Landsskatteretten stadfæster afslag på omgørelse: Rette indkomstmodtager og skattebesparelse

Sagen omhandler SKATs afslag på en anmodning om omgørelse af privatretlige dispositioner og betalingskorrektion. Klageren, som hovedanpartshaver i [virksomhed1] ApS, havde oprindeligt indtægtsført vederlag fra [virksomhed2] ApS i sit selskab. SKAT anså dog klageren for rette indkomstmodtager af vederlaget, hvilket medførte beskatning hos klageren og en tilskudsbeskatning i selskabet af differencen mellem det modtagne vederlag og den udbetalte løn til klageren. En del af sagen vedrørte også skattefri kørselsgodtgørelse, som SKAT og Landsskatteretten tidligere havde fundet skattepligtig for klageren.

Klageren anmodede om omgørelse for at neutralisere gavebeskatningen i selskabet (181.625 kr.) og for at få den tidligere skattepligtige kørselsgodtgørelse (43.375 kr.) anerkendt som skattefri godtgørelse fra [virksomhed2] ApS. Subsidiært anmodede klageren om betalingskorrektion i henhold til Ligningsloven § 2, stk. 5, med henvisning til nyere Højesterets- og Landsskatteretskendelser, der tillader betalingskorrektion i sager om rette indkomstmodtager.

SKAT afviste anmodningen om omgørelse af kørselsgodtgørelsen, da det blev anset for en skatteretlig kvalifikation og ikke en privatretlig disposition. Vedrørende omgørelse af vederlaget fandt SKAT, at dispositionen i overvejende grad var båret af hensynet til at spare eller udskyde skat, hvilket strider mod betingelse nr. 1 i Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1. SKAT afviste også betalingskorrektion, idet de ikke var enige i de Landsskatteretskendelser, der blev henvist til, og oplyste, at kendelserne var anket.

Klageren fastholdt, at placeringen af indkomsten i selskabet var forretningsmæssigt begrundet i forskellige interesser mellem partnerne i [virksomhed2] ApS og ønsket om konsolidering i [virksomhed1] ApS. Klageren argumenterede desuden for, at udskydelse af beskatning via et selskab er en loyal anvendelse af skattesystemet. Klageren henviste til SKM2012.221 H og SKM2012.92 H samt Landsskatterettens kendelser LSR 2013.11-0300901 og LSR 2013.11-03000274 som grundlag for betalingskorrektion efter Ligningsloven § 2, stk. 5.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om at afslå tilladelse til omgørelse af privatretlige dispositioner og betalingskorrektion.

Landsskatteretten henviste til Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, som fastsætter betingelserne for omgørelse. Retten fandt, at den disposition, hvor vederlag fra [virksomhed2] ApS blev placeret i [virksomhed1] ApS frem for at blive beskattet personligt hos klageren, i overvejende grad måtte antages at være båret af hensynet til at spare eller udskyde skatter. Dette var i strid med betingelse nr. 1 i Skatteforvaltningsloven § 29, stk. 1, nr. 1.

Retten fandt ikke, at klagerens argumenter om forretningsmæssige overvejelser – såsom ønsket om differentieret vederlag og udbytte mellem partnere i [virksomhed2] ApS og ønsket om konsolidering i [virksomhed1] ApS – godtgjorde, at dispositionen ikke i overvejende grad var skattemotiveret. Der blev henvist til dommene SKM2015.717HR og SKM2014.866.VLR.

Landsskatteretten stadfæstede dermed SKATs afslag på omgørelse. Selvom Landsskatteretten i tidligere kendelser havde fundet, at klageren var rette indkomstmodtager af vederlaget fra [virksomhed2] ApS, og at den udbetalte kørselsgodtgørelse skulle anses som vederlag fra [virksomhed2] ApS til klageren (og dermed skattepligtig), ændrede dette ikke ved vurderingen af omgørelsesbetingelserne. SKATs afslag på betalingskorrektion blev også stadfæstet, idet SKAT henviste til Den juridiske vejledning og igangværende ankesager vedrørende Landsskatterettens kendelser om Ligningsloven § 2, stk. 5.