Indkomstforhøjelse på grund af negativt privatforbrug og manglende dokumentation for indbetalinger

Sagen omhandler en klage over SKATs forhøjelse af klagerens indkomst for indkomståret 2009 med 260.000 kr. Forhøjelsen skyldtes en konstatering af et negativt privatforbrug på -265.786 kr. for husstanden i det pågældende år. SKATs beregning af privatforbruget inkluderede en formueopgørelse og en opgørelse af udgiftsposter, baseret på både dokumenterede og skønsmæssige beløb.

Baggrund for forhøjelsen

Det centrale stridspunkt var to kontante indbetalinger foretaget af klageren på henholdsvis 50.000 kr. og 270.000 kr. til en klientkonto hos et advokatfirma. Klageren kunne ikke dokumentere oprindelsen af disse midler. Klageren anførte, at pengene stammede fra låneprovenuet i forbindelse med opførelse af et nyt hus eller fra to selskaber, hvor klageren var direktør. Det blev dog bemærket, at der ikke var foretaget løbende bogføring i selskaberne, og revisor havde taget forbehold for manglende afstemning af bilag og balanceposter.

Klageren havde i 2009 en skattepligtig indkomst på 153.963 kr. og faste udgifter, som fremgår af nedenstående tabel:

Skatteankenævnet stadfæstede SKATs afgørelse og henviste til, at klageren ikke havde dokumenteret, at de kontante indbetalinger stammede fra lovlige midler. Nævnet henviste desuden til Vestre Landsrets dom af 9. januar 2004, der tilsidesatte forklaringer om lån fra venner til finansiering af negativt privatforbrug. Landsskatteretten tiltrådte SKATs privatforbrugsberegning og fandt, at de udokumenterede indbetalinger måtte stamme fra ikke-beskattede indtægter, og at ansættelsen ikke var åbenbart urimelig.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om forhøjelse af klagerens indkomst med 260.000 kr. på grund af et negativt privatforbrug. Afgørelsen blev truffet på baggrund af følgende:

• Skattepligtig indkomst: Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. Statsskatteloven § 4.
• Dokumentationspligt: Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold, jf. Skattekontrolloven § 1, Skattekontrolloven § 6 og Skattekontrolloven § 6b.
• Skønsmæssig forhøjelse: En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten kan ske, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt, selv uden tilsidesættelse af regnskabet. Dette er i overensstemmelse med fast praksis, tiltrådt af Højesteret i domme som Ugeskrift for Retsvæsen 1967.635 og SKM2002.70.HR.
• Privatforbrugsberegning: SKATs beregning af klagerens privatforbrug for indkomståret 2009, der viste et negativt forbrug på -265.786 kr., blev tiltrådt af Landsskatteretten.
• Udokumenterede indbetalinger: Klageren havde foretaget to indbetalinger på henholdsvis 50.000 kr. og 270.000 kr. til en klientkonto, men kunne ikke dokumentere, hvorfra disse beløb stammede. Landsskatteretten var enig i, at disse beløb måtte stamme fra ikke-beskattede indtægter.

Landsskatteretten fandt, at ansættelsen ikke var åbenbart urimelig eller foretaget på et fejlagtigt grundlag, og stadfæstede derfor afgørelsen.