Genoptagelse af skatteansættelse og rentekrav - Landsskatterettens afgørelse om frist og urimelighed

Sagen omhandler en klagers skatteansættelse for indkomståret 2008, hvor der var uenighed om genoptagelse af aktieavancebeskatning og betaling af renter af restskat. Klageren havde i 2008 solgt aktier erhvervet via en medarbejderaktieordning omfattet af Ligningsloven § 7 H. Klageren og hans ægtefælle selvangav en for lav aktieavance, og klageren forsøgte proaktivt at rette fejlen ved at kontakte SKAT og overføre penge i juni 2009. Han henvendte sig skriftligt i oktober 2009 for at få hjælp til korrekt beregning og betaling af den manglende skat.

SKAT anmodede om dokumentation, som klageren indsendte i november 2009. SKAT bekræftede modtagelsen og oplyste, at sagen ville blive behandlet inden for 14 dage. Efter lang tids passivitet fra SKATs side, hvor klageren rykkede flere gange, modtog han først et brev fra SKAT i oktober 2011 som led i et nyt projekt. I december 2011 fremsendte SKAT et forslag til afgørelse.

Klagerens advokat tilbagekaldte i januar 2012 anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen for 2008, idet advokaten mente, at klageren var omfattet af den korte ligningsfrist, som var udløbet. SKAT traf dog afgørelse i februar 2012, hvor aktieindkomsten blev forhøjet med 264.931 kr. SKAT fastholdt, at genoptagelsen var rettidig, da klagerens anmodning om genoptagelse fravigede den korte ligningsfrist, og den almindelige frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 var gældende. SKAT anførte subsidiært, at der forelå grov uagtsomhed, hvilket også ville fravige den korte frist, jf. Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse om genoptagelse og rentebetaling. Nævnet begrundede genoptagelsen med, at klageren selv havde anmodet om den, jf. Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 2, og at han havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at oplyse alle aktieavancer korrekt. Vedrørende renter henviste nævnet til Kildeskatteloven § 61, stk. 2 og Kildeskatteloven § 63, og fandt, at der ikke var grundlag for at fritage for renter.

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at forhøjelsen var for sen, da klageren var omfattet af den korte ligningsfrist, og at hans henvendelse ikke var en egentlig anmodning om genoptagelse, men en oplysning, som desuden var tilbagekaldt. Det blev bestridt, at der forelå grov uagtsomhed, og det blev anført, at SKATs 6-måneders reaktionsfrist i Skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2 ikke var overholdt. Vedrørende renter blev det anført, at det var uacceptabelt, at klageren skulle betale renter, der var påløbet som følge af SKATs lange sagsbehandlingstid.

Landsskatterettens afgørelse

Genoptagelse

Landsskatteretten stadfæstede Skatteankenævnets afgørelse vedrørende genoptagelse af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2008. Retten fandt, at:

• Klagerens henvendelse til SKAT den 1. oktober 2009 blev anset for en anmodning om genoptagelse af hans skatteansættelse, da han havde betalt for lidt skat af sin aktieindkomst.
• Dette medførte, at den korte ligningsfrist, som klageren som udgangspunkt var omfattet af, ikke var gældende. I stedet gjaldt den almindelige frist i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, jf. Bekendtgørelse om den korte ligningsfrist § 1, stk. 1, nr. 2.
• Klagerens tilbagekaldelse af anmodningen om genoptagelse den 2. januar 2012 ændrede ikke på, at den almindelige frist var gældende.
• SKATs afgørelse af 7. februar 2012 blev truffet inden for fristen i Skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1 og var derfor gyldig.

Renter

Landsskatteretten ændrede Skatteankenævnets afgørelse vedrørende renter og fastslog, at klageren ikke skulle betale renter af sin restskat efter indkomståret 2009. Retten lagde vægt på følgende omstændigheder:

• Klageren kontaktede proaktivt SKAT ved konstatering af en fejl i sin årsopgørelse og forsøgte forgæves at betale sin skat af aktieavancen.
• Han rykkede SKAT flere gange for at få oplyst restskatten.
• Klageren modtog først en afgørelse fra SKAT den 7. februar 2012, hvilket var over to år efter SKATs tilkendegivelse om, at sagen ville blive behandlet inden for 14 dage.
• Ud fra en konkret vurdering af disse forhold fandtes det urimeligt at opretholde rentekravet efter indkomståret 2009, jf. Bekendtgørelse om inddrivelse af gæld til det offentlige § 13, stk. 6.