Command Palette

Search for a command to run...

Tab ved indfrielse af valutalån i schweizerfranc – sondring mellem valutalån og finansielle kontrakter

Dato

5. november 2014

Hoved Emner

Kapitalindkomst og fradrag i kapitalindkomsten

Eksterne links

Læs hele sagen

Under Emner

Valutalån, Finansielle kontrakter, Kurstab, Kapitalindkomst, Fradrag, Lagerprincippet, Kildeartsbegrænsning

Sagen drejer sig om, hvorvidt klageren har realiseret et fradragsberettiget tab ved indfrielse af et lån i schweizerfranc. Klageren havde selvangivet et tab på 584.591 kr., som SKAT anså for et tab på finansielle kontrakter. Klageren driver personlig virksomhed med udlejning af fast ejendom og optog i august 2008 et valutalån på 805.000 schweizerfranc (CHF) hos [finans1] A/S, som blev indfriet i september 2010. Klageren havde desuden indgået flere valutaterminskontrakter og en valutaswap.

SKATs standpunkt

SKAT forhøjede klagerens indkomst med i alt 1.339.691 kr., idet de selvangivne tab blev anset for at vedrøre finansielle kontrakter. SKAT begrundede dette med, at beløbene var indberettet som finansielle kontrakter af banken. SKAT henviste til, at tab på finansielle kontrakter kun kan fratrækkes under visse betingelser, jf. Kursgevinstloven § 32, stk. 2, og at gevinst og tab på finansielle kontrakter skal lagerbeskattes, jf. Kursgevinstloven § 33. SKAT mente, at tabet skulle henføres til årene 2008-2010.

Klagerens standpunkt

Klageren nedlagde påstand om, at SKATs forhøjelse skulle nedsættes med 584.591 kr. Klageren argumenterede for, at dette beløb vedrørte et tab på et valutalån og ikke en finansiel kontrakt, og derfor skulle være fradragsberettiget i kapitalindkomsten. Klageren forklarede, at lånet blev optaget i forbindelse med ejendomskøb og omlagt på grund af uheldig valutaudvikling. Han anførte, at bankens anvendelse af termen ”valutaterminsforretning” var misvisende for den faktiske låneaftale.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrede SKATs afgørelse for så vidt angår vurderingen af, om klageren har optaget og indfriet et valutalån på 805.000 schweizerfranc, men stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende finansielle kontrakter.

Landsskatteretten fandt:

  • At klageren i august 2008 optog et valutalån på 805.000 schweizerfranc, som blev indfriet den 28. september 2010.
  • At klageren i 2008 indgik og afsluttede en valutaterminskontrakt om salg af 805.000 schweizerfranc mod 3.733.509 danske kroner.
  • At klageren i 2010 indgik og afsluttede to valutaterminskontrakter om køb af 805.000 schweizerfranc mod henholdsvis 4.315.041 danske kroner og 4.318.100 danske kroner.
  • At valutatabet ved indfrielsen af lånet er fradragsberettiget ved indkomstopgørelsen i medfør af Kursgevinstloven § 23.
  • At tabet på valutalånet ikke kan opgøres på baggrund af afregningsbilagene for valutaterminskontrakterne, da disse kontrakter ikke var indgået for at kurssikre et realkreditlån eller et realkreditlignende lån, jf. Kursgevinstloven § 30, stk. 1, nr. 3. Gevinst og tab på finansielle kontrakter skal medtages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. Kursgevinstloven § 29, og opgøres efter lagerprincippet, jf. Kursgevinstloven § 33. Tab på finansielle kontrakter, der ikke har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, er kildeartsbegrænset, jf. Kursgevinstloven § 32.
  • Den beløbsmæssige opgørelse af tabet ved indfrielse af valutalånet på 805.000 schweizerfranc skal opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og gældens værdi ved indfrielsen af lånet, jf. Kursgevinstloven § 26, stk. 4.
  • Den beløbsmæssige opgørelse af tabet overlades til SKAT i medfør af Bekendtgørelse om forretningsorden for Landsskatteretten § 12, stk. 4.

Lignende afgørelser