Landsskatteretten: Momsfradrag og selvstændig økonomisk virksomhed - Journalnr. 13-6304042

Sagen omhandlede SKATs forhøjelse af en virksomheds afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011 med samlet 41.495 kr. Forhøjelsen skyldtes en forhøjelse af salgsmomsen med 12.705 kr. og en nedsættelse af købsmomsen med 28.791 kr., idet en række udgifter blev anset for private.

Virksomheden, [virksomhed1], blev stiftet i 2004 og havde udvidet sine aktiviteter til at omfatte rengøring, salg af skønheds- og velværeprodukter, salg af telefoni, fodboldagentvirksomhed og oprettelse af et fodboldakademi. I 2011 stammede virksomhedens omsætning på 295.881 kr. udelukkende fra rengøring for [virksomhed3]. Virksomheden havde ikke udarbejdet et egentligt regnskab eller balance, og der var ingen ansatte.

SKAT konstaterede ved gennemgang af regnskabsmaterialet, at de selvangivne udgifter på 285.021 kr. (hvoraf kun 172.048 kr. var bilagsdokumenteret) i høj grad havde karakter af private udgifter, der ikke relaterede sig til rengøringsomsætningen. SKAT skønnede, at kun 15.676 kr. i udgifter til kontor og telefon kunne henføres til erhvervsmæssig brug, hvilket gav en købsmoms på 3.919 kr.

Klageren gjorde gældende, at virksomheden drev selvstændig økonomisk virksomhed med flere aktiviteter, og at de afholdte udgifter var driftsomkostninger omfattet af Momsloven § 37. Det blev fremhævet, at udgifterne var nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, og at de ikke var af privat karakter. Klageren argumenterede for, at rengøringsarbejdet var selvstændig virksomhed, da indehaveren selv afholdt udgifter til specialbeklædning, støvsuger og rengøringsmidler, og ikke var omfattet af lønmodtagerlovgivning. For de øvrige aktiviteter blev det anført, at de var drevet med henblik på at generere overskud, selvom de endnu ikke havde skabt betydelige indtægter. Dette omfattede køb af kropsplejeprodukter til videresalg, videotelefoner til kommunikation med udenlandske kontakter, og udgifter til fodboldspillere (transport, kontingent, tøj, playstation, tv-pakke) med henblik på at opnå provisionsindtægter fra kontrakter. Det blev også nævnt, at virksomheden havde sponsoreret fodbolddragter og indgået erhvervssponsorat for at markedsføre sig.

En tidligere afgørelse fra Landsskatteretten vedrørende indkomstårene 2010 og 2011 havde allerede fastslået, at aktiviteterne med salg af Aloe Vera og rengøring skulle anses for to særskilte erhvervsmæssige virksomheder, mens aktiviteterne med telefoni, fodboldspillere og fodboldakademi ikke havde tilstrækkelig naturlig sammenhæng med de øvrige aktiviteter. I den tidligere afgørelse blev fradrag for tøjkøb og støvsuger nægtet, da det ikke var tilstrækkeligt dokumenteret, at tøjet ikke var egnet til privat brug, eller at støvsugeren var afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Udgifter til tøj var specificeret som følger:

Udgifter til indkøb af skønheds- og velværeprodukter var specificeret som følger:

SKAT fastholdt, at klagerens aktiviteter med telefoni, fodboldspillere og fodboldakademi ikke udgjorde afgiftspligtig virksomhed, da der ikke var leveret ydelser mod vederlag. SKAT var dog enig i, at klageren kunne opnå momsfradrag for varekøb relateret til salg af [virksomhed2]-produkter, da denne aktivitet havde medført momspligtigt salg i 2010, og varelageret potentielt kunne indgå i fremtidigt salg. Dette reducerede SKATs oprindelige momsforhøjelse med 660,53 kr. til 40.834 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse om forhøjelse af virksomhedens afgiftstilsvar for perioden 1. januar 2011 til 31. december 2011.

Landsskatteretten tog stilling til, hvorvidt virksomheden var en afgiftspligtig person i henhold til Momsloven § 3, stk. 1, som implementerer Momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1. Det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldte, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som afgiftspligtig person, jf. EF-Domstolen i sag C-268/83 (Rompelman).

Aktiviteterne med telefoni, fodboldspillere og fodboldakademi

Landsskatteretten fandt ikke, at virksomheden på baggrund af objektive bevismomenter havde dokumenteret, at der udøvedes selvstændig økonomisk virksomhed med disse aktiviteter. Der var ikke fremlagt forretningsplaner eller budgetter. Derfor kunne der ikke opnås momsfradrag for udgifter relateret hertil.

Aktiviteterne med salg af skønheds- og velværeprodukter (Aloe Vera)

Landsskatteretten fandt, at virksomheden havde udøvet selvstændig økonomisk virksomhed som distributør for [virksomhed2], idet der var omsætning i 2010. Virksomheden havde godtgjort, at betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37, stk. 1 var til stede for varekøb på 2.642,04 kr. Derfor kunne der opnås fradrag for købsmoms på 660,53 kr. Dette ændrede SKATs afgørelse.

Aktiviteterne med salg af rengøring

SKAT havde anset rengøringsaktiviteten for selvstændig økonomisk virksomhed, hvilket Landsskatteretten var enig i.

• Salgsmoms: Landsskatteretten fandt ikke grundlag for at nedsætte den af SKAT opgjorte salgsmoms på 12.704 kr., som var baseret på fakturaer mellem virksomheden og [virksomhed3]. Dette var i overensstemmelse med Momsloven § 4, stk. 1, Momsloven § 27, stk. 1 og Momsloven § 56, stk. 2. SKATs afgørelse blev stadfæstet på dette punkt.
• Købsmoms: Landsskatteretten fandt ikke, at virksomheden havde dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til Momsloven § 37, stk. 1 var opfyldt for de indkøbte goder, som var egnet til både erhvervsmæssig og privat brug. SKATs skønsmæssige godkendelse af fradrag for købsmoms på 3.919 kr. vedrørende udgifter til kontor og telefon blev stadfæstet, jf. Momsloven § 38, stk. 2.