfor var formuepleje.

Klageren gjorde primært gældende, at der var tale om en igangværende udstykningsvirksomhed og ikke en udlejningsejendom. Klageren henviste til den oprindelige hensigt om at udstykke og frasælge ejendommen med fortjeneste for øje og argumenterede for, at virksomheden skulle vurderes som én sammenhængende aktivitet. Klageren anførte, at den samlede skattemæssige avance fra salg af grunde udviste rentabilitet, og at rentabilitetskriteriet skulle vurderes over hele virksomhedens eksistens. Subsidiært argumenterede klageren for, at udlejning af fast ejendom er erhvervsmæssig virksomhed uanset ejendommens størrelse eller lejeindtægtens størrelse, og at virksomhedsordningen burde kunne anvendes. Klageren påpegede også, at hvis virksomheden havde været i selskabsform, ville den ikke være blevet anset for ikke-erhvervsmæssig, og at en efterbeskatning af opsparet overskud i henhold til Virksomhedsskatteloven § 15 b, stk. 1 var forkert.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at bedømmelsen af, om en virksomhed er erhvervsmæssigt drevet, skal foretages ud fra en samlet konkret vurdering af virksomheden, hvor alle relevante forhold inddrages. Erhvervsmæssig virksomhed er indrettet med systematisk indtægtserhvervelse for øje, med det afgørende formål at opnå et overskud.

Landsskatteretten fandt, at virksomheden i de omhandlede år havde et så underordnet omfang, at den ikke kunne anses for at være erhvervsmæssig i skatteretlig forstand. Der kunne derfor ikke foretages fradrag for underskud efter Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra a.

Begrundelse for afgørelsen

• Den årlige indtægt ved udlejning af jorden var 1.500 kr., hvilket var mindre end ejendomsskatten. Dette betød, at driften i denne form aldrig ville kunne give overskud.
• Retten var enig i, at der skal skelnes mellem drift og formuepleje, og at forholdene ikke skal bedømmes under ét. Når de løbende driftsunderskud er af helt underordnet karakter i forhold til de potentielle indtjeningsmuligheder, fortsættes driften af hensyn til formuepleje og ikke af hensyn til indtægtserhvervelse.
• Klagerens subsidiære påstand om, at en skatteretlig bedømmelse af et selskabs drift ikke har noget med selskabets civilretlige status at gøre, kunne ikke føre til et andet resultat, jf. SKM2009.4.BR.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.