Lønindkomst annulleret på grund af manglende bevis for udbetaling

Sagen omhandlede en klage over SKATs afgørelse om at annullere en lønindkomst på 276.800 kr. samt indeholdt A-skat og AM-bidrag for indkomståret 2011. Lønnen var blevet efterangivet af arbejdsgiveren, [virksomhed1] ApS, som efterfølgende gik konkurs.

SKAT havde foretaget en arbejdsgiverkontrol og fandt ingen dokumentation for, at der var realitet bag lønindberetningen. Selskabet havde ikke kunnet dokumentere udbetaling af løn, og der var ingen posteringer på selskabets bankkonti, der indikerede lønudbetaling til klageren.

Klageren fastholdt, at han havde været ansat og modtaget sin løn kontant. Til støtte for sin påstand fremlagde han en uunderskrevet ansættelseskontrakt og lønsedler. Klageren argumenterede for, at det var arbejdsgiverens ansvar at indeholde og indbetale skat, jf. Kildeskatteloven § 46, stk. 1, og at arbejdsgiveren var ansvarlig for det manglende beløb, jf. Kildeskatteloven § 69.

SKAT påpegede en række væsentlige uoverensstemmelser i det fremlagte materiale:

Klageren havde desuden ikke reageret på sin første årsopgørelse, hvor lønnen ikke var medregnet, og havde ikke fremlagt kontoudtog som bevis for modtagelse af løn. Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde løftet sin dokumentationsbyrde for, at lønnen reelt var blevet udbetalt, og stadfæstede derfor SKATs afgørelse.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten fastslog, at den skattepligtiges samlede årsindtægter som udgangspunkt skal medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1. En skatteyder skal årligt selvangive sin indkomst og kunne dokumentere, at de selvangivne beløb er korrekte, jf. Skattekontrolloven § 1.

Sagen udsprang af, at [virksomhed1] ApS havde efterangivet løn samt indeholdt A-skat og AM-bidrag for klageren, men uden at indbetale beløbene til SKAT. SKATs efterfølgende kontrol af selskabet kunne ikke dokumentere eller sandsynliggøre, at der reelt var udbetalt løn til klageren.

Landsskatteretten lagde vægt på følgende punkter:

• Klageren havde ikke fremlagt kontoudskrifter eller lignende dokumentation for, at han rent faktisk havde modtaget løn fra selskabet.
• Der var betydelige uoverensstemmelser mellem klagerens forklaring, den fremlagte (uunderskrevne) ansættelseskontrakt og lønsedlerne. Uoverensstemmelserne vedrørte arbejdsopgaver, lønudbetalingstidspunkt, lønnens størrelse og ansættelsesforholdets starttidspunkt.
• Klageren havde ikke selvangivet løn fra selskabet efter at have modtaget sin første årsopgørelse for 2011, hvor lønnen ikke fremgik.

På baggrund af disse omstændigheder fandt Landsskatteretten, at der ikke var realitet i de påståede lønudbetalinger og de indberettede indeholdelser af A-skat og AM-bidrag. Retten tiltrådte derfor SKATs afgørelse om at nedsætte klagerens indkomst, A-skat og AM-bidrag til 0 kr. SKATs afgørelse blev stadfæstet.