Manglende dokumentation for reelt gældsforhold medførte nægtet fradrag for renteudgifter

Sagen omhandler klagerens fradrag for renteudgifter til finansieringsselskaberne [finans1] ApS, [finans2] ApS og [finans3] ApS for indkomstårene 2010-2012 samt forskudsregistreringen for 2013. SKAT havde forhøjet klagerens indkomst med henholdsvis 491.871 kr. (2010), 591.850 kr. (2011) og 701.945 kr. (2012) og ikke godkendt forskudsregistrerede renteudgifter på 592.571 kr. (2013).

Klageren, der modtog tjenestemandspension og folkepension, havde indberettet betydelige renteudgifter til [finans1] ApS, som senere blev overtaget af [finans3] ApS og [finans2] ApS. [finans1] ApS, der blev stiftet i 2008 og opløst efter konkurs i 2014, havde som hovedaktivitet at formidle lån til private og investere låntagers lån i internationale projekter.

Investerings- og lånearrangement

Sagen drejede sig om et investeringsarrangement kaldet "[finans6].dk", hvor investorer tegnede andele og samtidig optog et lån hos [finans1] ApS. En central del af arrangementet var en garanti fra [finans1] ApS, der garanterede en årlig stigning på 17 % i den investerede kapital over 5 år, med en garanteret minimumsværdi på 2.149.450 kr. efter 5 år for en investering på 1.000.000 kr. Garantien omfattede også en kaution, hvor [finans1] ApS til enhver tid ville købe investeringen samt renter af investor til kurs 100.

Samtidig med tegningsaftalen underskrev investor et gældsbrev for et lån på 1.000.000 kr. fra [finans1] ApS, forrentet med 15 % p.a. Gældsbrevet var afdragsfrit i 5 år, med årlige renteydelser på 150.000 kr. En integreret del af låneaftalen var en "BonusFerie-ordning", hvor en årlig udbetaling på 9.600 kr. til en BonusFerie-konto skulle dække en del af renteudgifterne. En investeringsoversigt viste, at den månedlige indbetaling på 4.000 kr. til dækning af renter blev dækket af "Skatteværdi af renteudgift pr. md.", hvilket resulterede i et "Overskud/underskud pr. md." på 0 kr.

Opgørelse af investeringen efter 5 år:

SKATs og klagerens argumenter

SKAT begrundede sin afgørelse med, at der ikke var tale om reelle renteudgifter, da der ikke var dokumentation for et retligt forpligtende gældsforhold, jf. Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e. SKAT havde anmodet [finans1] ApS om dokumentation i henhold til Skattekontrolloven § 10f, men modtog intet. SKAT anførte desuden, at investorerne ikke havde rådighed over lånet, og at renterne blev betalt via en ikke-oplyst kassekredit. SKAT politianmeldte personkredsen bag selskaberne.

Klageren fastholdt, at lånene var reelle, og at hun havde været imødekommende over for SKAT. Klageren mente, at SKAT ikke havde specificeret, hvilken dokumentation der ønskedes, og at afgørelsen havde medført store økonomiske problemer for hende. SKAT anvendte den korte ligningsfrist, men begrundede ændringen for 2010 og 2011 med, at den var begrundet i et tilsvarende forhold som for 2012.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæstede SKATs afgørelse om ikke at godkende fradrag for renteudgifter for indkomstårene 2010-2012 samt forskudsregistreringen for 2013.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende:

• I henhold til Statsskatteloven § 6, stk. 1, litra e, er renter af gæld fradragsberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
• For at renteudgifter kan fradrages, skal der foreligge en låneaftale, som indeholder en retlig bindende forpligtelse til både at betale og forrente gælden.
• Det er en betingelse for fradrag, at dette kan dokumenteres af klageren.
• Klageren havde ikke godtgjort, at hun reelt havde optaget og fået udbetalt et lån fra de omhandlede selskaber (finans1 ApS, finans2 ApS og finans3 ApS).
• Dette manglende bevis, sammenholdt med sagens øvrige oplysninger, understøttede, at der ikke var tale om et reelt gældsforhold.

Landsskatteretten fandt, at SKATs afgørelse var korrekt, da klageren ikke havde opfyldt sin dokumentationspligt for et reelt gældsforhold.