Indeholdelsespligt af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag ved udbetalinger fra byggekonto

Sagen omhandler SKATs afgørelse om, at klageren var indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for udbetalinger fra en byggekonto i 2011 og 2012. Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse.

SKAT modtog en anonym anmeldelse om, at klageren benyttede sort arbejdskraft i forbindelse med opførelsen af en ejendom. Klageren oplyste indledningsvis, at han alene havde stået for opførelsen, og at der ikke var anvendt arbejdskraft. SKAT indhentede herefter bankkonti, herunder byggekontoen, med tilhørende bilag og fakturaer. Det fremgik, at der var tegnet en arbejdsskadeforsikring for 0,5 ansat for perioden 1. april 2011 til 1. marts 2012. Desuden viste fakturaer fra en materialeleverandør forskellige navne under 'referencer', hvilket SKAT tolkede som tegn på involveret arbejdskraft. Byggekontoen viste udokumenterede udbetalinger på 25.000 kr. i 2011 og 227.000 kr. i 2012, som klageren oplyste var anvendt privat til f.eks. gaver, ferie og materialer, men uden dokumentation.

SKAT anså de udokumenterede udbetalinger for udbetalt løn for udført byggearbejde og fandt klageren indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. SKAT henviste til Kildeskatteloven § 43 og Kildeskatteloven § 46 samt Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1, Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. SKAT mente, at klageren havde udvist forsømmelighed ved ikke at indberette og afregne skatterne, og at han derfor hæftede for de manglende beløb.

Klageren påstod, at han ikke hæftede for de ikke-indeholdte beløb, idet de hævede beløb var private hævninger, som han ikke havde pligt til at dokumentere. Han afviste SKATs påstand om ansatte som ubegrundet og udokumenteret, og anførte at varemodtagere på følgesedler ikke beviste ansættelsesforhold.

Landsskatteretten fandt, at bevisbyrden for, at udbetalingerne var private udgifter og ikke vederlag for arbejde, påhvilede klageren. Denne bevisbyrde blev ikke løftet. Retten anså udbetalingerne for A-indkomst og klageren for indeholdelsespligtig. Da klageren ikke havde oplyst navne på de formodede beskæftigede personer, og da der ikke forelå andre oplysninger, der kunne fritage ham for hæftelsen, stadfæstede Landsskatteretten SKATs afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om, at klageren var indeholdelsespligtig af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for udokumenterede udbetalinger fra en byggekonto i 2011 og 2012. Retten lagde vægt på, at der var foretaget udokumenterede udbetalinger på henholdsvis 25.000 kr. i 2011 og 227.000 kr. i 2012 i forbindelse med opførelsen af en ejendom, som klageren stod for. Derudover var der ved køb af materialer refereret til ikke nærmere angivne personer, og der var ikke udarbejdet byggeregnskab.

Retten fastslog, at bevisbyrden for, at udbetalingerne fra byggekontoen var sket til klageren til afholdelse af private udgifter og ikke til hjælp i forbindelse med opførelsen af ejendommen, påhvilede klageren. Denne bevisbyrde blev ikke anset for løftet blot ved klagerens henvisning til, at beløbene var anvendt privat. Udbetalingerne blev herefter anset for vederlag i forbindelse med udført arbejde på ejendommen, især da der for en del af perioden, hvor udbetalingerne skete, var tegnet en arbejdsskadeforsikring.

De omhandlede udbetalinger blev anset for A-indkomst i henhold til Kildeskatteloven § 43, stk. 1. I forbindelse med udbetaling af sådan indkomst påhviler indeholdelsespligten den, for hvis regning udbetalingen foretages, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1. Endvidere skal personer med lønindkomst fra beskæftigelse i Danmark betale arbejdsmarkedsbidrag, jf. Arbejdsmarkedsbidragsloven § 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 2.

Vedrørende hæftelse er den, der undlader at opfylde sin pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, umiddelbart ansvarlig over for det offentlige for betaling af manglende beløb, medmindre forsømmelighed ikke kan godtgøres, jf. Kildeskatteloven § 69, stk. 1 og Arbejdsmarkedsbidragsloven § 7. Da navnene på de personer, der anses for beskæftiget hos klageren, ikke var oplyst, og da der ikke forelå andre oplysninger, der kunne fritage klageren for hæftelsen, stadfæstedes SKATs afgørelse.