Kørselsbilag og mundtlige forklaringer var tilstrækkelig dokumentation for skattefri befordringsgodtgørelse

Sagen omhandlede, hvorvidt en skattefri befordringsgodtgørelse på 38.945 kr. i 2009 og 18.504 kr. i 2010, udbetalt af [virksomhed1] A/S til en ungdomskoordinator og talentspejder, skulle anses for skattepligtig indkomst. SKAT og Skatteankenævnet havde fundet, at arbejdsgiveren ikke havde ført den fornødne kontrol, og at godtgørelsen derfor var skattepligtig.

Myndighedernes begrundelse for manglende kontrol

Skatteankenævnet begrundede afgørelsen med flere forhold, der indikerede mangelfuld kontrol:

• Manglende attestation: Mange kørselsrapporter, herunder klagerens, manglede et "flueben", som ellers blev brugt til at markere, at en rapport var kontrolleret.
• Forkerte satser: Andre ansatte havde modtaget den høje sats for kørsel ud over 20.000 km årligt.
• Uklarhed om "egen bil": Flere ansatte modtog godtgørelse for kørsel i biler, de ikke selv ejede, og det var ikke specificeret på rapporterne, hvilken bil der var anvendt.
• Samkørsel: Ansatte havde fået godtgørelse for kørsel til udekampe, selvom klubben stillede en spillerbus til rådighed.
• 60-dages-reglen: Klubben førte tilsyneladende ikke kontrol med, om kørsel til samme arbejdssted oversteg 60 dage, hvilket ville gøre kørslen privat.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant argumenterede for, at kontrollen var tilstrækkelig. Det blev fremhævet, at klubbens bogholder havde et indgående kendskab til klubbens aktiviteter, hvilket muliggjorde en effektiv, omend uformel, kontrol. De specifikke kørsler blev forklaret med klagerens funktion som talentspejder og familiemæssige forhold. Repræsentanten anførte desuden, at klubben havde en berettiget forventning om, at deres procedure var korrekt, da en tidligere SKAT-kontrol i 2007 ikke havde medført påtaler.

Subsidiært blev der anmodet om befordringsfradrag efter Ligningslovens § 9 C, hvis godtgørelsen blev anset for skattepligtig.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fandt, at godtgørelse udbetalt af en arbejdsgiver for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, som udgangspunkt er skattepligtig indkomst. Dette gælder dog ikke for befordringsudgifter omfattet af Ligningsloven § 9 B, jf. den dagældende Ligningslovs § 9, stk. 5.

En central forudsætning for skattefrihed er, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse. For at denne kontrol kan udføres, skal bogføringsbilagene indeholde:

• Modtagerens navn, adresse og CPR-nr.
• Kørslens erhvervsmæssige formål
• Dato for kørslen
• Kørslens mål med eventuelle delmål
• Angivelse af antal kørte kilometer
• De anvendte satser
• Beregning af befordringsgodtgørelsen

Landsskatteretten vurderede, at der ikke stilles krav om et egentligt kørselsregnskab, men at udbetalingen og de kørte kilometer skal kunne kontrolleres. På baggrund af de fremlagte kørselsbilag og de afgivne forklaringer fandt retten det tilstrækkeligt bevist, at arbejdsgiveren havde ført den fornødne kontrol inden udbetalingerne.

Retten konkluderede, at bilagene opfyldte kravene til indhold, og at de godtgjorte beløb stemte overens med det selvangivne. Klageren ansås derfor for at have opfyldt betingelserne for at modtage skattefri befordringsgodtgørelse. Landsskatteretten ændrede således Skatteankenævnets afgørelse og gav klageren medhold.