Landsskatteretten: Afslag på skattenedslag for seniorer grundet manglende opfyldelse af indkomstkrav

Sagen omhandlede en klage over SKATs afgørelse om, at klageren ikke var berettiget til skattenedslag for seniorer i indkomståret 2011. Klageren, der er selvstændigt erhvervsdrivende og født i 1947, fyldte 64 år i 2011 og tilhørte den aldersgruppe, som Lov om skattenedslag for seniorer er tiltænkt.

Betingelser for skattenedslag

For at være berettiget til skattenedslag for seniorer skal en person opfylde flere betingelser, herunder:

• Indkomstgrænse (57-59 år): Et gennemsnitligt årligt grundlag for arbejdsmarkedsbidraget på under et nærmere fastsat beløb i de tre indkomstår, hvor personen fylder henholdsvis 57, 58 og 59 år, jf. Lov om skattenedslag for seniorer § 1, stk. 5, nr. 1 og § 2, stk. 1.
• Fuldtidsbeskæftigelse (60-64 år): Et krav om fuldtidsbeskæftigelse i form af et indkomst- og arbejdstidskrav, jf. Lov om skattenedslag for seniorer § 1, stk. 5, nr. 2 og § 3. For selvstændigt erhvervsdrivende er dette defineret ved et arbejdsmarkedsbidragsgrundlag, der mindst svarer til 80 pct. af højeste dagpenge.
• Skattepligt (64 år): Skattepligt efter Kildeskatteloven § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4 eller 7, eller stk. 2 i det indkomstår, hvor vedkommende fylder 64 år, jf. Lov om skattenedslag for seniorer § 1, stk. 5, nr. 3.

Klagerens situation og SKATs vurdering

SKATs oplysninger viste følgende for klagerens indkomst:

Klageren opfyldte indkomstgrænsen for årene 57-59 år, da hans gennemsnitlige indkomst var under det fastsatte maksimum. Imidlertid opfyldte han ikke minimumsindkomstkravet for årene 2008 og 2009, hvor hans indkomst var lavere end de krævede beløb.

Klagerens argumenter

Klagerens repræsentant anførte, at klageren havde været fuldtidsbeskæftiget i alle relevante år, men at indtjeningen i 2008 og 2009 var nedsat på grund af den økonomiske krise i byggebranchen. Det blev fremført, at klageren opfyldte intentionerne i loven om at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet. Repræsentanten argumenterede for, at klageren kunne have disponeret anderledes med virksomhedsskatteordningen for at opfylde indtægtskravet, hvis han havde kendt betingelserne. Der blev også peget på, at SKAT anvendte forskellige beregningsmetoder (gennemsnit vs. årlig minimum) og at klageren først fik afslag i slutopgørelsen for 2011. Klageren mente, at der som minimum burde være ret til et forholdsmæssigt nedslag for de år, hvor betingelserne var opfyldt.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at klageren ikke var berettiget til skattenedslag for seniorer i indkomståret 2011.

Retten bemærkede følgende:

• Klageren opfyldte betingelsen om den maksimale gennemsnitlige indkomst i de indkomstår, hvor han fyldte 57, 58 og 59 år, jf. Lov om skattenedslag for seniorer § 2, stk. 1, jf. stk. 2. Hans gennemsnitlige indkomst var 447.726 kr., hvilket var under den maksimale grænse på 511.000 kr.
• For at opnå skattenedslag var det endvidere en betingelse, at klageren opfyldte et indkomstkrav for fuldtidsbeskæftigelse i indkomstårene, hvor han fyldte 60 til 64 år, jf. Lov om skattenedslag for seniorer § 3. Dette krav indebar, at indkomsten mindst skulle udgøre et specifikt beløb for hvert af disse år.
• SKAT havde opgjort klagerens indkomst for indkomstårene 2008 (61 år) og 2009 (62 år) til henholdsvis 68.252 kr. og 138.718 kr. Disse beløb var under de krævede minimumsgrænser på henholdsvis 158.939 kr. og 163.913 kr.
• På baggrund heraf fandt Landsskatteretten, at klageren ikke opfyldte indkomstkravet i Lov om skattenedslag for seniorer § 3 for de indkomstår, hvor han fyldte 61 og 62 år.
• Retten understregede, at bestemmelserne i Lov om skattenedslag for seniorer er ufravigelige, og at der ikke findes nogen dispensationsmuligheder i loven. Der kunne derfor ikke dispenseres fra de krav og betingelser, der stilles i loven, selvom klageren havde arbejdet fuld tid og den manglende indtjening skyldtes ydre omstændigheder som den økonomiske krise.

Landsskatteretten stadfæstede derfor SKATs afgørelse.